Store bededag blev Anna konfirmeret med ordene "...og se, jeg er med Jer alle dage, indtil verdens ende."
Ord hun selv havde valgt. Jeg fik dem flettet ind i talen til hende, Anna vi, Tommi og mig, ja alle gæsterne her, er der også for dig, og med dig alle dage.
Det var en stor og meget højtidelig dag. Vi har snakket meget om det med, at træde ind i de voksnes rækker, synes konfirmationen markeres bedre med ordene fra barndom til ungdom.
Hun har glædet sig i længe, men som ungt menneske, hvad vil det så sige, at blive konfirmeret og der skal holdes en fest, hvor man er midtpunkt?
Det er svært at forklare og sætte ord på, men Anna voksede 10cm den fredag.
Jeg tror, det gjorde et enormt stort indtryk på hende, at så mange mennesker havde tænkt på hende. At så mange havde forberedt taler og indslag til hende. At vi rejste os op og råbte i kor for hende, at hun skal leve længe.
Jeg er stolt af min pige. Stolt af hendes faste mening om mange ting. At hun tør stå ved sine meninger og er vellidt af så mange.
She will never walk alone
