Viser opslag med etiketten Jeg anbefaler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jeg anbefaler. Vis alle opslag

onsdag den 29. juni 2016

Vi vil udforske Plön i år


Photo from libbiem

Vi tog hul på campingsæsonen tidligt i år og har allerede besøgt nogen kendte pladser.

I starten af maj kørte vi mod Holmens camping, beliggende ved Gudensøen i Ry. Det er altid fedt at ankomme til en ny plads, besigtige området og fornemme atmosfæren. Der blev taget godt imod os i Ry. Det er en skøn campingplads med megen flot natur lige ned til søen, fine afgrænsede pladser og en stor lækker legeplads til børnene. Solen skinnede, det var varmt og vi nød det rigtig meget.

Photo from libbiem

Sommerferien har vi også delvist planlagt. I år starter vi med at køre sydpå til Plön. Vi har booket en dejlig plads på denne campingplads. Hvor længe vi er væk ved vi ikke, og planen er også, at vi triller stille hjemad og tager nogen overnatninger på flere pladser.

Jeg har camperet i Plön sammen med mine forældre, da jeg var 7-8 år. Så da Mille skrev dette indlæg talte jeg varmt om destinationen til min mand og om muligheden for, at vi kunne tage uden for landets grænser i år, og heldigvis synes han godt om idéen.

Jeg elsker den frihed camping giver os. At vi blot skal finde en destination, pakke vognen og køre af sted. Børnene er alle blevet enormt gode til, at udforske pladserne vi kommer til, ikke bare sidde og hænge hos os i forteltet.

Camping for mig er afslapning, lange kaffepauser, nem let mad, bare tæer eller uldsokker, tykke bøger, kortspil, store is, popcorn, sightseeing og vores dejlige rullende hjem.

Photo from libbiem

Vi kunne godt tænke os at se hvad Kollund camping kan tilbyde, samtidig har jeg også set mig lun på Stensager Strand Camping som ligger tæt på Kolding.

Har I nogen spændende planer for sommeren?

torsdag den 26. marts 2015

Lige nu læser jeg

 
Til jul gav jeg min far den her dokumentariske skildring af Shin´s grusomme opvækst, liv og flugt fra en arbejdslejr i Nordkorea. En beretning om den hidtil eneste person i Nordkoreas historie, der nogensinde er flygtet fra en koncentrationslejr.
 
Bogen giver et uhyggeligt indblik i de brutale og ydmygende forhold, som hundredetusindvis af fanger lever under hver dag, lige nu(!) i Nordkoreas koncentrationslejre.
 
Hovedpersonen i bogen hedder Shin (f. 1982), og er opvokset i Nordkoreas mest berygtede og forfærdelige koncentrationslejr, da han er barn af to politiske fanger. Dette gør, at han aldrig har mødt omsorg og kærlighed, men har haft et liv kun med tortur, tæsk, en daglig kamp om mad, og et samfund hvor man uden videre vil angive familie og venner, for at kunne overleve.
 
Det lykkes dog for Shin at flygte fra lejren, efter han har været indespærret og er blevet tortureret i flere måneder. Han flygter gennem et plaget Nordkorea, igennem Kina, videre til Sydkorea og derfra til USA, hvor han for første gang i sit liv, oplever hvordan det føles at være fri samt at få omsorg og kærlighed.
 
Puha det er barsk læsestof, og det skræmmer mig helt vildt, at man faktisk via google earth fysisk kan se arbejdslejrene i Nordkorea. Altså det sker lige nu! Men store nationer er så bange for den magt Nordkorea har bl.a. i form af Deres atomvåben. Amnesty International kæmper også en kamp for de omkring 200.000 mennesker der lever i lejrene, læs evt. mere i artiklen her

tirsdag den 3. marts 2015

Hvad jeg læser lige nu





Jeg fik denne bog til fødselsdag af min storebror. Endelig er jeg kommet i gang med den. Det er ganske enkelt en helt igennem fantastisk bog. På en gang gribende, livsbekræftende og smuk, men samtidig også sørgelig, barsk, ond og tankevækkende.

Handlingen, som spænder over mere end 40 år, starter i 1968.

Lynnie, en ung, hvid udviklingshæmmet kvinde, og Homan, en sort, noget ældre, døvstum mand, flygter fra de utålelige forhold på Statsskolen for uhelbredeligt syge og evnesvage i Pennsylvania. Lynnie har netop født en lille pige, og begge er klar over, at den nyfødte under ingen omstændigheder skal vokse op på Anstalten. De søger tilflugt hos Martha, en ældre pensioneret skolelærerinde og enke, men snart banker politiet på døren. Lynnie bliver fanget og ført tilbage, mens det lykkes Homan at flygte. Inden har de dog betroet Martha at skjule og passe på den lille pige.

tirsdag den 23. september 2014

Livet, kræft, sygdom, kærlighed, sex og venskab

 
Én dag Anna og mig var ved den lokale boghandler, greb hun bogen her
og sagde nærmest med skælvende stemme: "Åh mor den vil jeg SÅ gerne læse!"

Så vi købte den, og hun bogstavelig talt nærmest slugte den.

Nu har jeg selv læst den, og hvor er det fantastisk, at læse samme bog og kunne drøfte den med Anna.
Det har givet og giver os stadig en god snak om livet, kræft, sygdom, kærlighed, sex og venskab.

Bogen handler nemlig om noget så alvorligt som kræft.

