Skam dig, mor!

Man kan næsten ikke åbne en avis, eller tænde for fjernsynet uden at høre om, hvor uopdragne og overforkælede børnene af min generation er.

Som forældre har vi åbenbart helt forkert fat i grydeskeen, og den måde, vi rører i familiesuppen på, burde være helt og aldeles anderledes. Det er nu kommet så vidt, at man taler om shaming af mødre og fædre, altså decideret offentligt af-skamning af folk, der ikke er helt oppe på øverste trin i familievæddeløbet.

Det drejer sig ikke bare om nogle få ting, men om stort set ALT: Tag bare ipad’en, som i visse familie omtales som den tredje voksen. Den, der giver et par kvarters mulighed for ro og afslapning efter en hektisk post-reform-skoledag, og måske endda mulighed for at forældrene kan nå at hakke alle de kilo grøntsager, gode forældre husker at give deres børn til alle måltider.

Men Ipaden, eller den tredje voksen - er nu blevet et problem, som vi skal skamme os over at udsætte vores børn for. For den manglende voksenkontakt kan være skyld i en vifte af spændende problemer, hvilket betyder, at hvis ens barn har svært ved et eller andet, og man en dag gav dem en Ipad, er det kun (og udelukkende) forældrenes skyld, at det problem er opstået.
 

Noget andet er sukker. Nu skal enhver forældre med respekt for sig selv have en sukkerpolitik. En art regelsæt, så alle børn i familien, ved hvad de har at forholde sig til, og hvad de kan regne med. Og mens mor og far så står med hele hovedet inde i spisekammeret og skovler mørk chokolade ind i hovedet hver eftermiddag klokken 17:20 for at komme i mål henne ved aftensmaden, serveres kærligt udskårne radisser til de stakkels unger, som ikke må kende glæden ved sukker.

 

Er man en af de forældre, der ikke har en sukkerpolitik, kan man bare tænde for fjernsynet og lære om, hvor forkert man gør det.

Forældre kan også shames - eller skammes - ved sengetid. For en undervisningsminister sagde for nyligt, at det var forældrenes pligt at læse med deres børn tyve minutter om dagen.
Læg dertil den pligt, det er at børste tænder to minutter, læse lektier og i øvrigt lege (for heller ikke her kan børn overlades til sig selv) med ungerne i en halv time om dagen, og det hele peger i retning af, at vi ved sengetid ikke har nået alle de minutter med de forskellige aktiviteter, vi burde.

Og har man husket at lære ungerne at interessere sig for en halv times sport hver dag? Det bør man nemlig også.

Eksperterne er over os, og de hamrer vores utilstrækkelighed og vores manglende nærvær ind i hovederne på os, indtil det eneste, vi kan tænke på, er, hvor forkert vi gør det.
Sjovt nok er mange af eksperterne del af bedsteforældregenerationen, og dem, der burde have lært mig og min generation at vise nærvær. Vi, der er forældre i dag, er nemlig del af den generation, hvor vores forældre kom hjem, tændte cigaretten (indendøre) og i samme bevægelse tændte avisen for at sætte sig bag den og blive væk.
 

Mor skulle have ro, når hun kom hjem, og børn blev rost for at kunne klare sig selv. En god aftensmad var frysepizza eller lørdagskylling, og grøntsager kom på dåse eller glas. Skolen var noget, man passede selv, og forældrearrangerede legeaftaler fandtes ikke.
 

I min generation, hvor børnene er blevet et succesparameter, vi skal forholde os til, har vi derfor travlt med at undskylde, at vi ikke hele tiden er i direkte kontakt med vores børn - eller sørger for, at de er i direkte kontakt med hakket grøntkål og sukkerfri figenstænger.

 

Eksperterne er over os, men måske - og kun måske - er det på tide, vi holder op med at skamme os og i stedet putter en frysepizza i ovnen, sætter os med Ipad og unger og hygger igennem med en pose skumfiduser helt uden at skamme os.

 

Derefter kan vi måske leve lidt på kanten og lade ungerne lege uden opsyn? For der er også nærvær i at bryde eksperternes regler og holde op med at skamme os og i stedet gøre som bedsteforældregenerationen og bare læne os en lille smule tilbage.

