Mit glimmer-glansbillede

"Mor jeg må jo gerne sidde oppe på bordet.......når bare mine strømper er rene....."

And so he did. Min lille salami-elskende dreng.

Men ja, her må man gerne sidde på bordet.

Håndarbejde

Sådan en stille lørdag formiddag with nothing else to do...

Emil er bare så hård ved sine jeans for tiden, husker det faktisk også tydeligt fra Victor. Det må være alderen. Den sidste tid i børnehaven. Men sprit nye jeans, som ikke fejler andet end hullet på det ene knæ, MÅ altså kunne reddes. Så nu har jeg forsøgt mig med lapper, nål og tråd.

Der skal tænkes ud af kassen

Der skal dagligt tænkes ud af madkassen som mor til 3. Kender I det? Madpakken skal hele tiden varieres, gøres lækker og indbydende.

Blogland inspirerer mig stadig meget på mange planer. Jeg følger mange forskellige bloggere og suger dagligt tips og fif til mig. I starten af skoleåret udgav Lena dette indlæg og jeg synes det er en knaldgod idé!

Så da jeg fandt disse små snack poser i Fakta til ingen penge, fik jeg lyst til at afprøve poserne på mine egne børn. Efter af have lagt billedet herover på min ig profil, kom der straks mange super gode idéer til, hvad man ellers kan putte i poserne og forkæle sine børn med i frikvartererne, bl.a. lidt morgenmadsprodukter som cheerios, frosties eller havrefras.

Nu er jeg spændt på børnenes dom når de kommer fra skole i dag, men mon ikke de også er tilhænger af de små poser.

En dødlækker rest

Man har altid en favorit.

Altid noget man sukker over. Mit hjerte banker for det smukke retro print med blomsterne her.
Det er både farvevalget og de buttede bløde blomster som gør det unikt for mig.
Ja, retro bølgen har stadig ikke lagt sig hos mig...

Den retro bølge, som nok var på sit højeste i 2011, og som gjorde at blogland faktisk fangede min interesse. Det var uden tvivl Ulla´s blog som jeg blev helt fascineret af, og Vicki´s verden med bløde pasteller gjorde at jeg startede min egen samling af smukke print.







Jeg flankerer mig stadig med retro ting, og tror ikke længere at jeg er en del af en dille. Jeg kan bare enormt godt lide designet og farverne, fra dengang jeg selv var barn.

Alle 3 børn har, som jeg selv, sovet i de gamle skønne orange elefanter. Jeg elsker det print og synes der er en vis form for nostalgi hengemt i betrækket. Jeg er så glad for, at min mor har gemt betrækket i alle de år, og kan stadig forbavses over, hvor pænt det stadig er i farverne.

Så da printet blev genoptrykt i 2012, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at dem måtte jeg eje flere sæt af. Emil sover nu i de blå elefanter, og jeg har selv valgt de smukke gule elefanter på min dyne.

Barnligt? Måske, men jeg er sikker på at alle tre børn vil huske tilbage på Deres barndom når de ser elefanterne. Sovetrine forhandles hos Sovedyret.dk i alle størrelser og findes i farverne orange, turkis, lilla, brun og gul. Sengetøjet fra Night & Day er 100% øko tex bomuld og så lækkert!

One small step for mankind

I går fik jeg støvet cyklen af, og Emil var heldigvis frisk på at prøve at cykle i børnehaven. Så vi suste afsted sammen. Fulgtes med Victor ned til skolen og så videre om til børnehaven. Det gik bare så fint og Emil var stolt over at han kunne følge med. Det var en skøn og frisk følelse.

Det er nemlig rigtig, det de kloge siger, med at motion giver mere energi....

Alle børnene kom i skræmmende kostumer

 

Bum...

En fars kærlighed til sin søn

 

Søndag var Emil med på sin første klapjagt, i silende regnvejr klappede vi skoven af.

Emil var sej, og lidt pylret, men vandet kom også ind alle steder(!)

Båndet imellem far og søn er helt specielt og Tommi giver så meget til Emil, som jeg ikke kan,
og sådan er det bare. Samspillet imellem far og søn er helt specielt, man ser op til sin far og tumler/prøver kræfter med ham, rent fysisk, noget som mor kan have svært ved at hamle op med.

Drenge børn har brug for at tumle med deres far, noget jeg er temmelig obs på.
Det er også tydeligt, at Victor gerne vil prøve kræfter af med Tommi, det er tit sådan noget
"du kan bare komme an"-agtigt eller "jo det kan jeg sagtens"

Jeg nyder de stunder, hvor Tommi og Victor kæmper, alt imens Emil prøver på at være en del af kampen eller bare kigger på og nyder storebror, der giver alt hvad han har i sig.

Jeg prøver, så godt jeg nu kan, at "klare" Victor. Kan godt finde på, at tage fat i ham og fastholde ham nede på gulvet, så griner Victor højt, og jeg tvinger ham til at sige, at jeg er den stærkeste.

Det lyder voldsomt på skrift, men det er kun leg, og kamplege er faktisk en vigtig del af børns udvikling. Kamplegene indeholder en del sansemotorisk træning, bl.a. træner de balance, koordination og det at vi rører ved hinanden er super godt.

Kan I alle have en dejlig weekend, jeg skal til gymnastik træning med 140 af byens børn på nabobyens ungdomsskole. Så laver vi gymnastik til sent i aften, smider dem i svømmehallen og putter dem i hallen på madrasser med slikposer og en god film på storskærm. I morgen laver vi atter gymnastik fra kl.9.00-13.00, hvor forældrene afhenter og ser hvad de har lært.

Det er et super godt arrangement og jeg nyder at være afsted sammen med Anna og Victor.
Det bedste af det hele er, at Victor og mig sover sammen inde i hallen, putter og hygger i mørket.

Har I legetøj i stuen?

 

I weekenden var vi hos gode venner i Kupfermühle,

jeg spottede straks Deres søn´s vildt smarte og yderst praktiske Lego bord.

 

Blot en plade i rette højde med en kant på så de små klodser ikke ryger på gulvet.

 

Emil stod der og byggede i lang tid, og jeg elsker de finmotoriske øvelser,

 han får gennem legen med de små farverige klodser.

 

"Sådan et vil jeg også ha´" sagde jeg til min bedre halvdel da vi kørte hjem.

 

Og se nu lige her, ikke et øje er tørt!

 

Alle 3 børn samles om bordet og bygger ud fra fantasien i ren Emmet* stil.

 

 

Bordpladen havde manden på lager, så har han brugt fodlister som kanter,

 og benene er købt hos det lokale byggemarked.

 

*Emmet fra The Lego Movie

True Love

 

Når Anna og Emil leger med iPad´en....