Attitude til livets fest

Attitude er en lille ting, der gør en stor forskel!

Læser I med hos min veninde Maria?

Maria skriver de skønneste, velovervejede og pænt formulerede indlæg. Seneste indlæg om en bæredygtig garderobe. Læs det!

Sådanne indlæg sætter gang i mine tanker om min egen garderobe. Den er ikke altid super velovervejet, jeg er ofte styret af min impulsivitet. Jeg lever livet efter det kodeks, at livet er en fest. Derfor bruger jeg min garderobe på kryds og tværs. Jeg har som sådan ikke noget "fint" tøj, der hænger og venter på én eller anden stor fest. Jeg mikser og makser alt sammen og vil allerhelst ud af døren med et smil på læben.

Jeg elsker, at alt er tilladt, og at alle farver kan sammensættes, som man vil. Søde Dorte, som jeg efterhånden har fulgt i rigtig mange år, har også skrevet om sine tøj-tanker. Jeg elsker, at Dorte på mange punkter er ligeså "vanvittig" som mig selv.

Jeg køber rigtig gerne brugt, og mange af mine garderobe-skatte er genbrug. Når jeg handler brugt, vil jeg allerhelst bruge trendsales. Synes kommunikation med sælger er god her, og man kan nemt søge på favorit mærker og få overblik over, hvad der er til salg lige p.t.

Nu hvor sommeren banker på, blomstrer det jo også op med masser af skønne loppemarkeder, og lur mig, om ikke der også er enkelte tøjstativer med lidt godt hængende derude i sommerlandet.

Nyd solen, foråret, at alt grønnes. Lev livet. Smil og giv dine nærmeste et ekstra kram.

Det der med at dele

At dele og vise pics fra sit liv, sin hverdag, sine omgivelser. At dele med alle andre, og ofte dele med dem man slet ikke kender. At være et åbent lærred. At give folk noget at snakke om.....eller hvad er det vi gør på bloggen/instagram? og hvorfor gør vi det? hvad er hensigten? hvorfor udstiller vi? og hvad er det vi udstiller? vores liv eller blot en facade.....

Og tør folk så stå ved at de følger med? at de ved mere om én end man umiddelbart går rundt og tænker på? eller hvad er det de ved? kender de essensen, eller hvad tolker de ud af blot enkelte billeder?

Jeg går somme tider i dvale, og i den sidste tid har jeg haft det meget anstrengt med instagram. Jeg synes, at folk bare deler for at dele. Jeg kan ikke lade være med at tænke "og hvorfor skal vi så se det?" - det gør desværre, at jeg tager afstand. Jeg vil så gerne, at der er tanker bag billederne...

Så bliver jeg simpelthen så provokeret og hvorfor gør jeg det?

Instagram er jo et medie hvor der ikke findes nogen drejebog....

Derfor lukker jeg nogen gange ned, tager afstand og er stille...


"Stilhed er nogle gange det bedste svar" - Dalai Lama

Lykkestunder

Den bedste måde at forudsige fremtiden, er ved selv at skabe den.

Jeg er en tænker. Sådan én, som kan vende og dreje tanker og handlinger.

Hvorfor blev noget sagt, hvorfor blev noget gjort eller ikke gjort. Jeg funderer over livet. Hvorfor er vi her, og hvad vil vi med livet. Jeg dvæler ikke i tankerne, men de rumsterer, og jeg bruger de bedste mennesker til at dele alt med. Jeg tænker bare meget, på stort og småt, på godt og ondt.

Jeg elsker livet og ser lykke i mange små ting. Jeg får det bedste ud af alting og ser ikke mig selv som et brok-hoved. Jeg elsker positivitet, smil, fest og glæde.

Jeg har mange mennesker i mit liv. Rigtig mange dejlige mennesker. Mennesker jeg ikke vil være foruden.

Så kys det nu det satans liv! Grib det, fang det, før det er forbi.

Michelle-Marie skrev den anden dag et rigtig godt indlæg på sin blog, om de 30 ting hun gerne vil nå, inden hun fylder 30 år. Så sjovt et indlæg at læse, og efter at have haft det i tankerne vil jeg også lave sådan en liste. Min skal så bare hedde noget med 40(!) Gulp ja! For selv om at jeg stadig kun er 38år, så fylder jeg altså 40 år til december næste år......

Så her er min BUCKET LIST - 40 FØR 40

1) Have ryddet op nede i kælderen i alt mit krea-gøgl

2) Vinterbade, sådan en rigtig kold vinterdag

3) Blive ferm til at tænde et bål ude i naturen

4) Tage min mand med til en Danser med Drenge koncert

5) Strikke mig en sweater af det skønne garn fra Önling jeg har liggende

6) Tage til bogmesse i Bella centeret

7) Lære at strikke strømper

8) Læse Staten af Platon endnu engang

9) Samle 8 af mine veninder til en sleep over i vores tipi telt ude i haven

10) Danse meget mere

11) Gå Kyst til kyst strækningen sammen med min mor

12) Sende Anna på efterskole

13) Lave flere rygøvelser og mavebøjninger, blive mere fysisk stærk

14) Sige mere ja til spontane ting

15) Drikke mere god rødvin

16) Begynde fast at svømme 1 gang om ugen

17) ......måske endda blive morgenbader i det lokale friluftsbad...

