Viser opslag med etiketten Tøj til Emil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tøj til Emil. Vis alle opslag

torsdag den 5. november 2015

Jeg har taget en beslutning

Photo from libbiem

Ja - jeg har taget en beslutning om, at der skal syes mere basis tøj til alle børnene.

Emil manglede for eksempel nattøj, og lynhurtigt fik jeg syet et par i den sidste rest af Ben10 printet + et par i Lego printet (som jeg så stadig har 1m af....I don´t know why?!)

Planen er, at der også skal syes nogen flere undertrøjer til mindstemanden og måske, vil jeg prøve at sy en Tshirt til ham, og så håbe og krydse alt for, at han rent faktisk vil gå i den.

Vil også så gerne sy nogen fede sweat bluser til Victor, som ikke ser hjemmesyede ud, det burde kunne lykkes for mig.

Anna elsker at gå i turtle neck bluser, men de fleste hun har er uden ærmer. Så tænker, at jeg i en tynd rib sagtens kan sy nogen til hende med trekvart ærmer, som stadig er rare at have på indenunder en cardigan.

I går aftes (læs; sent) fik jeg klippet en coatigan mere til mig selv + en til min mor i den lækreste koksgrå uld købt lige her

Sæt i gang

tirsdag den 6. oktober 2015

Molo look a like

Photo from libbiem

Den lækreste bløde regnbuefarvede isoli med stræk, købt hos Kröl design, blev her i weekenden omdannet til en vinter hjelm til Emil. Er sikker på, at han bliver drøn smart med den og hans nye skarp grønne flyverdragt, som hænger klar og venter på de kolde måneder.

JUSSI 676 - LEGO Tec flyverdragt

fredag den 28. november 2014

Kulden skal holdes ude



Hvis der er noget både Emil og Victor elsker, så er det
 at komme med udenfor og arbejde sammen med Tommi.

Sidste weekend, hvor opgaven var at skifte sternbrædder på garagen,
blæste vinden så koldt, at jeg måtte finde flyverdragten frem til Emil.

Heldigvis sidder den super godt på ham, for pasform og bevægelighed har meget at sige.
Tit kan flyverdragte godt være stive og hæmme børnene i at være aktive i kulden.


Nu har Emil brugt flyverdragten hele ugen i børnehaven, og det kan man godt se!
Emil er aktiv og ikke bleg for at blive beskidt, hvis jeg tænker på,
 hvordan Anna´s overtøj så ud da hun havde samme alder.

Men jeg må være ærlig og tilstå, at jeg ikke vasker børnenes overtøj særlig tit.
Ofte kan en stiv børste sagtens klare det værste mudder, når det er tørt.
Når jeg vasker vores overtøj, er det kun med Biotex Sport & Active, som netop
er udviklet til vask af vaskbart vandtæt/åndbart udendørstøj.

Jeg håber, at vi får en skøn vinter med masser af kulde og sne, og jeg er sikker på,
at flyverdragten fra Friends sagtens kan klare de strabadser, som Emil udsætter den for!

 
Søndagsavisen skrev om Teknologisk Instituts undersøgelser
af Friends Flyverdragten, hvor bla. Ticket to Heaven også deltog :
"Flyverdragten fra Coops tøjmærke Friends er blandt de billigste af de otte modeller i testen. Alligevel vinder den suverænt. For 650 kroner kan forældre sikre sig en heldragt,
der er vandtæt, og som ikke er til at slide op. Og børnene bliver heller ikke overophedede
 under legen på legepladsen, da dragten også er til at ånde i."
 
Flyverdragten kan købes her og den findes også i andre designs.
 
 
Jeg har fået lov til at teste Friends flyverdragten.
Ord, billeder og mening er min egen.

tirsdag den 30. september 2014

Når mine evner ikke rækker

 
Min mor og far har mange gode venner. Venner, som jeg føler, jeg har kendt altid.
Husker tydeligt når nogen af damerne kom til min mor i Deres syklub.
Så sad de bænket rundt om sofabordet med hver Deres håndarbejde.
 
Én af dem, Karin er "min" helt egen strikke-dame og hun er bare SÅ dygtig!!
 
Denne trøje har hun strikket kun af rester og skønt, at det blev i en størrelse Emil.
Jeg vil påføre den gule, orange eller brune knapper.
 
Måske I også husker den trøje med elefanterne som hun strikkede til Emil? 
 
Jeg er super glad for, at Karin gider bruge sin tid på at strikke til mig og mine børn.


torsdag den 4. september 2014

Biler med en smule hængerøv

 
Jeg bliver mere og mere glad for det look de indvendige lommer giver bukserne.

Jeg er slet ikke til de store udvendige lommer med spræl på mere, sjovt som det ændrer sig.
Tror jeg synes, det er for baby´et til Emil

Her en yderst simpel model i en let jersey tilsat grøn frotté, som jeg havde i reste-kassen.

Baggy buksemønster er fra Ottobre 1/2014

mandag den 18. august 2014

tirsdag den 1. juli 2014

Outdoor Life Tee

 
Emil´s sommergarderobe er ved at være up to date, må jeg jo nok erkende.

fredag den 13. juni 2014

Emil er en rigtig lille dreng


Sådan en rigtig lille dreng, som elsker store maskiner og brummer på livet løs, når han leger.
Den anden dag sagde han højlydt: "..biiiiip...biiiiip....biiiip" imens han bakkede med
den store lastbil, jeg tænker, hvordan ved han at lastbiler bipper når de bakker????...

