torsdag den 22. maj 2014

Familie, Family, Famille, Familia


Jeg har skrevet om det mange gange før. Hvad familie betyder for mig.

Familien betyder alt!

Jeg elsker min families nærvær og at jeg har en håndfuld mennesker i mit liv som altid
bakker mig op og er der for mig uanset hvilke beslutninger jeg træffer.

Min mor, med hvem jeg deler alt. Vi drøfter, analyserer og finder løsninger.
Vi debatterer, vender og drejer, griner og græder.

Min far, som jeg ved altid er der for mig. Min bløde hjertelige far som ubevidst giver mig
stor tryghed. Ham som jeg elsker at tugte fordi han har så stor en plads i mit hjerte.

Min storebror, børnenes elskede onkel, med hvem jeg også kan dele alt.
Min altid diplomatiske bror, min diametrale modsætning.
Ham, som i sin tale til mig på min bryllupsdag sagde: "Du har gjort mig til den jeg er!"
(Åh hvor jeg tudede....)
For han er der også altid for mig og vil altid være det, det er jeg ikke i tvivl om!

Min mand, min bedste ven, ham jeg vil blive gammel med.
Ham som vil hjælpe og støtte mig uanset hvad, ham som vil leve med mig i
medgang og modgang til livet skiller os ad.

Ham, som kysser mig og ryster på hovedet af alle min tumpede idéer.
 
 
Og mine tre skønne børn, som jeg håber vil støtte hinanden gennem livet
og blive nogen af hinandens bedste venner. Hjælpe og tilgive.

Vi har kun det her ene liv. Få det bedste ud af det. Tænk fremad og ikke tilbage.
Tag stilling og tag dig af dine kære.

16 kommentarer:

  1. Skønt indlæg søde Libbie.... er så enig med dig..

    Tænk fremad, fortiden kan man alligevel ikke ændre.
    Men gem på de dejlige vidunderlige minder, der dukker op når vi kigger hinanden dybt i øjnene...

    God dag til dig.

    SvarSlet
  2. Det var da et dejligt indlæg! Det er så vigtigt at huske det nære og ikke tage hinanden for givet!!! Jeg sidder og smiler her bag tastaturet, tak for det! :-)

    SvarSlet
  3. Du har en dejlig familie Libbie - og de har også alle været med til at gøre dig til den du er...og det har de gjort helt perfekt ;o). Glæder mig til at vi snart ses igen...!

    SvarSlet
  4. Hvor er det smukt skrevet. Sidder med tårer i øjnene. Er en smule følelsespåvirket i disse dage, da vi i disse dage er vidne til at Frank's far kæmper for livet på sygehuset. At læse sådan et indlæg sætter tankerne igang.

    SvarSlet
  5. Dejligt indlæg :-D De nære relationer er afgørende, men jo ikke altid lette i alle familier. Det er vigtigt at give de gode relationer videre til børnene, synes jeg :-)

    SvarSlet
  6. Sikke et skønt indlæg, og sikke en skøn familie, du har, Libbie :-) Det skal du være glad for og stolt af (det oser indlægget jo også af ;-)) - det er jo desværre ikke sådan i alle familier.
    Jeg er enig med Mette M: ekstremt vigtigt at vi får videregivet de gode relationer til de små <3

    SvarSlet
  7. Så sandt kære Binemor

    SvarSlet
  8. Smuk, smuk kærlighedserklæring!

    SvarSlet
  9. Snøft … bliver da helt rørt, men hvor har du ret.

    Mona

    SvarSlet
  10. Sikke et smukt indlæg, sætter også stor pris på min familie, og det kom jeg til at tænke på da jeg læste.
    P.s. Ved du at "tugte" faktisk betyder at slå? Du må da ikke slå din far.

    SvarSlet
  11. Meget rørende, og du er en meget heldig kvinde... :0)

    SvarSlet
  12. Så sandt, rørende og vigtigt. Dejligt indlæg fra dig kære Libbie:-)
    Du har så ret.
    Familie er helt centralt og uundværligt i livet vor.
    Kram

    SvarSlet
  13. Tak for at huske på det vigtigste her i livet - det er altid så godt at blive mindet om. For ja, vi har kun ét liv. Og det skal nydes!

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)