18) Rydde op i ting, der ikke bidrager positivt til mit liv

19) Købe Chanel no 5

20) Sejle til Oslo sammen med min mand (vi har gavekortet liggende....)

21) Prøve at affyre et jagtgevær

22) Cykle mere

23) Lægge flere puslespil sammen med børnene

24) Deltage i en portvinssmagning sammen med min kusine Eva

25) Være offline i mindst 72 timer

26) Hoppe i havet fra en båd

27) Tænde bål noget oftere i haven

28) Finde filmen "The Piano" og se den igen

29) Låne svigermor og svigerfars båd og sejle ud en weekend

30) Høre mere TV2

31) Læse flere bøger

32) Male den ene væg i soveværelset

33) Komme en tur i Cirkus Nemo

34) Købe en ny badedragt - er ret vild med Mette Helena´s

35) Arrangere endnu et kreatræf

36) Prøve at rapelle

37) Lære at bakke med trailer

38) Tage familien med til Nationalmuseet

39) Smide mere ud, gemme mindre

40) Holde et brag af en 40 års fødselsdag omgivet af menneskene i mit liv

Tankemylder

lige nu læser jeg Ken Follett´s "Uendelige Verden", den mand kan bare skrive

duften af brasede kartofler på en ganske almindelig torsdag

jeg vil starte weekenden med en fredagscocktail alá Maria og jeg ved at min mand også er frisk!

på tirsdag skal jeg klippes og jeg overvejer kort, som i kort kort

jeg har skabt et tæt bånd til en ny nærværende kvinde. Sådan én som sendte en sms: "Skal vi ikke tilmelde os et Extreme løb sammen med vores mænd!" Hvor cool er det lige?! Ja for satan - JA!!! Let´s do it

venter stadig på at én inviterer mig på fastelavnsboller, ikke dem med flødeskum, nej hellere sådan én med marcipanremonce

min mors hjemmebagte kringle er nu heller ikke dum

hey for satan, vi skal jo til New York!!! JulegaveN fra min aller-skønneste storebror. 1 uge. Hele familien. Bum. Vi tæller dagene og planlægger intenst hvad vi skal opleve over there

på lørdag har Victor valgt mexikanske pandekager til aftensmad

hver mandag er jeg til svømning med Emil, er benovet over hans store fremskridt

synes det er meget mere end romantisk, at Mads L. har skrevet Flawless til sin kæreste

får helt ondt i maven når Peter Madsen´s forsvarer udtaler, at P.M. er meget påvirket...og????

frost og klar blå himmel, findes der noget bedre

taknemmelighed

ærlighed

God weekend

Hvornår er det perfekte perfekt?!...

 

Som altid ved årsskiftet gør jeg mig rigtig mange tanker om alt muligt.....
Både på godt og ondt!

For hvordan skal livet leves?

Får vi det mest optimale ud af vores liv?

Hvad betyder mest for mig?

Hvad gør mig glad og lykkelig?

Hvad får mig til at grine?

Hvad gør mig knotten?

Hvad vil jeg gerne prioritere?

Hvornår er livet perfekt og er det perfekte bare helt perfekt.......................

Jeg møder mange citater på min vej og særligt ét af dem hænger ved: "Alle mennesker kæmper kampe du ikke kender til. Vær venlig. Hele tiden."

For ingen er perfekte. Mange af billederne vi møder er fotoshoppet og hænger ikke sammen med virkeligheden. Naturligvis vil jeg også gerne se pæne billeder uden rod og sure sokker, men nogen gange, bare nogen gange, bliver jeg nød til at tage en pause fra det hele. Så brøler jeg, noget jeg har været god til hele mit liv, og jeg kan godt brøle højt.

For jeg kan ikke være i det, det alt for perfekte. Sådan er min verden bare ikke, og sådan er jeg bare slet slet ikke.

Min tid til det perfekte er for kostbar. Jeg vil hellere selv lade Emil pynte kagen og så holde noget mere i hånd med mand og børn, eller gå en lang tur med dem jeg holder af og fordybe mig i lange samtaler om bøger, verden, håndværk, børneopdragelse, drømme, mad og livet.

Nogen dage spiser man salat, og dyrker fitness. Andre dage snupper man en dobbelt calzone, og drikker 2 flasker vin. Det kaldes at have balance i livet!

Skål alle I fantastiske mennesker derude bag skærmen. Må I alle få et godt 2018.

Jeg tænker i muligheder, ikke i kasser og regler

"Jamen det er jo strømpegarn....!"

"OG..........?!!"

Jeg er så meget ny i det her garn-halløj, at jeg ikke tænker så meget i kasser og regler. Jeg forelsker mig i farver, struktur og følelsen af garnet, når jeg rører ved det.

"Hvad pind størrelse er det til?........"

Jeg ved det vitterligt ikke. Jo jeg kan jo godt læse mig til det på garnets mavebælte, men det forhindrer mig ikke i straks at have en idé om, hvad jeg vil bruge garnet til.

Jeg begrænses ikke.

Jeg ser muligheder, og ofte er de skæve.

Sådan opstod dette tørklæde også. Tysk strømpegarn blev købt, fordi farvespillet er helt fantastisk.

