Viser opslag med etiketten Bukser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bukser. Vis alle opslag

torsdag den 4. september 2014

Biler med en smule hængerøv

 
Jeg bliver mere og mere glad for det look de indvendige lommer giver bukserne.

Jeg er slet ikke til de store udvendige lommer med spræl på mere, sjovt som det ændrer sig.
Tror jeg synes, det er for baby´et til Emil

Her en yderst simpel model i en let jersey tilsat grøn frotté, som jeg havde i reste-kassen.

Baggy buksemønster er fra Ottobre 1/2014

onsdag den 2. april 2014

Små bitte bukser


Da jeg syede isoli bukserne til Magne var der rester tilbage,
som da nødigt skulle gå til spilde.

Så jeg fik syet små bitte bukser i lækker blød denim til nyfødte Silas.
 
Længe siden jeg har syet en str. 74!

onsdag den 20. november 2013

..og så synger vi: "Hjulene på bussen drejer...."


Det her print kunne jeg bare heller ikke stå for, og Emil elsker den.

"Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt....." synger han
 
 
Så vupti har han to nye sæt.

Og jeg må sige, at Pia´s idé med at sy pressefolder i bukser virkelig kun
gør noget godt for velour. Én enkelt syning og bukserne kræver ikke andre
detaljer, når nu der er så meget skralde-bang på bluserne.

tirsdag den 24. september 2013

Enkel frotté buks


Et par hygge bukser til Emil syet i frotté med indvendige lommer.

Min syenergi er lige så stille ved at vende tilbage, det er skønt og idéerne vælter frem.
Måske det er de mørke aftener....?
 
Mønsteret er fra Ottobre 4/2013

mandag den 9. september 2013

Kombinationer

 
Jeg plejer ikke sådan at tænke "i sæt" når jeg syer, men all right jeg kan da godt se,
 at det er smart nok, at man har noget der passer bare lidt sammen.

Så Emil fik denne bluse, som passer sammen med elefant-bukserne

Normalt har Emil bare en ensfarvet bluse på til de mere spraglede bukser og omvendt,
men jeg er blevet så glad for at sy bluser, så jeg måtte ændre tankegang.

Ej I får dem lige at se igen



Det kom jeg da rimelig godt fra!

lørdag den 7. september 2013

Emil og hans elefanter

 
Lækre rummelige ballon-bukser til Emil.
Syet i den skønneste dusty orange stretch denim.

Synes den varme orange bliver fræk med de turkise elefanter.
Kombinationen med orange og turkis har jeg set hos Alba Baby
 
 
Denne gang med ridebukse detalje bagpå syet med turkis tråd.

fredag den 5. juli 2013

Flere biler..


Jep, tjek, jeg nåede det!
 
Stod til festival da bestillingen tikkede ind
"Libbie kan du sy et par bukser med bil-lommerne str. 3 år til på lørdag?...."
"JAAAA-da" findes nej i mit ordforråd...?


Syet i den fedeste sorte denim, godt jeg har flere meter af den på lager!
 
Lavede ny detalje bagpå og har som grundmønster brugt
bukserne Forest Path fra Ottobre 4/2012

Bilerne har jeg efterhånden brugt mange gange!
Både her og her

 
Så er det bare videre til næste projekt i bunken, som er noget
så kedeligt, som at sy en hætte af en hættetrøje for min dejlige far!

søndag den 30. juni 2013

Mini me


Så fik Anna også et par magen til mine
 
Hun er ligeså forelsket i printet som mig!
Men gad ikke fotograferes, det ses vist tydeligt...



 
Men jeg kan heldigvis hurtigt tø hende op....!



Ovenpå en noget våd weekend til Kløften festival kalder sofaen
 

lørdag den 15. juni 2013

Leo lækker


Endnu et par!

 
Lige op og ned med elastik i mave og ben, mere enkelt kan det ikke gøres.
 
 
Er vild med stoffet, købt hos Malika & Rosa, 100% viskose.
 
 

torsdag den 13. juni 2013

Stars for little V


Lille V fra Gentofte bliver super smart i sine nye bukser.

 
Denim meeting stars with reflex

It can be that simple

tirsdag den 4. juni 2013

Til de lune dage

 
Jeg har syet lette sommerbukser til Emil.
Bomulds-stjerner i en let baggy model.
Tror de er skønne at bevæge sig i.





Nogen gange er det faktisk rart at sy enkle rolige bukser,
som så kan pimpes med en farverig og sjov overdel.

mandag den 3. juni 2013

Me the big zebra



Endnu et par af bukserne har set dagens lys.
Når noget bliver godt skal det jo videreudvikles!

Syet i 100% polyester stof, lad os være ærlige og kalde det "gymnastik-dragt-stof"
Men det er utrolig lækkert at have på, og falder pænt synes jeg.

Tror måske også, at fordi striberne peger nedad, virker mine ben mere smalle *ha ha*
Det er faktisk slet ikke en uvæsentlig detalje!!


Stoffet er købt hos stofkiosken.dk til kun 38kr pr. meter
Se det er billige bukser!
Jeg er ked af at ku afsløre, at de kun har ½ meter tilbage af dette print


Skisme vaks og klar til mere sol og sommer!

