Viser opslag med etiketten Arvegods. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Arvegods. Vis alle opslag

mandag den 16. juni 2014

Royal Copenhagen Fajance

 
IG inspirerer mig på mange måde, både indenfor det kreative, livsstil og indretning.
 
Den anden dag smed skønne @michelebayolsen et billede på af dagens loppefund,
der var bl.a. den skønneste buttede retro vase magen til min slanke vase.
 
 
Hallo tænkte jeg(!) sådan én har jeg da også stående inde i skabet, faktisk arvet efter
min mands bedstemor. Nu står den fremme, ligesom den fortjener.

søndag den 2. marts 2014

Tik-tik-tik-tik yderst beroligende for sjælen


Vi bor i et skønt miks af alt mulig interiør.

Noget er nyt, noget er fra mit "tidligere liv", noget er fra Tommis ungkarlehybel,
en del arvegods, brugte møbler købt af venner, møbler fra genbrug etc.

Jeg har ikke som sådan en stil. Jeg kan lide enkeltheden i mange forskellige ting.
Jeg kommer aldrig til at bo minimalistisk og kommer aldrig til at følge en trend.

Køkkenuret herover er fra Tommi´s bedstemors køkken. Inden vi skulle op og tømme hendes
lejlighed, sagde jeg til Tommi at det ur ku´ jeg godt lide. Vi var heldige og fik det med hjem.

Nu hænger det under køkkenhylden og tikker noget så beroligende og fredfyldt.

Dens dybe mørkeblå porcelæn er smuk og enkel og jeg synes det hænger perfekt her hos os.
 
 
Den lille fine (igen) blå porcelæns krukke stod også tilbage i lejligheden og kaldte på mig.

Sammen med den fine pastelgule flakon, som min mor har hæklet til mig,
blev det et fint lille match.

mandag den 24. februar 2014

Arvegods med sjæl


Fredag aften mødtes jeg med min mands familie på 7.sal med udsigt ud over Haderslev.

I lejligheden hvor min mands bedstemor har levet sit liv i over 40 år.

Lejligheden bærer tydeligvis præg af, at der er blevet passet på tingene,
at man ikke bare skiftede noget ud, fordi man blev træt af stilen, og at alt
har en historie eller et minde bag sig. Det kunne vi lære noget af.

Herover tapetet fra hendes soveværelse. Smukt synes jeg.
Jeg hoppede da også kun en lille bitte smule, da min mand fandt
en velbevaret rulle af det nede i kælderen!
 
 
 Vi arvede også denne skønhed, som faktisk betyder rigtig meget for min mand.
Så vi er begge glade for, at den passer godt ind i stuen under billederne af alle tre børn.
 
 
Så min lørdag gik med at rydde op, rykke rundt, smide væk og gøre rent.

Søndag var jeg til opvisning med gymnastik, herligt at være på gulvet igen!

onsdag den 19. februar 2014

Teak is in the house!!

 
Vi har arvet denne skønne velholdte teak skænk ved min mands familie.

Jeg er helt vild med den og synes den passer perfekt ind hos os i entréen,
ja jeg kunne måske også finde på at stille den ind i køkkenet!

Der er noget med teak og hvide vægge...

Vasen arvede vi også. Jeg har googlet mig frem til, at det er en Michael Andersen

Ikke at det har nogen betydning som sådan, men jeg bliver altid så nysgerrig, når det
kommer til stempler og tings oprindelse. Vasen har en smuk form og farven dejlig at kigge på.

Jeg går ikke vældig op i indretning. Jeg vil gerne bo pænt, men jeg kan ikke leve i
"Bo Bedre" stilen, her skal være plads til børnene og møbler må ikke koste en formue.

Derfor køber jeg ofte eller faktisk næsten altid brugt.



I køkkenet har vi en hvid trompetlampe hængende fra Fog og Mørup.
Den købte jeg i sin tid på auktion i sølle forfatning. Men en tur ved autolakeren
og en postkasserød ledning gjorde underværker.

Nu overvejer jeg at købe én mere til stuen, over sofabordet, så har brugt et par aftener på at snuse rundt hos DBA på iPad´en. Man kan få meget for pengene tænker jeg! Den røde til 575kr ville være
mega fræk i køkkenet og så kunne den hvide blive flyttet ind i stuen.

Jeg må have drøftet og overtalt min dejlige mand *ha ha ha*
Han synes ofte, at jeg er fyldt med gode idéer!

mandag den 11. juni 2012

Pearls


Hvad pynter du dig selv med??

Da min fars mor døde arvede jeg bl.a. dette skrin fyldt med gamle kæder(!)
Udelukkende billige plastik kæder, men det er fint nok til mig...

Synes det er SÅ sjovt at pimpe det daglige dress...
Livet er jo en fest





De er da meget sjove ik´