Strømpegarn er lunt og let, og jeg kan kun anbefale at bruge det til halstørklæde eller måske en vaks stola....

Livsanskuelse, venindetid, strik og bølger

Det er slet ikke nogen dum ting at have overskud og energi til, at se og drøfte sit liv og det man gør med sin tid.

Livsanskuelse. Forståelse af tilværelsen.

Meget kan vi ændre. For livet handler om at flytte sig, og have evnen til at fordybe sig i hvad gør én godt, og hvad gør én glad. For mig skal livet ikke bare blive en tromme-rum. Det er livet for kort til.

Jeg vil gerne have rutiner, men rutinerne skal ikke blive dræbende og overskygge, at jeg måske gerne vil dreje til højre, i stedet for altid at gå den samme vej.

Endnu engang har jeg mødtes med mine 3 veninder. I et skønt sommerhus, så tæt på havet, at vi ikke kunne undgå at høre dets brusen. Varm kaffe i koppen og masser af skønne dybe samtaler hen over bordet. Vi har rykket os enormt, siden vi første gang prøvede at mødes. Vi følger med i hinandens liv og glædes. Børneopdragelse, bekymringer, arbejde, forældre, når vi mister, ægteskabet, kærlighed, mad, hverdagen, rutiner. Jeg elsker det. Elsker at vi vokser, og kan rumme hinanden.

De synes, jeg var stille, men jeg var blot dybt koncentreret.

Strikkede som en gal og fik lært at lukke masker, tage ind og tage ud. Fedt. Nu er jeg i gang med det ene ærme og er spændt på resultatet af min dybblå enkle sweater.

Det smukkeste ved ægte veninders venskab er, at de kan vokse adskilt uden at vokse fra hinanden.



.....og der stod jeg så tidligt søndag morgen iført nattøj, Pias gummistøvler og godt kamufleret af min højt elskede høstjakke.

Hverdagen og de små faste rutiner

H V E R D A G E N

Den kan ramme hårdt, men hverdagens rutiner passer mig som regel alligevel allerbedst.

Siden sommerferien har jeg været i stand til at strukturere og planlægge. Få lavet madplan, og rent faktisk følge den. Fået bagt og gjort lidt ekstra ud af den mad vi indtager. Der skal så lidt til, så kan jeg straks mærke en forskel på børnene.

Så snart jeg får skåret ned på sukkeret, og mit hjemmebag bliver lige en tand mere groft, kan jeg mærke en forskel på børnenes humør, energi niveau og overskud. Hvor er det tankevækkende!

Pernilles grove tærte kan redde enhver kedelig tøm-køleskabs-aftensmad

Grovboller med havregrød til madpakkerne og perfekte til at stille den lille eftermiddags-sult

Slankemors lækre hjemmelavede lasagne tilsat gulerødder og squash

Cathrine´s morgenmadsmuffins skal bare lykkes for mig! Emil mukkede over gulerødderne, så jeg prøver at putte dem i mini-hakkeren næste gang og derved skjule dem for ham.

Emil har en ekstrem sød tand, ligesom sin mor og far, så jeg er udfordret på at forsøde hans tilværelse *tø hø* Har dog faktisk succes med at tilbyde et udskåret sødt æble, når han spørger efter slik.

Emil´s sengetid er også blevet rykket med 45min, så han nu bliver puttet kl. 19.30 i stedet for at tiden ofte løb fra os og den blev 20.15.

Og han sover!

Jeg har en helt anden dreng, meget mere glad, fræk og energisk. Jeg jager med ham og stiller større krav, for selv om at han er den mindste og yngste på matriklen, så bliver han snart 7 år og kan sagtens hjælpe til ligesom de 2 store gør.

(i går løb jeg 4,3km med Emil på cykel ved min side. Han gad ikke, men se ham lige da vi kom i mål og kækt viste mig, hvordan jeg sku huske at strække benene ud. Se det er kvalitetstid!)

En løftet, men kærlig, pegefinger

Lola siger og jeg citerer direkte:

Nøj det går stærkt, Informationsstrømmen vælter ind fra alle sider i en ganske almindelig familiehverdag, og ferietid udløser ikke ekstra hensyn. Er mennesker mon designet til at rumme så meget information på en gang?

Forstyrrelser og støjspredere kommer til fra ALLE tænkelige sider, og de virker ALLE til at behøve en stillingtagen og opmærksomhed NU... oveni alt det andet, der lige rumler i tankerne, som ikke har fundet rette plads på hjerneharddiskens lager endnu... tilfældigt portræt (som er virkelighed for mange)...

en sms med informationen "der er ny post til dig i den digitale postkasse fra kommunen"...
har desuden lovet svigermor at bestille billetter via billetnet, for hun kan ikke selv finde ud af det... men hvad var det nu for en kode, der blev brugt til det login... første, andet og tredje forsøg mislykkedes, der må ønskes en ny kode "skriv følgende bogstaver i feltet, som kan sikre, at du ikke er en robot", står der... er det et lille l eller et stort I, der står?... første forsøg kiksede... andet lykkedes...
ventetiden bruges på at irritere sig over alle de nye reklamer, der popper op på skærmen, blot fordi der er søgt efter en ny lampe én eneste gang...

i mailboksen ligger hele tre beskeder fra firmaer med nogenlunde samme ordlyd "tak fordi du handlede med os, vi har brug for din feed back, da den kan gøre os endnu bedre, vi vil derfor sætte pris på, hvis du vil bruge et par minutter på at give os feedback, fordi den betyder meget for os"...
der ligger også en invitation til en gammel vens 40års fødselsdag... venter lige med at svare, det kan jo være, at der dukker et bedre festtilbud op...