Det gik jo helt godt alligevel med os, gjorde det ikke?

 

Artikel skrevet af Julia Lahme, som er fast klummeskribent for Pindle Odense

 

Jeg har blot kopieret hele artiklen. Kunne ikke selv have brølt det bedre end vores kære Julia gør!!
.....og kan I så alle have en helt fantastisk dag

Rejseguide til Berlin med børn

Sidste år var vi på storbyferie i London sammen med mine forældre og min gavmilde storebror, som havde foræret os rejsen i julegave. Vi havde en helt fantastisk tur, og mit ønske om at besøge London blev opfyldt.

Til jul (2015) fik vi endnu et rejsegavekort af Onkel P (som vi kalder ham), denne gang stod der Berlin på gavekortet, og vi fik ret hurtigt planlagt at tage af sted i påsken.

Så skærtorsdag tog vi toget fra Niebüll til Hamborg og videre fra Hamborg til Berlin. En dejlig rar og afslappende måde at rejse på. Vi boede på Novum Style Hotel som lå centralt nok til vores behov. Vi har drønet rundt med både busser, tog, metro og sporvogne. Dertil købte vi et BerlinWelcomeCard da vi ankom til hovedbanegården torsdag eftermiddag, det kostede 35€ pr. voksen, så kunne vi køre uafbrudt indtil afgang mandag eftermiddag. Børnene er gratis under 14 år, og med kortet kan man tilmed også opnå procenter ved mange seværdigheder i byen.



Fredag morgen startede vi med at tage ind forbi den belgiske ambassade. Terrorangrebene i Bruxelles den 22. marts har berørt os alle, så når vi nu havde muligheden, ville jeg også gerne vise børnene hvordan mange viser deres kondolence.

Lyset der brændte med teksten "Imagine no religion" rørte noget i mig.....

Herefter gik vi videre til checkpoint Charlie, som var den mest kendte af grænseovergangene mellem Øst- og Vestberlin, mens byen var delt. Jeg synes, grænseovergangen er en super turistattraktion, da de har soldater stående, som gør det livagtigt for børnene især. Børn har nemmere ved at forstå det, når ting er visuelle. Derfor er jeg også enormt glad for, at vi tog ind og så The Wall af kunstneren Yadegar Asisi. Her kunne vi alle få fornemmelsen af, hvordan det har været at leve så tæt på muren. Det var virkelig en stor oplevelse, som jeg kun varmt kan anbefale.

Udstillingen Topographie des Terrors stod på min liste over to-see. Fra 1933-1945 var dette ét af de mest centrale steder i nationalsocialismens terror. Her lå det hemmelige sikkerhedstjenestes - SS, Gestapos fængsel. I dag er det en stor ryddet plads, med rå sten som udsmykning, og selve museet er en stor firkantet bygning camoufleret af jerngitter.
"Under" jorden fornemmer man tydeligt de klinkebelagte torturkamre, hvor de via store billeder tager os med tilbage i tiden. Tilbage til den gang hvor én mand fik så megen grusom magt over et helt rige.

Vi så den store Welt ballon og drengene var oppe i ét af de i alt 302 vagttårn, som var placeret langs Berlinmuren, under den kolde krig. Dette, det ældste af dem, som er åbent for besøgende, fandt vi på Erna-Berger-Straße, tæt på Leipziger Platz.

Drengene, Onkel P., min mand, Victor og Emil, var også de eneste, der skulle prøve at køre med Europas hurtigste elevator - 90 meter op på kun 20 sekunder. Drengene fortalte bagefter, at elevatoren ikke tæller 1-2-3 etager, men i stedet 3-6-9

Vi spiste frokost i det gigantiske Sony Center og fortsatte på gåben om til mindesmærket for de myrdede jøder, som er det centrale Holocaust mindesmærke i Tyskland, til minde om de næsten 6 millioner myrdede jøder. Mindesmærket består af en 19.000 kvadratmeter stor "skov" af 2.711 betonsøjler, som giver en stemning af en forstenet og kold skov.

Dagen sluttede ved Brandenburger Tor - frihedens symbol, det småregnede og vi var alle kolde og mættede af indtryk. Så vi vendte snuden mod hotellet og hentede pizza, som vi spiste sammen på vores værelse.



