"Ej nu håber jeg ikke jeg har gjort dig sur!....." sagde hun efterfølgende til mig.
Men nej jeg bliver ikke sur når nogen stiller spørgemål ved mit blogger-liv eller min intention med min instagram profil. Jeg gør det, fordi jeg kan li´ det.
"Jamen jeg kan ikke klare dit overskud, dine friskbagte boller, dit glimmer på hverdagen og ha´ en fantastisk dag alle sammen attitude"......."For hvor er de sure børn, rod, vasketøj og sure tjanser henne?".....
Mit liv er ikke en dans på roser. Men hvis liv er det?
Vi har da alle sure børn, vasketøj, rod, nullermænd og dårlige hår dage, men det er der sgu da ingen, der gider se eksponeret på instagram....
For mig er bloggen og instagram et frirum, dog synes jeg nu ikke, at jeg glansbilled´isere mig selv på nogen måde! Jeg vil gerne inspireres og inspirere. Se lækker mad og tænke, ej de boller skal jeg dælme også prøve at bage eller fuck et fedt hæklet tæppe, fed farvesammensætning eller flot bluse, hvor mon den er købt?
Jeg har bare heller ikke små børn mere der gylper, skal have skiftet ble eller løber forvildet rundt med toiletbørsten, bare man lige slumrer lidt hen på sofaen i 5 min.
Men jeg forstår ikke, hvad det så er, der driver folk til alligevel at kigge med. Hvis de virkelig føler, at det er et glansbillede. Hvis det giver dem negative tanker og dræner dem for energi!
Jeg har af samme grund også gjort min instagram profil privat. Jeg lukker gerne folk ind, men jeg gider ikke vide, at nogen kigger med, aldrig liker mine billeder eller ikke kan hilse på mig nede i byen. Da tænker jeg, ahrmen hallo!, du ved jo alt om, hvad jeg render og laver! Det er for mig at snage og være enormt nysgerrig.
Hvis jeg møder én, som jeg følger, kan jeg da sagtens finde på at sige:
"Mega fed skænk du har fået dig i stuen" eller
"Kæft hvor er den flot den trøje du er ved at strikke" - Lad det dog være en ice breaker. Stå ved det faktum at I kigger med!
....og tag Jer så i agt, for jeg ejer så meget tøj, der er palliet besat, at jeg vil fortsætte med at glitre på instagram, bare fordi jeg kan.
Kan I alle have en fabolous weekend, jeg skal hjælpe Emil, og resten af børnehaven med at trække en traktor nede i byen i aften, og så ellers pleje mine ømme muskler efter gymnastik opstart i går. Min gangart kan i dag sammenlignes med en meget fuld elefant der langsomt vugger af sted. Så meget for et glansbilled-liv.
Kærlig hilsen Libbie