æv Henrik fra jobbet har ikke givet besked endnu, om han har mulighed for at rykke mødet efter ferien, måske har han ikke fået denne mail, måske har han glemt at svare... han får til på fredag, og er der ikke svar endnu, må han have en ny mail...

det er ansøgningen til teknisk forvaltning om ny carport, der ligger i den digitale postkasse med information om, at der mangler tre oplysninger, før den kan færdigbehandles... men hvilke tre? det er ikke helt tydeligt... et opkald til borgerservice for at få hjælp giver en automatisk telefonsvarer i øret med beskeden "der er travlhed lige nu, du er i kø som nummer 9"...

ventetiden bruges på at tjekke virusprogrammet, der melder fejl med behov for at genstarte computeren... journalnummer med mere på carportansøgningen skrives hurtigt på et papir, så info er i orden, når medarbejderen i borgerservice bliver af den levende slags... "du er i kø som nummer 5", siger stemmen...

den største søn kommer ind på kontoret og ønsker sig en fidget-spinner, som alle de andre har fået, og som "kan give mig ro i timen, hvis jeg er ukoncentreret, siger de andre"... sønnen får et svar i øst, selvom målet var, at det skulle have været mere velovervejet og lande i vest... men med alt for mange bolde i luften allerede, bliver forældresvaret ikke som ønsket... så sønnen er snart igang med at bestille sådan en, med forældrekreditkortet indenfor rækkevidde...

sms lyd fra mobilen... besked fra banken, at der ligger dokumentation i netbank... indtast af bruger-id, adgangskode og nemID login giver adgang og fortæller, at der har været et overtræk på 3200kr en halv dag, og banken derfor har overført penge fra en anden konto, og brevet gør ligeledes opmærksom på prisen ved overtræk i en meget lang fortælling...

den yngste søn fornemmer en mulighed på kontoret lige nu for at komme igennem med køb af ny bane til det spil, som han er meget optaget af... han fik nej til køb igår og besked om, at det skulle vente til næste måned for at spare lidt på forbruget... men idag får han nemt et uovervejet ja, fordi forældrehovedet er fyldt med koder, kontoovertræk, kreditkort og meget mere...

lillesøster kommer grædende ind på kontoret med ordene "de andre driller mig"... alle forældreram på harddisken er for længst brugt op, så svaret bliver af den "klassiske karakter"... "bare ignorer det, gå derfra eller hent en voksen... vi skal spise lige om lidt"...

Det kan godt være, at jeg skal høre for at være gammeldags og ude af trit med nutid og virkelighed... men jeg tror på, at der er en grænse for, hvad menneskers hjerne kan rumme, og at overbelastning skaber risiko for at folk brænder sammen. Og jeg tror også på meget af det gammeldags som godt for mennesker, fordi meget af det gammeldags netop giver "tøffe-tid", åndehuller nærvær og fællesskab. Med ønsket om mulighed for tøffe-tid til alle - også i hverdagen. Bedste hilsner fra Lola

Hvor har hun ret!

Vil I alle love mig at passe på Jer selv og hinanden.

De kærligste hilsner fra Libbie

DMI varsel!! Regn, regn, regn

Men lad os danse!!

Lad os værdsætte alt det livet virkelig handler om. Lad os elske hinanden, kramme hinanden og danse sammen i regnen.

En gammel gymnastik veninde skrev på facebook den anden aften:

"Er det ikke bare for sjovt, hvordan vi danskere brokker os over det danske sommervejr, når der er regn, overskyet og blæst. Hvad forventer vi....altså det er jo sådan det danske vejr er indimellem, så hvordan kan vi år efter år efter år synge den samme klagesang.....det er da skørt istedet for bare at tage gummistøvler på og gå ud at danse i regnen, som børnene gør, - hvis de får lov....
For seks uger siden var jeg igennem en hjerneoperation for at få fjernet en tumor der blev ved med at vokse.
Da der siver væske ud fra såret fik jeg i går at vide, at der var risiko for, at det var fordi kraniet ikke var vokset ordentligt sammen, og at de i så fald var nød til at åbne op igen og sætte en midlertidig plade ind til forstærkning.
Altså en ommer pga at strålingen, jeg fik i januar gjorde det svært at hele.....men men men i dag blev jeg undersøgt, og det viser sig at noget af den tråd der var syet med og skulle gå i opløsning, ikke var blevet opløst og formentlig er det bare dem der laver balladen......

Det er gråvejr i dag og udsigt til regn, men det er da fuldstændig ligemeget, fuldstændig ligemeget! for hovedsagen er, at jeg kan komme ud....at jeg ikke igen skal igennem en operation der er hård for krop og psyke og ligge på et hospital med efterfølgende optræning og begrænset kunnen!
Hovedsagen er, at jeg bare kan komme ud og mærke friheden og livet sammen med andre i den danske sommer.