Lørdag morgen stod vi op til solskin og var klar til endnu en begivenhedsrig dag.

Vi drog mod Guld Else, som står og troner midt i Tiergarten. Søjlen er fra 1864 til minde om sejren over Danmark i den dansk-prøjsiske krig.

Herefter tog Anna og mig på shopping. Anna havde et stort ønske om at komme i Primark.

Vi mødtes med de andre en times tid senere, og sammen tog vi ind for at se Berliner Dom. Pga. påsken deltog vi under en stille andagt. Kirken er et spektakulært bygningsstykke og virkelig et besøg værd. Mine tanker blev ledt til "Jordens søjler", som jeg læste i juleferien.

Vores medbragte frokost spiste vi på en lækker legeplads i Monbijoupark i nærheden af Hackescher Markt. Solen skinnede, og ungerne legede, hvor de fandt energi til det henne, må guderne vide...

Videre ud til East side gallery og nyde udsmykningen af den gamle mur. Malerierne blev færdige i 1990 og blev fredet i 1991. Vi kom forbi Mercedes Benz Arena og kørte videre med tog ud til påske-ridderfest i Zitadelle Spandau. Den begivenhed, som var den 10. af slagsen, havde jeg læst om på denne blog inden vi tog af sted. Det var også en stor og sjov oplevelse for både børn og voksne.



Søndag tog vi alle i Zoo. Vi ankom, da de åbnede, og så derfor mange af dyrene blive fodret og så også, hvordan der blev rengjort hos dem og hvordan dyrepasserne tilberedte maden til dem. Zoo i Berlin er et besøg værd. Den blev anlagt i 1844 og har i dag over 1400 forskellige arter.

Onkel P, min mand og min far forlod os ved kaffetid og var en tur forbi Bornholmer Strasse og Bösebrücke. Grænseovergangen ved Bornholmer Strasse var den første grænseovergang der blev åbnet under Berlinmurens fald 9. november 1989.

Derefter var de i Berliner Unterwelten og fik en guidet tur ned i et beskyttelsesrum, der i 70´erne blev bygget til at kunne rumme 3500 mennesker i en periode af 14 dage i tilfælde af, at der blev smidt en atombombe.

Mandag kom vi af med vores baggage på hovedbanegården og vandrede igen ud i byen. Vi ville finde det sted hvor kunstneren Y. Asisi havde boet, så vi kunne se hvordan der ser ud i dag. Vi fandt det, og kunne genkende nogen af bygningerne. Det var lidt sjovt, når nu udstillingen The Wall havde gjort så stort et indtryk på os alle.

Derefter tog vi ud til Tempelhof lufthavn, som var et ønske især Victor havde. Indtil 2008 blev det brugt som lufthavn, nu er det et fristed for især motionister. Et enormt stort område, som har spillet en vigtig rolle under blokaden af Vestberlin 1948-1949. I form af Luftbroen lettede og landede de såkaldte ”Rosinenbomber“ (fly) med fødevarer til befolkningen i Vestberlin hvert 3. minut.

Vores tog hjemad kørte ved 15-tiden, og mættet af indtryk og med en skøn storbyferie bag os tog vi igen toget mod Danmark.

Det har virkelig været en alle tiders ferie og igen en fed måde, at opleve noget sammen på som familie. Det kan klart anbefales!

Alle de spørgsmål som børnene stiller hele tiden, og den viden vi tilsammen har og får.
Alt det som morfar kan svare på og fortælle, som børnene bare suger til sig. Det er guldt værd.

At rejse er at leve.

This´n That

Jeg skriver ønskeseddel, og ønsker mig bl.a. Alt det lys vi ikke ser og en lækker kaktus vase

I år vil jeg bage julesmåkager efter min mormors gamle opskrifter

Familien er det vigtigste af alt

Jeg drømmer også om en hvid jul

Fredag fik vi min mormors urne sat ned, det var en fin eftermiddag, hvor vi tændte lys og sendte hende en kærlig tanke. Hun har betydet rigtig meget for mig og mine børn.



Fredag aften samledes vi hos mine forældre til en sild og en snaps. Det er sgu ikke så ringe!