Så jeg var heller ikke i tvivl om, at printet her med brandbilerne ville blive en succes!

Den grå version på ærmerne er sponsoreret af Pia, fedt at vi kan bytte på kryds og tværs.
 

Sammen med disse baggy shorts har han nu et super-fedt lille sæt.
 
Både mønster på bluse og baggy shorts er fra Ottobre 1/2014
 
 
Emil tøvede nu heller ikke mange sekunder, før han havde sættet på
og det passer ham bare helt perfekt.

Det grønne print med brandbilerne er købt i webshoppen hos Stof & Stuff

torsdag den 20. marts 2014

Emil, min lille fis

 
Lige inden jul syede jeg jo den famøse skjorte fra Centilong
 
Men Emil har ikke villet ha´ den på...
 
Nu er den fundet frem igen, og den er måske slet ikke så dum(!)
Nu synes Emil ihvertfald lige pludselig at bilerne er fede,
måske der skal syes en med kortere ærmer her til sommer...

Husk at det er i morgen jeg trækker en vinder!!


onsdag den 20. november 2013

..og så synger vi: "Hjulene på bussen drejer...."


Det her print kunne jeg bare heller ikke stå for, og Emil elsker den.

"Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt....." synger han
 
 
Så vupti har han to nye sæt.

Og jeg må sige, at Pia´s idé med at sy pressefolder i bukser virkelig kun
gør noget godt for velour. Én enkelt syning og bukserne kræver ikke andre
detaljer, når nu der er så meget skralde-bang på bluserne.

onsdag den 16. oktober 2013

Ligeså fræk som sin far

 
Kan I se det?
 
Glimtet i hans øjne - Emil er en frækkert, det er der vist ingen tvivl om!
 
Her i sine nye Baggy Leggins som er upcycklede af fars gamle t-shirt



Her oser hjemmet af efterårsferie

torsdag den 10. oktober 2013

Upcycling af for bred T-shirt


En kasseret T-shirt fra manden, og voila Emil fik nye baggy leggins med lomme på måsen.
 
 
Så bliver det ikke nemmere!

tirsdag den 24. september 2013

Enkel frotté buks


Et par hygge bukser til Emil syet i frotté med indvendige lommer.

Min syenergi er lige så stille ved at vende tilbage, det er skønt og idéerne vælter frem.
Måske det er de mørke aftener....?
 
Mønsteret er fra Ottobre 4/2013

mandag den 9. september 2013

Kombinationer

 
Jeg plejer ikke sådan at tænke "i sæt" når jeg syer, men all right jeg kan da godt se,
 at det er smart nok, at man har noget der passer bare lidt sammen.

Så Emil fik denne bluse, som passer sammen med elefant-bukserne

Normalt har Emil bare en ensfarvet bluse på til de mere spraglede bukser og omvendt,
men jeg er blevet så glad for at sy bluser, så jeg måtte ændre tankegang.

Ej I får dem lige at se igen



Det kom jeg da rimelig godt fra!

lørdag den 7. september 2013

Emil og hans elefanter

 
Lækre rummelige ballon-bukser til Emil.
Syet i den skønneste dusty orange stretch denim.

Synes den varme orange bliver fræk med de turkise elefanter.
Kombinationen med orange og turkis har jeg set hos Alba Baby
 
 
Denne gang med ridebukse detalje bagpå syet med turkis tråd.

mandag den 15. juli 2013

Mint er in

 
Turkis, mint, blå er mine sommerfarver anno 2013 kan jeg mærke.
Denne smuksak, til 15kr i genbrug, er til Emil
 

tirsdag den 9. juli 2013

Nye retro sommershorts

 
Jeg klippede dem i maj måned, inden kulden blev ved med at være hos os.
Nu er det sommer og solen skinner = shortsvejr!
 
 
Super frække velour skyer, mixet med turkis og pimpet med skrald-gul tråd.
 
Ja, beklager, men Emil laver ikke meget uden Otto er på slæb..
 
 
Mønsteret er fra Ottobre 3/2012
 
Emil han er min egen!

lørdag den 6. juli 2013

I får den lige én gang til..

 
Den kan godt tåle en smule opmærksomhed igen....!
Hættetrøjen i frotté som jeg syede i oktober sidste år
 
 
I går aftes grillede vi og hyggede i solen på terrassen, om end det var en smule køligt,
var det den skønneste aften i selskab med min mor og storebror.
 
Emil trak i hættetrøjen og jeg nyder ham i eget design.
 
 


fredag den 14. juni 2013

Bare fordi gaver

 
 
 
Jeg har modtaget en gave fra super skønne Tina
Tina sælger bl.a. sit tøj i butikken Workshop Cph.dk

Dem her havde en plet, og blev forvist fra Tina´s kritiske øjne,
Emil er ligeglad, han hopper bare i en vandpyt og så er der flere pletter!

Tusind tak Tina, de er skønne.

lørdag den 8. juni 2013

Det går da nok

 
Nu kan Emil passe "Den omvendte verden" - blusen og ved i hvad?
Det går nok. Når han kigger ned af sig selv ser han jo ikke at helikopterne er på hovedet..
 
Tasken er én jeg vandt hos Stine for lang tid siden, Emil bruger den jævnligt,
stopper den fuld med alt mulig mærkeligt, det da ret sødt!