Frihed er, at kunne gøre det jeg elsker, og grine og sludrer med dem jeg elsker. Frihed til at mobilisere det fysiske og psykiske overskud der betyder, at jeg igen kan overkomme det min sygdom byder mig og jeg en dag kan bryde statistikken for modermærkekræftpatienter og kalde mig kræftfri.

Så undskyld mig, men regn eller bæst - så burde vi gøre hver dag til en fest!"

-

Tror bare jeg lader den stå lidt....

og kære alle, dans for satan, nyd livet, kys hinanden og kram lidt ekstra!

Rigtig god sommer



 

Just thinking....

tænk sig at jeg lige løb 5km i en god tid, det må jeg arbejde videre med

hvorfor har jeg glemt alt om Tracy Chapman?

hvorfor kommer sommerferien altid bag på os alle? Vi har 3 møder på skolen, 1 skolefest, 2 klassearrangementer og 1 vi-holder-fest-fordi-fodbold-sæson-slutter-fest!!! På fu**** knap 14 dage. Slap af. Zen, zen, zen, zen, zen

skal huske at sætte Pernille C øreringe Daylight på min ønskeseddel til fødselsdag

hvor slemt er det lige et par våde fodboldstøvler kan stinke når de kommer i støvletørreren? UF

kold asti holder stadig 100

har I været inde og læse med hos skønne Maria på hendes nye blog Hverdagsfryd?

alle burde kende zen-syndromet i at hækle! Det er SÅ afslappende...

Fra barndom til ungdom

 

Store bededag blev Anna konfirmeret med ordene "...og se, jeg er med Jer alle dage, indtil verdens ende."

Ord hun selv havde valgt. Jeg fik dem flettet ind i talen til hende, Anna vi, Tommi og mig, ja alle gæsterne her, er der også for dig, og med dig alle dage.

Det var en stor og meget højtidelig dag. Vi har snakket meget om det med, at træde ind i de voksnes rækker, synes konfirmationen markeres bedre med ordene fra barndom til ungdom.

Hun har glædet sig i længe, men som ungt menneske, hvad vil det så sige, at blive konfirmeret og der skal holdes en fest, hvor man er midtpunkt?

Det er svært at forklare og sætte ord på, men Anna voksede 10cm den fredag.

Jeg tror, det gjorde et enormt stort indtryk på hende, at så mange mennesker havde tænkt på hende. At så mange havde forberedt taler og indslag til hende. At vi rejste os op og råbte i kor for hende, at hun skal leve længe.

Jeg er stolt af min pige. Stolt af hendes faste mening om mange ting. At hun tør stå ved sine meninger og er vellidt af så mange.

She will never walk alone

Visse vasse #3

...på fredag, som i PÅ FREDAG, skal Anna konfirmeres. Come on jeg har lige født hende jo!

...jeg har genfundet glæden i en kop latté macchiato sådan omkring kl.16.15

...jeg gider stadig ikke lave aftensmad..........hmprf...send me some energy

...men lad bare Justin synge "Despacito" i min radio all day long!!

...sådan en nyslået græsplæne er sgu da køn

...er i gang med sidste sæson af "The Fall" på Netflix, mit syn på Jamie Dornan er fuldstændig forandret nu

 

...Karen Wolfs nyeste kanelkage er virkelig go´, her kan man snakke om, hvad man lige skal byde uventede gæster

 

...mandag-fredag skal jeg sparkes ud af sengen. Lørdag-søndag springer jeg frisk og udhvilet ud af kassen kl. 06.30 wtf is wrong with me?!....

 

...har jeg glemt noget til på fredag????

 

...tjekker DMI KONSTANT. Please lad vejret holde

 

...jeg har forelsket mig i en rød cardigan, men 1399kr!!!! Ej vel.....det jo bare strik

 

...kan I huske i "gamle dage" hvor 1 Mars is kostede 10kr?

 

...hvis jeg vinder i Lotto, slæber jeg hele familien med til Club La Santa

 

...jeg spiller slet ikke Lotto

 

...men det er SÅ vigtigt at have drømme

 

...jeg har fortrudt, at jeg ikke købte den fine lille handy paraply i SG i lørdags

 

...super hyggeligt at gense første afsnit af Matador i lørdags, hvad er det lige den serie kan?

...Linda´s seneste indlæg sparker som altid r..

Kan I alle have en fortsat god uge!

Skab dit liv

Lev dit liv.

Nogle vil elske det, du gør.
Andre vil hade det, du gør.
Andre opdager det ikke.

Så gør dine ting.

Skab dig.
Skab det.
Skab dit liv.

Skam dig, mor!

Man kan næsten ikke åbne en avis, eller tænde for fjernsynet uden at høre om, hvor uopdragne og overforkælede børnene af min generation er.

Som forældre har vi åbenbart helt forkert fat i grydeskeen, og den måde, vi rører i familiesuppen på, burde være helt og aldeles anderledes. Det er nu kommet så vidt, at man taler om shaming af mødre og fædre, altså decideret offentligt af-skamning af folk, der ikke er helt oppe på øverste trin i familievæddeløbet.