Overvejer stadig om jeg skal sy mig endnu en lækker coatigan i dette bobbel uld

Lørdag lavede jeg vintergryde med rådyr-kød, bacon, champignon og masser af fløde. I´m the queen of gryderetter! Just saying

Anna er så glad for sin grå turtle neck at hun tigger mig om at sy én i hvid. Skønt.



På torsdag er der lucia i børnehaven for de store børn på løvestuen.
Kommer det bag på Jer, at Emil siger: "Mor, jeg skal ikke gå lucia, for det gider jeg ikke....!"
Hmprf

Helt ude i skoven

 

Min mand runder et skarpt hjørne i næste uge, så jeg har tænkt mange tanker omkring,

 hvad man giver manden der har alt! Jeg kom frem til at det familiefoto,

som vi har snakket om i længe måtte være en alletiders idé, og Tommi synes om min plan.

 

Derfor blev skoven i Halk vores set up søndag eftermiddag og fotografen hedder Jesper.

 

 

Vi fik taget en masse dejlige billeder, både med og uden rekvisitter.

 

Vi var enige om, at billederne godt måtte være lidt anderledes og ikke opstillet,

det er så også fuldstændig umuligt, når man har en lille aktiv 4-årig!!

 

Skoven ejer min mand sammen med sine forældre og storebror.

Min svigerfar arvede den efter hans far, og derfor har den naturligvis stor betydning for familien.

 

Nu er vores lille familie foreviget oppe i den smukke skov,

og jeg glæder mig til at billederne kommer op at hænge.

 

 

Vi logger af

 

Vi startede jo vores camping eventyr med at købe en gammel skøn vogn fra 1982

men tja..., det var faktisk kun min storebror der nåede afsted med den..

 

Vi lavede en god byttehandel med en campingforhandler lige inden sommerferien.

De tog vores retro-vogn i bytte og vi kørte derfra med en Eifeland Holiday

 

En dejlig køjevogn, som vi holdt vores sommerferie i, men desværre

var tagvinduet utæt, så lynhurtigt fik vognen en stor fugtskade.

Vi kom frem til en god løsning sammen med KG Camping og kørte

derfra med vores vogn nr. 3, en virkelig dejlig Dethleffs Camper,

 som vi drog afsted med i fredags for at få det hele afprøvet.

 

Turen gik mod Vestbirk Elite Campingplads 20 km nord for Horsens,

en fin plads, som dog tydeligt bærer præg af, at der er mange fastliggende campister.

 

Vi loggede af og nød vores nye vogn med alle tre børn, som tumlede på legepladsen

 og nød at vi bare var der. Jeg fik læst en masse og drukket spandevis af kaffe.

 

Jeg kobler af på en helt anden måde, gør ting som jeg ikke gør, når vi holder fri

hjemme på matriklen, for der, er der altid et eller andet praktisk man kan gå i gang med...

 



Noget jeg ellers aldrig gør...

 

 M A N D A G

Slowmotion mandag døbte jeg dagen i går.

Hjemvendt fra arbejde med en tur omkring frisøren med Emil
smed jeg mig på sofaen med en god bog. Hvor tit gør du det?
 

 

Tror faktisk også at Anna og Emil nød min ineffektivitet....

Jeg skal blive bedre til det, øve mig, UDEN at få dårlig samvittighed...

Jomfrurejsen

 

Lørdag morgen blev den nye campingvogn pakket med alskens grej og mundgodt.

 

Vi drog østpå alle mand, destinationen var min svigerinde og svoger´s skønne baghave.

 

 

Vognen på plads og hygge ang mas!

 

Med leg i haven, brætspil på terrassen, masser af kaffe i kopperne, bål i haven, dej på pinde,

gåtur til havet med kolde dåser i rygsækken, pandekage-bagning over bål med sød sirup,

kold boblende asti, stangtennis, dybe samtaler, musik i radioen og børnelatter.

 

Virkelig en jomfrurejse der blev en succes, og vi glæder os nu endnu mere til sommerferien!

 

 

Fredag aften havde vi vores gode venner Lena og Carsten til fællesspisning

 

Se lige hvad Lena havde syet til os som "tillykke med den nye vogn" gave!!!

 

 

Den er så super fantastisk og vildt godt lavet. Gennemtænkt ned til sidste detalje. 

