December prøvelser

December er en travl måned. December er måneden hvor vi hygger lidt ekstra. December måned er pakkeræs, adventsgaver, skrabe kalendere, drillenisser, købte pebernødder og levende lys. December måned er julekalendere i tv, som sendes så sent, at man ikke kan undgå at smadre ethvert barns søvn rytme. Tusind tak til Ramasjang, for at sende Nissebanden kl. 17.00. Helt genialt med et pusterum til forældre og børn på det tidspunkt.

Jeg prøver hvert år at trække stikket og suge vejret helt ned i maven. Men man vil så gerne præstere og imponerer. Man vil så gerne give sine børn mindeværdige traditioner og fylde huset med duften af hjemmebag. I takt med at jeg bliver ældre, bliver jeg også bedre til at strukturere min tid og erkende, at vi ikke kan nå det hele.

Jeg glæder mig til juleaften og til vores tradition den 23., hvor vi fylder stuen med madrasser og sover sammen under juletræet i én stor pærevælling.

Jeg håber I alle får en fantastisk jul sammen med Jeres kære, samt et godt og lykkebringende nytår.

Kærlig hilsen Libbie

.......og der er stadig en del timer til juleaften, og jeg har endnu ikke helt mistet håbet om, at jeg får bagt de vaniljekranse.....

Rejseguide til Berlin med børn

Sidste år var vi på storbyferie i London sammen med mine forældre og min gavmilde storebror, som havde foræret os rejsen i julegave. Vi havde en helt fantastisk tur, og mit ønske om at besøge London blev opfyldt.

Til jul (2015) fik vi endnu et rejsegavekort af Onkel P (som vi kalder ham), denne gang stod der Berlin på gavekortet, og vi fik ret hurtigt planlagt at tage af sted i påsken.

Så skærtorsdag tog vi toget fra Niebüll til Hamborg og videre fra Hamborg til Berlin. En dejlig rar og afslappende måde at rejse på. Vi boede på Novum Style Hotel som lå centralt nok til vores behov. Vi har drønet rundt med både busser, tog, metro og sporvogne. Dertil købte vi et BerlinWelcomeCard da vi ankom til hovedbanegården torsdag eftermiddag, det kostede 35€ pr. voksen, så kunne vi køre uafbrudt indtil afgang mandag eftermiddag. Børnene er gratis under 14 år, og med kortet kan man tilmed også opnå procenter ved mange seværdigheder i byen.



Fredag morgen startede vi med at tage ind forbi den belgiske ambassade. Terrorangrebene i Bruxelles den 22. marts har berørt os alle, så når vi nu havde muligheden, ville jeg også gerne vise børnene hvordan mange viser deres kondolence.

Lyset der brændte med teksten "Imagine no religion" rørte noget i mig.....

Herefter gik vi videre til checkpoint Charlie, som var den mest kendte af grænseovergangene mellem Øst- og Vestberlin, mens byen var delt. Jeg synes, grænseovergangen er en super turistattraktion, da de har soldater stående, som gør det livagtigt for børnene især. Børn har nemmere ved at forstå det, når ting er visuelle. Derfor er jeg også enormt glad for, at vi tog ind og så The Wall af kunstneren Yadegar Asisi. Her kunne vi alle få fornemmelsen af, hvordan det har været at leve så tæt på muren. Det var virkelig en stor oplevelse, som jeg kun varmt kan anbefale.

Udstillingen Topographie des Terrors stod på min liste over to-see. Fra 1933-1945 var dette ét af de mest centrale steder i nationalsocialismens terror. Her lå det hemmelige sikkerhedstjenestes - SS, Gestapos fængsel. I dag er det en stor ryddet plads, med rå sten som udsmykning, og selve museet er en stor firkantet bygning camoufleret af jerngitter.
"Under" jorden fornemmer man tydeligt de klinkebelagte torturkamre, hvor de via store billeder tager os med tilbage i tiden. Tilbage til den gang hvor én mand fik så megen grusom magt over et helt rige.

