Viser opslag med etiketten Upcycling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Upcycling. Vis alle opslag

torsdag den 17. august 2017

Aflagte jeans som nederdel

Gamle aflagte jeans ✂️✂️ Nu min nye nederdel ✌🏼 Tror ikke jeg har syet tøj til mig selv i over 1 år!! Skønt med en god gang #upcycling #upcycledclothing #binemor
 
En ret så stille eftermiddag, hvor jeg pludselig fik lyst til at prøve kræfter med en anderledes form for cowboy-nederdel.

Jeg målte mig selv rundt om hoften, på det bredeste sted, og lagde 10cm til. Det gav 120cm, som jeg så delte med 2 igen, så udgangspunkt er 60cm.
 
Jeg brugte 4 stykker jeans i målene 60 x 20 cm og 2 stykker 60 x 14 cm
 
Min nederdel er ca 51-52 cm lang, det er passende for mig.
 
Syede stykkerne sammen og satte bred elastik i maven.
 
For og bagstykke på nederdelen er ikke ens, hvilket jeg synes gir en fed effekt.



Der er bare noget yderst tilfredsstillende ved upcycling af tøj. Jeg er ret bidt af processen og elsker når detaljerne lykkes for mig.




 

fredag den 27. maj 2016

Den kan godt tåle at blive omtalt igen

Photo from libbiem

Syede denne Off-Shoulder sidste sommer, nu er den klar igen, nystrøget og dejlig sommerblå.

Den super nemme easy peasy DIY finder I hos dygtige Mille

torsdag den 16. juli 2015

"Du skal være her inden far kommer hjem...!"



(Nu ved jeg med sikkerhed, at min far ikke læser med her på bloggen)...

Men for 1 uge siden så jeg Milles DIY på en rigtig sommerlig Off-Shoulder, og med så meget andet tænkte jeg, sådan én vil jeg da også ha´!!

Jeg sms´ede straks et billede af Mille i sin skjorte til min mor, og spurgte til hvordan min fars skjortebeholdning så ud. Hun svarede (og jeg citerer): "Kæft den er sød, kan du ikke smutte herhjem kl.15 så finder vi da en! Ingolf skal bare ikke opdage det, for han har pt. ingen kasserede!"

Ha ha ha

Så i kaffetidens skumring gik vi på rov i fars garderobe, og jeg er sikker på, at han griner, når jeg fortæller ham det. Jeg er nemlig enormt dårlig til at holde på hemmeligheder af den slags!

Men altså ind forbi Milles blog og gør hende kunsten efter, det er virkelig nemt. Jeg har dog gjort ærmerne korte men ellers ingen ændringer. Thumbs Up for Mille.

onsdag den 14. maj 2014

Alle de gamle garnrester // Upcycling


Min mor har hæklet det vildeste store tæppe til mig ud af sine mange garnrester.

Det er tykt og blødt og skaber en hyggelig stemning i udestuen.
 
 
Hun har brugt 7-8 tråde ad gangen alt afhængig af garnets tykkelse.
Til sidst var det så tungt, at hun måtte sidde med det på gulvet..

Tak mor, I love it!

mandag den 7. april 2014

Skater Møts // Upcycling

 
Victor trængte til en ny skater møts,
så jeg brugte endnu engang min Baggy Beanie DIY

Klippede huen ud af én gammel sort bluse, som var blevet for lille
til min store 8 årige dreng der skyder i vejret!



Upcycling når det er allerbedst og super nemt!

fredag den 14. februar 2014

Upcycling endnu engang

 
På pintereste så jeg en idé, hvor man havde 2 gamle bluser,
klipper "bunden" af den ene og "toppen" af den anden og syer dem sammen til en vaks lille kjole.
 
Tænkte på den sorte sweater (fejlkøb), som lå allerbagerst i skabet og kun har overlevet
fordi den har været tosse-dyr. Nu har jeg klippet lidt af den i længden og syet et skørt på den.
 
Voila en ny kjole

I skulle alle prøve at gå på Pinterest og søge på "Upcycling Clothes"
*omg* der kommer bare så mange spændende idéer frem!!

just take the top of a tank top and the bottom of a mens work shirt-tada one of a kind dress!
Se f.eks. denne her!

Det er det øverste af en undertrøje/tank top, som er syet på en gammel skjorte.
Ærmerne på skjorten er så brugt til 2 små lommer.

Must try this...

onsdag den 6. november 2013

Hel-sol nederdel til mig selv!



Voila min første hel-sol-nederdel!

Syet af en gammel velholdt dug købt i genbrug for 15kr, så kan det ikke gå helt galt.

Den varmeste brændt orange farve med efterårs-print, det kan kun blive en dejlig onsdag.
 
 
Jeg brugte møgungens system til beregning af størrelse, yderst simpelt.
 


onsdag den 16. oktober 2013

Ligeså fræk som sin far

 
Kan I se det?
 
Glimtet i hans øjne - Emil er en frækkert, det er der vist ingen tvivl om!
 
Her i sine nye Baggy Leggins som er upcycklede af fars gamle t-shirt



Her oser hjemmet af efterårsferie

torsdag den 10. oktober 2013

Upcycling af for bred T-shirt


En kasseret T-shirt fra manden, og voila Emil fik nye baggy leggins med lomme på måsen.
 
 
Så bliver det ikke nemmere!

torsdag den 20. juni 2013

DIY Baggy Beanie


Den anden dag ryddede jeg op i Victors tøj.
Vi kasserede en del gamle Molo bluser, en smule forvaskede,
men Victor er også den tredje dreng, der bruger dem!
 
Nu er 2 af dem upcycled til Baggy Beanie´s



Mønsteret er fra Ottobre 4/2012
 
Jeg lagde mønsteret til fold, og genbrugte kanten forneden på blusen også.




Overlock "snipperne" sammen.



Læg huen ret mod ret og nål krydset sammen, så du er sikker på at du rammer plet.


Nålene just in case...


Overlock 


Ta-da
 
På denne lagde jeg til fold og fik "Molo" mærket med,
på den med bilerne lagde jeg ikke til fold og brugte et af mine egne mærker.
 Man kunne jo også bruge to forskellige prints. Mulighederne er mange.

 
Det er sgu da vaks...
 
Victor kan godt lide skater-modellen, som han kalder den,
den fylder heller ikke under cykelhjelmen.
 
Smid et link hvis I afprøver min DIY, vil elske at se flere modeller!