Med egen broderet nummerplade, som er vores bryllupsdag

og små æbler, som var mit kendetegn, da jeg startede med at blogge!!!

 

Endnu engang tusind tak Lena!

 

 

Familie, Family, Famille, Familia

Jeg har skrevet om det mange gange før. Hvad familie betyder for mig.

Familien betyder alt!

Jeg elsker min families nærvær og at jeg har en håndfuld mennesker i mit liv som altid
bakker mig op og er der for mig uanset hvilke beslutninger jeg træffer.

Min mor, med hvem jeg deler alt. Vi drøfter, analyserer og finder løsninger.
Vi debatterer, vender og drejer, griner og græder.

Min far, som jeg ved altid er der for mig. Min bløde hjertelige far som ubevidst giver mig
stor tryghed. Ham som jeg elsker at tugte fordi han har så stor en plads i mit hjerte.

Min storebror, børnenes elskede onkel, med hvem jeg også kan dele alt.
Min altid diplomatiske bror, min diametrale modsætning.
Ham, som i sin tale til mig på min bryllupsdag sagde: "Du har gjort mig til den jeg er!"
(Åh hvor jeg tudede....)
For han er der også altid for mig og vil altid være det, det er jeg ikke i tvivl om!

Min mand, min bedste ven, ham jeg vil blive gammel med.
Ham som vil hjælpe og støtte mig uanset hvad, ham som vil leve med mig i
medgang og modgang til livet skiller os ad.

Ham, som kysser mig og ryster på hovedet af alle min tumpede idéer.
 

 

Og mine tre skønne børn, som jeg håber vil støtte hinanden gennem livet
og blive nogen af hinandens bedste venner. Hjælpe og tilgive.

Vi har kun det her ene liv. Få det bedste ud af det. Tænk fremad og ikke tilbage.
Tag stilling og tag dig af dine kære.

Arvegods med sjæl

Fredag aften mødtes jeg med min mands familie på 7.sal med udsigt ud over Haderslev.

I lejligheden hvor min mands bedstemor har levet sit liv i over 40 år.

Lejligheden bærer tydeligvis præg af, at der er blevet passet på tingene,
at man ikke bare skiftede noget ud, fordi man blev træt af stilen, og at alt
har en historie eller et minde bag sig. Det kunne vi lære noget af.

Herover tapetet fra hendes soveværelse. Smukt synes jeg.
Jeg hoppede da også kun en lille bitte smule, da min mand fandt
en velbevaret rulle af det nede i kælderen!
 

 

 Vi arvede også denne skønhed, som faktisk betyder rigtig meget for min mand.
Så vi er begge glade for, at den passer godt ind i stuen under billederne af alle tre børn.
 

 

Så min lørdag gik med at rydde op, rykke rundt, smide væk og gøre rent.

Søndag var jeg til opvisning med gymnastik, herligt at være på gulvet igen!

Nu var det min tur

 

I så mange år som jeg kan huske tilbage har min dejlige mormor fyldt den ene kagedåse

efter den anden. Hun bagte konstant og havde altid en kringle eller to i fryseren.

 

Min mormor er født i 1928, ud af en stor søskendeflok, hun har arbejdet alle dage,

tjent på gårde, lavet mad til fester, arbejdet på et børnehjem og aldrig klaget.

 

Men min mormor bliver gammel nu. Hun har fået konstanteret alzheimers

og hukommelsen svigter mere og mere. Hun kan ikke længere huske, hvordan hun starter

sin vaskemaskine, og nogen dage kan hun ikke finde sit soveværelse.

Det er hårdt, men heldigvis har vi hende tæt på og alle børnene elsker at besøge hende.

Min mormor har altid stået både mig om min storebror meget nær.
Hun har altid været der for os. Jeg har gjort hende til oldemor 3 gange og tænker,
at jeg faktisk er enormt heldig stadig at have hende i mit liv.

Hun festede med til mit bryllup, så mig blive fulgt op af kirkegulvet af min dejlige far,
og var vidne til at jeg blev gift med den dejligste mand.
Det var ligeså vigtigt for hende, som det var for mig.