Det drejer sig ikke bare om nogle få ting, men om stort set ALT: Tag bare ipad’en, som i visse familie omtales som den tredje voksen. Den, der giver et par kvarters mulighed for ro og afslapning efter en hektisk post-reform-skoledag, og måske endda mulighed for at forældrene kan nå at hakke alle de kilo grøntsager, gode forældre husker at give deres børn til alle måltider.

Men Ipaden, eller den tredje voksen - er nu blevet et problem, som vi skal skamme os over at udsætte vores børn for. For den manglende voksenkontakt kan være skyld i en vifte af spændende problemer, hvilket betyder, at hvis ens barn har svært ved et eller andet, og man en dag gav dem en Ipad, er det kun (og udelukkende) forældrenes skyld, at det problem er opstået.
 

Noget andet er sukker. Nu skal enhver forældre med respekt for sig selv have en sukkerpolitik. En art regelsæt, så alle børn i familien, ved hvad de har at forholde sig til, og hvad de kan regne med. Og mens mor og far så står med hele hovedet inde i spisekammeret og skovler mørk chokolade ind i hovedet hver eftermiddag klokken 17:20 for at komme i mål henne ved aftensmaden, serveres kærligt udskårne radisser til de stakkels unger, som ikke må kende glæden ved sukker.

 

Er man en af de forældre, der ikke har en sukkerpolitik, kan man bare tænde for fjernsynet og lære om, hvor forkert man gør det.

Forældre kan også shames - eller skammes - ved sengetid. For en undervisningsminister sagde for nyligt, at det var forældrenes pligt at læse med deres børn tyve minutter om dagen.
Læg dertil den pligt, det er at børste tænder to minutter, læse lektier og i øvrigt lege (for heller ikke her kan børn overlades til sig selv) med ungerne i en halv time om dagen, og det hele peger i retning af, at vi ved sengetid ikke har nået alle de minutter med de forskellige aktiviteter, vi burde.

Og har man husket at lære ungerne at interessere sig for en halv times sport hver dag? Det bør man nemlig også.

Eksperterne er over os, og de hamrer vores utilstrækkelighed og vores manglende nærvær ind i hovederne på os, indtil det eneste, vi kan tænke på, er, hvor forkert vi gør det.
Sjovt nok er mange af eksperterne del af bedsteforældregenerationen, og dem, der burde have lært mig og min generation at vise nærvær. Vi, der er forældre i dag, er nemlig del af den generation, hvor vores forældre kom hjem, tændte cigaretten (indendøre) og i samme bevægelse tændte avisen for at sætte sig bag den og blive væk.
 

Mor skulle have ro, når hun kom hjem, og børn blev rost for at kunne klare sig selv. En god aftensmad var frysepizza eller lørdagskylling, og grøntsager kom på dåse eller glas. Skolen var noget, man passede selv, og forældrearrangerede legeaftaler fandtes ikke.
 

I min generation, hvor børnene er blevet et succesparameter, vi skal forholde os til, har vi derfor travlt med at undskylde, at vi ikke hele tiden er i direkte kontakt med vores børn - eller sørger for, at de er i direkte kontakt med hakket grøntkål og sukkerfri figenstænger.

 

Eksperterne er over os, men måske - og kun måske - er det på tide, vi holder op med at skamme os og i stedet putter en frysepizza i ovnen, sætter os med Ipad og unger og hygger igennem med en pose skumfiduser helt uden at skamme os.

 

Derefter kan vi måske leve lidt på kanten og lade ungerne lege uden opsyn? For der er også nærvær i at bryde eksperternes regler og holde op med at skamme os og i stedet gøre som bedsteforældregenerationen og bare læne os en lille smule tilbage.

Det gik jo helt godt alligevel med os, gjorde det ikke?

 

Artikel skrevet af Julia Lahme, som er fast klummeskribent for Pindle Odense

 

Jeg har blot kopieret hele artiklen. Kunne ikke selv have brølt det bedre end vores kære Julia gør!!
.....og kan I så alle have en helt fantastisk dag

Det er lige nu

Dine værdier og mine værdier.

Dit liv og mit liv.

Dine prioriteringer og mine.

Der er med garanti stor forskel.

Mit 2016, var MIT år. Libbie´s år. Det år hvor jeg havde stor fokus på, hvad JEG ville, kald det en begyndende midtvejskrise, I don´t know. Eller måske er jeg bare nået til det sted i livet, hvor børnene på henholdsvis 13½, 11 og 6 år, sagtens kan klare en hel del selv, og at det meget naturligt giver mig en hel del frihed og tid til mig selv. Det skal man faktisk lige vænne sig til!

Vænne sig til at de store selv har styr på, hvornår de har idræt i skolen, selv sørger for at komme hjem, har styr på dagene og selv planlægger aftaler. At Victor nu sagtens kan tage Emil med hjem fra skolen og passe på ham, indtil jeg kommer hjem.