Vi så den store Welt ballon og drengene var oppe i ét af de i alt 302 vagttårn, som var placeret langs Berlinmuren, under den kolde krig. Dette, det ældste af dem, som er åbent for besøgende, fandt vi på Erna-Berger-Straße, tæt på Leipziger Platz.

Drengene, Onkel P., min mand, Victor og Emil, var også de eneste, der skulle prøve at køre med Europas hurtigste elevator - 90 meter op på kun 20 sekunder. Drengene fortalte bagefter, at elevatoren ikke tæller 1-2-3 etager, men i stedet 3-6-9

Vi spiste frokost i det gigantiske Sony Center og fortsatte på gåben om til mindesmærket for de myrdede jøder, som er det centrale Holocaust mindesmærke i Tyskland, til minde om de næsten 6 millioner myrdede jøder. Mindesmærket består af en 19.000 kvadratmeter stor "skov" af 2.711 betonsøjler, som giver en stemning af en forstenet og kold skov.

Dagen sluttede ved Brandenburger Tor - frihedens symbol, det småregnede og vi var alle kolde og mættede af indtryk. Så vi vendte snuden mod hotellet og hentede pizza, som vi spiste sammen på vores værelse.



Lørdag morgen stod vi op til solskin og var klar til endnu en begivenhedsrig dag.

Vi drog mod Guld Else, som står og troner midt i Tiergarten. Søjlen er fra 1864 til minde om sejren over Danmark i den dansk-prøjsiske krig.

Herefter tog Anna og mig på shopping. Anna havde et stort ønske om at komme i Primark.

Vi mødtes med de andre en times tid senere, og sammen tog vi ind for at se Berliner Dom. Pga. påsken deltog vi under en stille andagt. Kirken er et spektakulært bygningsstykke og virkelig et besøg værd. Mine tanker blev ledt til "Jordens søjler", som jeg læste i juleferien.

Vores medbragte frokost spiste vi på en lækker legeplads i Monbijoupark i nærheden af Hackescher Markt. Solen skinnede, og ungerne legede, hvor de fandt energi til det henne, må guderne vide...

Videre ud til East side gallery og nyde udsmykningen af den gamle mur. Malerierne blev færdige i 1990 og blev fredet i 1991. Vi kom forbi Mercedes Benz Arena og kørte videre med tog ud til påske-ridderfest i Zitadelle Spandau. Den begivenhed, som var den 10. af slagsen, havde jeg læst om på denne blog inden vi tog af sted. Det var også en stor og sjov oplevelse for både børn og voksne.



Søndag tog vi alle i Zoo. Vi ankom, da de åbnede, og så derfor mange af dyrene blive fodret og så også, hvordan der blev rengjort hos dem og hvordan dyrepasserne tilberedte maden til dem. Zoo i Berlin er et besøg værd. Den blev anlagt i 1844 og har i dag over 1400 forskellige arter.

Onkel P, min mand og min far forlod os ved kaffetid og var en tur forbi Bornholmer Strasse og Bösebrücke. Grænseovergangen ved Bornholmer Strasse var den første grænseovergang der blev åbnet under Berlinmurens fald 9. november 1989.

Derefter var de i Berliner Unterwelten og fik en guidet tur ned i et beskyttelsesrum, der i 70´erne blev bygget til at kunne rumme 3500 mennesker i en periode af 14 dage i tilfælde af, at der blev smidt en atombombe.

Mandag kom vi af med vores baggage på hovedbanegården og vandrede igen ud i byen. Vi ville finde det sted hvor kunstneren Y. Asisi havde boet, så vi kunne se hvordan der ser ud i dag. Vi fandt det, og kunne genkende nogen af bygningerne. Det var lidt sjovt, når nu udstillingen The Wall havde gjort så stort et indtryk på os alle.

Derefter tog vi ud til Tempelhof lufthavn, som var et ønske især Victor havde. Indtil 2008 blev det brugt som lufthavn, nu er det et fristed for især motionister. Et enormt stort område, som har spillet en vigtig rolle under blokaden af Vestberlin 1948-1949. I form af Luftbroen lettede og landede de såkaldte ”Rosinenbomber“ (fly) med fødevarer til befolkningen i Vestberlin hvert 3. minut.