Den anden dag kørte Emil og mig op til hende og bagte brunkager.
Hele hendes lille hjem duftede dejligt af jul, og vi nød at være sammen i det lille køkken.

Nu var det min tur til at fylde hendes kagedåse.

Glædelig jul til Jer alle.
 

Råhygge i familiens skød

 

Sidste weekend tilbragte vi under Lalandia´s blå himmel.

Alle nød det, store som små.

 

 

De store drenge fik afprøvet skibakken i winter world.

Victor er sgu sej og ikke bleg for nye udfordringer!

 

 

Emil, ja han "tullede" rundt og fik kørt mormor træt!

Bade ville han bestemt ikke.

Sjovt som min lille dreng liiiige skal se nye ting an.

 

 

En hel weekend selv hjemme og passe hus.

Tror Poppe havde savnet os meget.

Jeg er stolt!

 

Var til generalforsamling i den lokale idrætsforening i går aftes.
 

Både min bror, far og mor var også mødt op.

Min far under påskud af, at jeg skulle have en lederpris.

Så min far gjorde sit kamera klar og blev meget overrasket,

da det var ham, der blev æresmedlem i foreningen for sit store

frivillige arbejde siden 1968.

 

Min fars hjerte banker for svømning. Han underviste børn i mange år, nu uddanner han livreddere. Sejt. Men han har også hjulpet til i de andre foreninger.
I mange år sad han ved musikbordet til gymnastikopvisninger,
hjalp altid med at stille op til halbal og ryddede op efter halbal.

Her hjalp både mig og min bror også en overgang, ja tænk sig,
at vi stod tidligt op og gik rundt og samlede tomme ølkrus, dåser og poser.
Cool når man fandt en 20´er *ha ha*

og så hjem til et varmt køkken med lune rundstykker.

 

Jeg er stolt af ham.

 

Mine forældre er klart et stort forbillede for mig.

De har begge trukket et stort læs i frivillighedens tegn.

 

Hvor var vi uden frivillige hænder?

Yder du en frivillig indsats?

Hvordan får vi vores børn og unge mennesker til at tage et ansvar og hjælpe til,

uden nødvendigvis at få løn herfor?

 

Tillykke far, det har du fortjent!

Ingen kender dagen...

..før solen går ned!

Solen var nu godt nok gået ned for min mor ringede kl.23.15...

Libbie, nu bare tag det stille og roligt, men de kører af med far nu(!)

Hjertebanken, høj puls og trykken for brystet

Så ser ens far bare pludselig gammel ud der i den hvide hospitalsseng...

Men han har det godt

Det kan medicineres

Min far..

Min elskede far..

Hvor blev jeg sur på ham...

Hvorfor vil mænd bare ikke søge læge...

Jeg elsker min far som altid er der for mig.

Men hvor blev jeg bange...


Til Jer der kender lidt til min baggrund:
Truede med at flytte hjem igen, så jeg kan holde øje med min stædige far.....hvortil min mor sagde:"Så tag Tommi med"

Festival

Vi tog jo til havefestival i slotsbyen sidste søndag.

Det var en kold og blæsende fornøjelse, men et kæmpe arrangement!

...og ungerne nyder jo altid at have de voksne "for sig selv"...

Emil fangede guldfiskene, sådan rent bogstaveligt(!) til Victors store fornøjelse.

Min store pige, som ligner mig mere og mere!

...og min seje Victor, mors dreng....det vil han altid være!

Legepladsen besøger vi helt sikkert igen når vejret bliver lunere.



Sådan så jeg ud...

...da jeg var klar til at tage på arbejde fredag morgen!

Utroligt hvad lidt neon kan gøre.....

Og så blev det weekend, top nice!

Fik grillet sæsonens første pølser i går.

Dagen i dag bliver stille og rolig.

I morgen satser vi på DETTE arrangement

Håber at I alle får en dejlig weekend med Jeres kære omkring Jer.

Dem jeg elsker #2

Nogen mennesker rør mig dybt.
Nogen mennesker sætter dybe spor i mit liv....

Min bedstefar, min elskede runde bedstefar...

Han sidder deroppe i den blå, blå himmel og kigger ned på mig.
Han holder øje med mig og holder hånden over mig.