Sidste år sagde jeg farvel og tak til livet som frivillig i den lokale gymnastik forening. Har været en del af det frivillige team i mange, mange år og havde svært ved at tage beslutningen. Jeg er opdraget med, at man er frivillig og støtter op om det frivillige arbejde. Men jeg var træt, og havde fået nok af børn som ikke hørte efter, og forældre der blandede sig i hvilke dragter jeg valgte til opvisning. Træt af at bruge MIN fritid på at lave serier og forberede gymnastik, alt imens andre forældre postede skønne billeder på facebook over at de havde brugt søndagen på at gå tur ved havet og spise frokost på lækker cafe´

Så i stedet brugte jeg foråret, sommeren og efteråret på at ændre min livsstil. Få mere luft. Bruge tid på at slikke sol efter arbejde og lave lækker mad til mig selv og familien. Det har været sundt for mig og for resten af familien, og jeg arbejder videre. For det er vi nød til. Hele tiden arbejde med os selv. Tænke over hvad der gør os glade, og om der er noget i vores liv vi kan ændre og gøre anderledes.

Her i 2017 vil jeg fortsætte den gode livsstil, men arbejde mere koncentreret med at være nærværende. Pleje mine veninder, pleje mit sociale liv. Blive bedre til bare at stikke hovedet ind forbi og have ro til at nyde kaffen og snakken. Skide hul i den dårlige samvittighed. Alle kvinders værste fjende nummer 1!

Hvad er det så der gør os lykkeligere?

Jeg bliver glad over mit hjem. Vi bor så dejligt. Her må man gerne slænge sig i sofaen, slå en prut og bede om en salami-mad kl. 17.45, selvom at aftensmaden er klar 18.15. Man skal bare være ærlig overfor mig, ikke lyve eller være falsk. Sige sin mening og turde stå ved den.

Mine børn der er velfungerende og trives. At de tør være sig selv og ikke blot følger mængden. At de lærer, at man er forskellige, og at det er vigtigt at vi passer på hinanden. At man skal lytte til sig selv og træffe sine egne valg!

Bliver glad af mine gåture, den friske luft og tanketomheden imens jeg traver.

At jeg føler mig værdsat. Hvis jeg bliver anerkendt, og føler mig værdsat, så kan jeg lige finde en del mere overskud frem. Jeg vil så gerne servicere og give lidt ekstra til dem jeg elsker.

Men hvad er lykke så egentlig? og hvad gør dig lykkelig?

"Ærlighed skaber lykke! Og med det mener jeg ikke at du skal slynge ubehagelige sandheder i hovedet på alt og alle, men måske bare rydde lidt op i dine illusioner om hvad der “bør” være ting du nyder at lave. Alle forældre vil kunne nikke genkendende til den intense lykkefølelse man har ved synet af sine nuttede, sovende børn. Hvad de fleste ikke siger højt, er hvor ekstremt kedeligt det de fleste af os synes det er at sidde på gulvet i legeværelset og lege med Barbie/Lego/biler i flere timer. Hvor det bare ville være SÅ meget mere rart at få lov til at fordybe sig i det nyeste nummer af Macworld på sofaen… Det er en del af dét at være forældre. Men husk at der også bør være en god portion af handlinger i dit liv som er noget DU har lyst til at foretage dig."

Uddrag af tekst fra psykologviden.dk

 

For det er lige nu!

 

Dit liv er lige nu. Lige nu!

 

Det var ikke i går eller i en svunden tid.
Det er heller ikke i morgen eller på mandag.

 

Det er lige nu. Det er ikke lige om lidt eller senere. Det er lige nu.

 

Det er ikke, når vi går på pension eller når du er flyttet ind i det nye hus eller når du får et bedre job.

 

Det er lige nu.

Hvorfor ikke bare starte med at leve det?
For reelt set bliver det aldrig bedre, end det er lige nu.

Og når du begynder at bruge dette lige nu til at leve i, flytter dig fra modstand og dårlige undskyldninger, så bliver det faktisk bedre og bedre.

Men, husk at det er lige nu, du skal starte med at skabe en fantastisk fredag for dig.

 

Psykolog Mette Holm

December prøvelser

December er en travl måned. December er måneden hvor vi hygger lidt ekstra. December måned er pakkeræs, adventsgaver, skrabe kalendere, drillenisser, købte pebernødder og levende lys. December måned er julekalendere i tv, som sendes så sent, at man ikke kan undgå at smadre ethvert barns søvn rytme. Tusind tak til Ramasjang, for at sende Nissebanden kl. 17.00. Helt genialt med et pusterum til forældre og børn på det tidspunkt.

Jeg prøver hvert år at trække stikket og suge vejret helt ned i maven. Men man vil så gerne præstere og imponerer. Man vil så gerne give sine børn mindeværdige traditioner og fylde huset med duften af hjemmebag. I takt med at jeg bliver ældre, bliver jeg også bedre til at strukturere min tid og erkende, at vi ikke kan nå det hele.

Jeg glæder mig til juleaften og til vores tradition den 23., hvor vi fylder stuen med madrasser og sover sammen under juletræet i én stor pærevælling.

Jeg håber I alle får en fantastisk jul sammen med Jeres kære, samt et godt og lykkebringende nytår.

Kærlig hilsen Libbie

.......og der er stadig en del timer til juleaften, og jeg har endnu ikke helt mistet håbet om, at jeg får bagt de vaniljekranse.....

For resten

...så synes jeg, det er den fedeste følelse at få brugt sine stofrester til noget nyttigt

...så synes jeg, sagtens man kan begynde at høre julemusik nu

...så synes jeg, at gammeldags hvidkål er noget vi skal huske at spise, også selvom at det ikke er jul

...så synes jeg, at det var et fedt initiativ min far tog, og holdt kursus for os alle i Hjerte-/Lunge redning. Selv Emil deltog aktivt. Kan du give mund-til-mund og hjertemassage?