Vores tog hjemad kørte ved 15-tiden, og mættet af indtryk og med en skøn storbyferie bag os tog vi igen toget mod Danmark.

Det har virkelig været en alle tiders ferie og igen en fed måde, at opleve noget sammen på som familie. Det kan klart anbefales!

Alle de spørgsmål som børnene stiller hele tiden, og den viden vi tilsammen har og får.
Alt det som morfar kan svare på og fortælle, som børnene bare suger til sig. Det er guldt værd.

At rejse er at leve.

Helt ude i skoven

 

Min mand runder et skarpt hjørne i næste uge, så jeg har tænkt mange tanker omkring,

 hvad man giver manden der har alt! Jeg kom frem til at det familiefoto,

som vi har snakket om i længe måtte være en alletiders idé, og Tommi synes om min plan.

 

Derfor blev skoven i Halk vores set up søndag eftermiddag og fotografen hedder Jesper.

 

 

Vi fik taget en masse dejlige billeder, både med og uden rekvisitter.

 

Vi var enige om, at billederne godt måtte være lidt anderledes og ikke opstillet,

det er så også fuldstændig umuligt, når man har en lille aktiv 4-årig!!

 

Skoven ejer min mand sammen med sine forældre og storebror.

Min svigerfar arvede den efter hans far, og derfor har den naturligvis stor betydning for familien.

 

Nu er vores lille familie foreviget oppe i den smukke skov,

og jeg glæder mig til at billederne kommer op at hænge.

 

 

Dem jeg elsker #1

Kan man andet end elske ham?

Det er min dejlige storebror, faktisk verdens bedste storebror og verdens mest fantastiske onkel til mine børn.

Billedet må være taget i 1977-78. Desværre har min mor ikke gemt selebukserne, men de inspirerer mig i den grad, synes de er super fede!

Skræmmende, som jeg kan se både Victor og Emil i ham.... Men det er jo de fantastiske gener....

I dag kommer Anna og Victor hjem, vi skal hygge og holde FERIE!

Deja vu

Fik deja vu (af fransk: déjà vu: "allerede set", udtales [desja'vy]) er betegnelse for det fænomen at man mener at have oplevet den nuværende situation engang før) den anden dag, da Emil fandt ud af, at han kan bruge brevsprækken som udkigspost(!)

Andre end mig der husker denne børnetime?



(Altså hvad man ikke kan finde på YouTube, det er da utroligt!!!!)

Kan se vi nærmer os 100 faste læsere, så jeg må hellere blive færdig med de sidste ugler og få skudt den give away igang, som jeg har lovet.

Barns minde

Dorte har taget et emne op(!)....."Barns minde"/gamle smykker der har betydning for os.......

Dem har jeg også nogen af!

(klar til billed-spam?)

Mit smykkeskrin, fra jeg var lille pige, husker ikke historien, men mon ikke jeg har fået det til fødselsdag/jul? Det er i rigtig sart velour og meget fint. Sjovt at jeg stadig har det!

De øreringe, som jeg fik skudt i ørerne da jeg var 5-6 år. Jeg ville have huller i ørerne, og min mor har fortalt, at hun sad og svedte over det *griner* Jeg var vist allerede dengang en bestemt lille dame!
Jeg synes, de er SÅ yndige og prisen sidder på endnu, jo jo 48kr

Min broche, som jeg fik af én dame, Alice, som jeg kom en del ved som barn. Alice syede dengang brudekjoler og det var bare fantastisk at komme hos hende!
Den er meget simpel og i plastik, men betyder alligevel en del for mig, kan jeg mærke!

...og min lille-bitte ring, som på et tidspunkt har været væk og er blevet godt mast! Men den er her og bliver gemt.

Jeg har også mit gamle dagmar-kors, som jeg fik til min dåb og som jeg har bidt i, så der er mærker efter mine tænder(!) og en lille fin guld-ring, som jeg fik af en gammel dame min mormor kendte. Hun fik graveret mit navn i den. Har dog gemt begge smykker væk i bankboksen. Tænker, at de er så værdifulde for mig, og jeg ville ikke kunne bære at miste dem.

Hvad siger I til mit nye pandehår?