Han er stolt af mig, meget stolt.
Jeg var hans pige....
.....åh hvor ville jeg forfærdelig gerne have at han havde nået at lære Anna, Victor og Emil at kende(!)
Han ville have elsket dem....

Dem jeg elsker #1

Kan man andet end elske ham?

Det er min dejlige storebror, faktisk verdens bedste storebror og verdens mest fantastiske onkel til mine børn.

Billedet må være taget i 1977-78. Desværre har min mor ikke gemt selebukserne, men de inspirerer mig i den grad, synes de er super fede!

Skræmmende, som jeg kan se både Victor og Emil i ham.... Men det er jo de fantastiske gener....

I dag kommer Anna og Victor hjem, vi skal hygge og holde FERIE!

Lige lidt kulturel reklame

Søndagsudflugten gik til Højer sluse, udkantsdanmark når det er allermest øde til trods for, at Højer by både har en velfungerende Idrætsefterskole, en meget fancy Design efterskole, Højer laver nogen af Danmarks bedste pølser og så opdagede jeg også, at Højer har sit eget pottemageri

Nå, men her nød vi sammen med mormor, morfar og onkel Palle den flotte og meget tankevækkende udstilling "100 steder at huske før de forsvinder" læs evt. mere om den HER og se evt. lidt live optagelser fra udstillingen HER

Vejret var super skønt, varmt og herligt. Jeg havde smurt lækre sandwich til os alle, mormor havde sørget for kaffe og ungerne fik naturligvis også en is.

Anna og morfar i dyb samtale!

Anna var meget optaget af, hvad billederne betød, og hvad meningen med det hele var.
Man kan godt mærke, at hun blir´ en stor pige med mange tanker!

Og bette Emil var selvfølgelig også på opdagelse. Han funderede nok mere over hvad græsset kunne bruges til(!)
Men hermed har jeg slået et slag for, hvor I kan tage hen og holde den næste familie-hygge-eftermiddag.
Det er bestemt en udstilling, der virkelig er et besøg værd!

Udstillingen er i Højer frem til den 23. oktober 2011

Født i 1928!

Jeg har en dejlig mormor, børnenes elskede oldemor som bor 5min gang fra vores matrikkel. Det benytter især Victor sig meget af. Tager ofte cyklen derned, bare lige et smut for at sige hej og se "om olde har det godt". Så "tigger" han sig til en is og måske han får hende til at bage pandekager *smiler* - han nyder det og for hende overskygger sådan et besøg alt!

Men olde kan også bruge sine hænder, hun er den generation der vel er født med en hæklenål i hånden (!)

Ku´ ikke lade være med at tage et billede af hendes projekt p.t.

(Dette indlæg startede jeg på i foråret)

Den anden dag fik jeg så et tæppe af min mormor!
Jeg er helt VILD med det. Farvesammensætningen er vidunderlig!!

Det pynter også bare rigtig meget i stuen!

Tilbage til virkeligheden

Lige efter at Anna og Victor havde været hos spilmester Martin og fået det endelige Barsa stempel

I går begav vi os ind i et helt andet univers - Barda´s forunderlige univers!

Jeg siger Jer, DET VAR EN FANTASTISK OPLEVELSE for såvel børn som voksne!

Sikken et setup med boder, kostumer, heste, orker, riddere, soldater, trylledrik, feprinsesser, sværd, økser, ild og meget meget andet. Alt var top professionelt(!) Alle hjælpere havde et øje på hver finger og tog sig kærligt af børnene. Der var ingen tvivl om, at det var børnenes dag og alle skulle have en god oplevelse.

Og mutti her havde jo syet kapper til begge børn! (Jeg er temmelig stolt af mig selv, for de var SÅ fine - til trods for at det regnede)

Til Victor havde jeg i sølvtråd hæklet en lang række luftmasker, som jeg syede på med maskinen. Lidt svært at se, men der er et mønster i hver side af kappen.

Og Anna fik et guldkors på ryggen. Her overvandt hun sig selv og var med inde i "ringen" og slås!

Træffet var godt besøgt og til middag stoppede regnen. At pladsen var mudret gav en god effekt blev vi enige om. Så alle var trætte da vi kom hjem og....

INGEN har haft mareridt i nat.

Hvad lavede du i går?