 
Som rosinen i pølse-enden min nu efterhånden lange Emil
"os ta billed af mig moar"

Så her 1 stk Emil i hjemmesyet nattøj og de elskede gule gummistøvler.

Må I alle have en fantastisk ny uge!

tirsdag den 21. maj 2013

For work

 
Fredag aften klippede jeg nye bukser.
 
Jeg har ikke været sådan super heldig hvad pasform angår på andre bukser,
så stoffet blev et sæt sengetøj af Anna´s hvor lynlåsen var gået.
 
Mønsteret har jeg lånt af Lena, og hendes version af bukserne kan I se lige her
 
 
De er simpelthen blevet så gode!
 
Jeg har justeret taljen og gjort dem en smule længere,
 plus lavet lommer for at bryde stoffet.
 
 
Det er klart én keeper, tusind tak for lån Lena!

fredag den 17. maj 2013

Mere bæk og bølge

Kathrine havde på instagram forelsket sig i bukserne, jeg syede til lille Vigga.
Men jeg har ikke mere af det print, pralede dog med, at jeg kunne klare i et andet...(!)
 
 
Gode råd var naturligvis dyre, da jeg så opdagede, at jeg ikke kunne klare en str. 2 år i længden


Heldigvis var Kathrine frisk på en anden løsning, og jeg synes faktisk at det blev ret sødt.
 
 
Bukserne til Vigga

torsdag den 16. maj 2013

Et helt sæt til Magne


I morgen bliver Magne 2 år, så hans mor har bestilt dette sæt til ham.
Fedt med endnu en lille "Binemor" model i byen!


Magne er vild med biler, så storesøster Freja valgte stoffet til ham.


Bemærk lige, at jeg har lavet en ny linning efter Viola´s nemme DIY

 
Han bliver så vaks.
Tillykke med fødselsdagen Magne!

søndag den 12. maj 2013

Så fik jeg ham i dem

 
Bukserne i brun frotté som jeg syede i weekenden hos mine forældre
 
 
De passer lige til min Emil, tilpas retro og tilpas anderledes fremfor alt det andet børn render i(!)
 
Surt opstød? næh blot en konstatering af,
 at børn godt må skille sig ud fra mængden efter min mening.
 
Frotté er noget djævelsk stof at klippe i, fordi det fnuldrer helt vildt,
men resultatet er altid super godt, og jeg tror det er behageligt at have på.

tirsdag den 30. april 2013

Emil i kendis bukserne


De er super smarte til ham, og han er ligeså begejstret, hver gang han kigger på motiverne.
Det er da herligt!
 

Her chiller han til Orla Frøsnapper inde i soveværelset

Blusen Emil har på, er den fra Norlie - jeg må sige, at det er en lækker lækker kvalitet.
 
Nu drømmer jeg om andre print med Bamse & Kylling og har allerede
gang i en del byttehandler rundt om i det danske land.

Hvor findes der mange dejlige damer.....!
TAK for Jeres måde at være på, det gør mig glad.

torsdag den 25. april 2013

Anna´s sommergarderobe udvides

 

Anne er så glad for de nye bukser så det gi´r blod på tanden!





Det fineste småblomstrede bæk og bølge stof, jeg på et tidspunkt har fået af min mor.

Nu pimpet med neon piping, det blir det bestemt ikke ringere af.

Mønsteret er det samme som tidligere, jeg har blot tillagt 3cm i bredden,
 for at gøre dem mere posede og casual.

Mit hoved bobler over af idéer og stof kombinationer, det slog mig forleden,
 at det er det jeg brænder for, det jeg synes er mega mega fedt.
Kreativiteten bag sammensætningen af farver og stoffer.
At skabe lige det man selv synes ser fedt ud.
Som her hvor jeg synes, at neon pipingen fremhæver stoffets sarte orange blomster,
havde jeg valgt lilla piping, var udtrykket blevet et helt andet!

Nu har Anna bestilt en vest i samme stof, hun vil gerne have et sæt...
Gulp, mon jeg mestrer at sy en vest???

onsdag den 24. april 2013

Hvem hitter hos Jer?


Hos Emil er det Bamse & Kylling der hitter, ja og ikke mindst Luna,
kan I forstille Jer, hvor mega sødt det er, når han sidder med iPaden og
siger: "Luna...nisse...synge...[æederlys]" (oversat; efterlysning)
Fra julekalenderen Bamses Julerejse


Jeg har tidligere syet kendis bukser til ham,
men de er begyndt at stumpe, så jeg måtte i gang igen.


Én lækker blød mørkegrå denim med stretch købt her hos Hellena
Gammelt sengetøj og hjemmelavet fladt piping efter Anna´s DIY
 
Lommerne er foret med klart lyseblå bomuldsstof, jeg kan godt li´ at de store lommer
er "dobbelt-belagt", tit også fordi det gamle sengetøj er tyndt og slidt.


 
Skal nok vise billeder igen når Emil har lyst til at stå model!
 
Kan I have en dejlig onsdag, her kommer solen til at skinne, 
hvis ikke på mig - så indeni mig, for de to store kommer hjem!