Viser opslag med etiketten Krea-weekend. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Krea-weekend. Vis alle opslag

mandag den 2. oktober 2017

Livsanskuelse, venindetid, strik og bølger

Ankommet og klar til veninde-krea-hygge 👌🏼 og sørme om ikke jeg nåede at få tømt postkassen så @trinekok bog også kom med. Den glæder jeg mig til at kigge i 👍🏼 #fjortendekreaweekend

Det er slet ikke nogen dum ting at have overskud og energi til, at se og drøfte sit liv og det man gør med sin tid.

Livsanskuelse. Forståelse af tilværelsen.

Meget kan vi ændre. For livet handler om at flytte sig, og have evnen til at fordybe sig i hvad gør én godt, og hvad gør én glad. For mig skal livet ikke bare blive en tromme-rum. Det er livet for kort til.

Jeg vil gerne have rutiner, men rutinerne skal ikke blive dræbende og overskygge, at jeg måske gerne vil dreje til højre, i stedet for altid at gå den samme vej.

Endnu engang har jeg mødtes med mine 3 veninder. I et skønt sommerhus, så tæt på havet, at vi ikke kunne undgå at høre dets brusen. Varm kaffe i koppen og masser af skønne dybe samtaler hen over bordet. Vi har rykket os enormt, siden vi første gang prøvede at mødes. Vi følger med i hinandens liv og glædes. Børneopdragelse, bekymringer, arbejde, forældre, når vi mister, ægteskabet, kærlighed, mad, hverdagen, rutiner. Jeg elsker det. Elsker at vi vokser, og kan rumme hinanden.

De synes, jeg var stille, men jeg var blot dybt koncentreret.

Strikkede som en gal og fik lært at lukke masker, tage ind og tage ud. Fedt. Nu er jeg i gang med det ene ærme og er spændt på resultatet af min dybblå enkle sweater.

G O D M O R G E N 🌊 #fjortendekreaweekend #nattøjoggummistøvler #jegharsatkaffenover

Det smukkeste ved ægte veninders venskab er, at de kan vokse adskilt uden at vokse fra hinanden.



.....og der stod jeg så tidligt søndag morgen iført nattøj, Pias gummistøvler og godt kamufleret af min højt elskede høstjakke.






tirsdag den 26. august 2014

Sjette gang vi afholdt krea-weekend

Jeg har haft den mest fantastiske weekend, endnu engang!
 
I selskab med mine dejlige veninder Pia, Gitte og Lena
 
Hvad vi er for hinanden kan simpelthen ikke beskrives!
Tænk sig, at 4 piger (eller kvinder i Deres bedste alder) kan få så skør en tanke,
 (eller det var faktisk Pia´s "skyld") at mødes i et sommerhus
ved Vesterhavet med stof og maskiner og bare sy......
 
Denne gang var det 6. gang vi mødtes sådan, og de næste 3 aftaler er allerede plottet ind i kalenderen, det er fedt, og jeg er endnu engang fyldt max op på energi kontoen!
 
 
Jeg fik syet en del, bl.a. denne kjole en Onion 2007 model i skøn mørkegrå vinterjersey.
 
Skuldrene blev i sommergul fast stof med sjov folde detalje, 
en DIY jeg har set på Pinterest for efterhånden lang tid siden.

tirsdag den 10. juni 2014

Vi ku´ blive ved og ved og ved

 
Søndag morgen trillede Lena og mig nordpå, destinationen var Silkeborg hvor
#femtekreaweekend skulle afholdes sammen med skønneste Pia og Gitte.

Tænk sig det er allerede 6. gang vi mødtes - første gang var til mit blogtræf i Kolding.

Vi klikker bare og opbygger noget helt fantastisk sammen.

Jeg nyder det virkelig bare så meget!
 
 
Her er et overblik over, hvad vi nåede at få syet.

Det ser helt vildt ud!

Jeg fik afprøvet nye lækre mønstre og er super tilfreds.
Skønt, når noget bare er gennemtestet og virker!

Nu er krea-kontoen fyldt så meget op, at jeg fortsætter hjemme kursen herhjemme.

mandag den 10. februar 2014

Enhver kvindes ret

 
Så er weekenden forbi, en fantastisk én af slagsen!
 
Det skulle simpelthen være enhver kvindes ret at rive 29 timer ud af kalenderen 4 gange årligt,
samles med de bedste krea-veninder og bare sy sy sy sy sy s.........
 
Det er det vi gør, og jeg tror vores mænd har erfaret, at det giver gladere koner med mere energi,
hvis vi (Lena, Pia og Gitte) "får lov" til at være intensivt sammen med vores maskinpark.
 
Så STOR tak til Carsten, Troels, Jesper og Tommi
 
 
Jeg fik syet en hel del!
 
Ja, jeg har faktisk planer om at sy en ny garderobe til mig selv og kun købe basis ting.
 
Jeg er godt på vej, og hvor er det bare mega fedt endelig at være i
besiddelse af lækre tilpassede mønstre, som jeg ved passer til min figur.
 
 
Denne nederdel er syet efter samme mønster som den sorte
 
Jeg har nu fundet frem til den rette længde på nederdelen, og har syet et stykke bredt elastik i taljen,
så jeg undgår en ekstra pølse rundt om lige netop den delle, som jeg gerne vil skjule.
 
Stoffet er noget let mørkegrå denim med en smule stræk og en blank overfalde,
det smukke blomstrede stof på lommerne "huggede" jeg hos Pia som har hentet det
med hjem fra Amerika. Tak Pia, du er en engel!
 

fredag den 7. februar 2014

#fjerdekreaweekend

 
I morgen kl. 10.00 mødes jeg atter med mine skønne krea-piger.
Denne gang skal vi være hos Lena.
 
Vi går, som regel, amok udi syningens kunst, hygger, snakker og griner.
Jeg elsker det og nyder at vi bliver tættere og tættere, deler flere og flere ting.
 
Ja vi er faktisk blevet veninder alle 4!
 
I kan følge vores krea-weekend på instagram under #fjerdekreaweekend, hvis I har lyst.
 
Stoffet herover er super lækkert og købt hos Rikke lige her til kun 30kr pr. meter!
 
Jeg har måske bare fortrudt en lille bitte smule, at jeg ikke også købte disse print
Bomuldsjersey, gul med hvid stjerneViscose jersey med farvede klatterJersey, røde prikkerØkotex, pink bomuldsjersey med røde æbler
 
 Men jeg kan jo heller ikke blive ved.....eller???
 


mandag den 4. november 2013

Når energien når sit max

 
Jeg er helt fyldt op!
 
Ovenpå vores #tredjekreaweekend hvor vi har snakket, syet, grint, debateret, syet, syet og syet
er min krea-energi-konto atter i top, og jeg har ikke lyst til at lave andet end sy videre.
 
Vi er kommet endnu tættere på hinanden og deler mere og mere med hinanden.
 
Det er fantastisk, at vi på trods af, at vi er 4 forskellige piger, er så gode sammen.
 
Denne gang havde jeg inviteret og åbnede mit hjem.
Dejligt at vise Pia og Gitte hvordan jeg bor,
for i mit univers siger det også rigtig meget om en person hvordan man bor.
 
Endnu mere heldig var jeg, da Anna kom forbi og var sammen med os næsten hele søndag.
 
Jeg føler mig rig!
 
 
Kærlig hilsen Libbie