...så synes jeg, nullermænd og edderkoppespind burde forbydes inden døre

...så synes jeg, at det er vigtigt, at man engang imellem nyder et lille glas portvin

...så synes jeg, at det er fedt min nye Nescafé Dolce Gusto maskine brygger en skøn stærk kop eftermiddagskaffe. Lige efter min smag, varm og mørk

...så synes jeg, vi skal lære vores børn, at man siger godmorgen til ALLE man møder på sin vej om morgenen. Det giver sådan en god stemning

...så synes jeg, at sæson 5 af "Call the midwife" på Netflix var formidabel

...så synes jeg, at det vil være bedst, for mig, ikke at starte på en ny serie, men i stedet læse et par gode bøger eller hækle videre på mit tæppe

...så synes jeg, det er svært i år at skrive ønskeseddel. Hvad ønsker I Jer?

...så synes jeg, det er total i orden at jeg stadig har orden i mit klædeskab.

Min oktober

....blev skudt i gang med et fantastisk døgn i Horsens sammen med min mor og mine 2 skønne kusiner. Vi er en meget lille familie, og jeg føler mig enormt privilegeret over det stærke bånd, der er imellem os. Mine kusiner er nogen fantastiske selvstændige kvinder, og det var så skønt at have dem "for mig selv". Snakke, hygge, drøfte, grine og tænke tilbage. Vi nød lidt rødvin sammen, spiste lækker mad og rockede sammen med Danser med Drenge på Horsens Ny Teater. Mega fedt og noget jeg helt klart stemmer for, at vi gør igen.

....indeholder den 12. krea weekend, her i weekenden. Endnu engang skal jeg mødes med Lena, Pia og Gitte. Mine skønneste veninder. Er så beriget over Deres venskab og at vi i så "høj" en alder har fundet hinanden. Har lukket hinanden ind i vores liv og kan drøfte alt sammen.

....giver mig motoriske udfordringer og sved på panden. Jeg er startet på det fedeste gymnastik hold, som kombinerer god grundgymnastik med fede rytmer, balance og smidighed. Jeg udfordres, og de små grå arbejder på højtryk, men hold nu kæft hvor jeg elsker det.

....byder på ferie i uge 42. Jeg har nogen dage fri sammen med alle tre børn og håber, at vejret bare er nogenlunde, så vi kan komme af sted på årets sidste campingtur. Hygge, spille og drikke varm kakao. Lave popcorn i fælleskøkkenet og bage boller, som skal spises med koldt smør.

....kommer til at blive hyggelig med mørket udenfor og lys indenfor. Victor er vores lille hyggespreder. Han elsker at tænde stearinlys og er så god til at skabe stemning, lige når jeg allermindst tænker på det.

....skal jeg huske at gøre lidt ekstra ud af Halloween. Kan mærke, at det er en tradition, jeg ikke kan komme udenom mere, og når jeg nu også let og elegant springer påsken over, så må jeg hellere tage mig sammen. Vi må have købt nogen græskar og uhygge lidt udenfor.

....vil jeg i år prøve at pakke sommertøjet væk og skabe overblik i garderoben. Lige nu kører jeg tag-den-øverste-i-stakken system. Jeg kan slet slet ikke overskue skabene.....og uheldigvis er der jo kun mig selv til at gøre noget ved det!

....så kommer jeg ikke udenom, at Emil har sidste dag i børnehaven og skal starte i skole den 1. november. Så har jeg 3 skolesøgende børn. Det er da vildt. Ret vildt.

....vil jeg sidde i sofaen med min familie omkring mig og nyde og værdsætte. Vi har det alle godt, og sikke et forår/sommer vi har haft. Fyldt med mange gode minder og skønt samvær med mange dejlige mennesker, som jeg ikke vil undvære i vores liv.

Jeg håber, Jeres efterår bliver dejligt og tak fordi I læser med.

Jeg skal huske

at bruge mine stilletter så de ikke "forgår" i bunden af skabet

at kysse og kramme mine 3 dejlige børn hver dag

at det ikke betyder noget, hvis man ikke kan se bunden af vasketøjskurven

at humøret stiger med 60% hvis neglene er røde

at det er ok at smide sig på sofaen, hvis kroppen mangler hvile

at rose personalet i børnehaven, for de gør det sgu godt

at kigge efter hvad der ligger af madvarer i fryseren, inden jeg handler

at min mands humør stiger 110% hvis jeg smører hans madpakke

at drømme

at rette min ryg (og sige det til mine veninder, for det gør bare SÅ meget!)

at høre lækker musik når de sure pligter i hjemmet skal ordnes

at min mor vist nok mangler nyt sleeve til sin iPhone

at finde en spændende opskrift så jeg kan få afprøvet min nye stegeso

at købe blomster til min mormors gravsted

at forsøge at lave bare lidt mavebøjninger hver dag (det ville pynte tænker jeg)

at sige pyt

at sige til mine tætte veninder hvor meget de betyder for mig

at få bestilt en ny tid ved tandlægen....