Hazel har i fire år levet med en alvorlig kræftdiagnose og er ofte ved at miste modet. Men så møder hun den ligeledes kræftsyge Augustus og bliver forelsket for første gang i sit liv. Pludselig ser hun på både sygdom, liv og død på en helt ny måde. En flænge i himlen er en både rå, rørende og livsforelsket roman om udødelighed og alt det største og smukkeste i livet.

torsdag den 17. oktober 2013

En god oplevelse

Accessories: Providence HELMETT-Shirts: Verona Little LS GRANDDADAccessories: Wisconsin Little TIGHTSLeggings: Huntsville LEGGINGS
 
T-Shirts-Tops: Huntsville LS TSHIRTSkjorter-Polo shirts: Nashville SHIRT
 
Jeg har (også) været til POMPdeLUX Homeparty hos min allerdejligste veninde Freja.

Det blev til lidt nyt til alle mine tre størrelser og må sige at tøjet altså er lækkert,
omend temmelig douche i farverne så fandt jeg alligevel noget der kan kombineres
med hvad de i forvejen har liggende i skabene.



Emil i sin nye lækre vinterhue til kun 79,-
Lækre ting til ok priser, så er salgsargumentet hjemme hos mig!



2 gang nåede Anna at have sine nye lækre karry-farvede leggins på, så var der hul...!
Hmm, Anna´s forklaring er at hendes husnøgle sad fast og lavede hullet.
Men kan det lade sig gøre?

Jeg ringede til kundeservice, snakkede med Trine, og ingen problem. Send dem blot retur,
vi overfører porto til din konto og sender nye leggins retur til Anna...

SE DET ER DÆLME GO´ SERVICE!

fredag den 21. juni 2013

Mon drømmen går i opfyldelse?


Jeg har skrevet det før, Victor drømmer om at blive politimand.



Da Victor startede i 0.klasse fik han en ny skoletaske (naturligvis).
 
Valget faldt på en rummelig taske købt i Neye, nogen gange er jeg bare lidt for praktisk...
For må erkende, at jeg ærligt tænkte, nu får han en stor én,
for så skal han ikke have en ny igen om 2 år. 
 
Nu måtte jeg så sluge kamelen, for til trods for, at Victor er en stor dreng af sin alder,
ja så er skoletasken bare købt for stor og den hviler ikke på hans ryg...
 
Så nu har han fået en ny, fundet til en god pris hos myfirstdeal.dk
 
Jeg har valgt en taske fra Lego med fast bund og masser af rum.
Den er udstyret med et ergonomisk udformet rygpanel, samt brede polstrede og justerbare skulderremme. Den sidder perfekt på Victor og han er meget glad!
 
Kender du myfirstdeal.dk?
De kører med tilbud henvendt til gravide og børnefamilier og der er ofte mange penge at spare!
 
 
Se bl.a. dette tilbud, som de kører med lige nu, STOOELSK fra Collect Furniture.
Den er godt nok vaks og alsidig, smart at den senere kan bruges som natbord
 
 
Nå, men nu er det fredag.
 
Kl. 16.00 kommer der 11 piger til fødselsdag hos Anna,
de er inviteret til Hawaii-fest, så der hænger guirlander i køkkenet og 
jeg har indkøbt blomsterkranse til alle tøserne.
 
Tænk, at hun om 1 måned bliver 10 år...(!)
 
God weekend til Jer alle.

mandag den 10. juni 2013

Made With Låve

 
Jeg har vundet de fineste øreringe hos Sara
 
 
Lavet i træ og brændt i kanten, det allerfineste stykke håndværk må jeg sige.
Jeg bliver nød til at eje denne version

Hvor køber I seje smykker henne?
 


fredag den 7. juni 2013

Morgenrutine

 
Jeg går aldrig ud af døren uden øreringe, og jeg har helst forskellige på hver dag.
 
I morges valgte jeg de smukke grønne stjerner som Nadia Hollins 
har lavet til mig, så smart at jeg kan skifte imellem ørestikker og creoler med én og samme stjerne.
 

mandag den 13. maj 2013

Giwe Away

 
Så går det løs igen, en ny lækker Give Away skydes i gang!



Denne gang er det dygtige Nadia Hollins, som vil give én af mine faste læsere
mulighed for selv at vælge sig et sæt øreringe fra hendes shop


Nadia laver mange forskellige smykker og udtrykket i hver og én er så fin synes jeg!
De sarte pasteller vinder mere og mere indpas hos mig.
 
Nadia Hollins sælger sine smykker på www.nadiahollins.dk

 
Vinderen af denne Give Away kan selv kan vælge,
 om det skal være ørestikker med stjerner, eller creoler med stjerner.
 
Reglerne er som følger
 
Alle faste læsere kan være med, I skal blot skrive en kommentar herunder,
eventuelt om hvilke øreringe I drømmer om.
 
Hvis I liker Nadia Hollins facebook side gir´ det go´ karma!
 
Jeg trækker en vinder søndag den 2. juni
 
Held og lykke

torsdag den 25. april 2013

Perleblogger

 
Jeg bliver ofte kontaktet, via mail, af andre inspirerende bloggere som gerne
vil at jeg kigger forbi hos dem. Det gør jeg gerne! Og jeg elsker at få mails!
 
Husker tydeligt opstarten som blogger, med få eller ingen faste læsere,
og hvor svært det var at få "hul på bylden"
 
Jeg var selv i sin tid perleblogger hos Karen Klarbæk
*ha ha* læs indlægget her og se hvordan jeg startede!
 
 
Mette har skrevet til mig!
 
Ret cool er hun, tjek lige denne DIY på et fedt gulvtæppe, ja jeg tænker HAY look-a-like
Så fedt at hun deler.
 
 
 
 
 
Kig forbi hos Mette - hun kan lidt af hvert må jeg sige!

mandag den 10. december 2012

Luse-tester

I min jagt på lækre hårprodukter, til lavere priser end hos frisøren,
lagde jeg atter vejen forbi billigvoks.dk
 
 Det er jo helt fantastisk, at man der kan få det hele til det halve!
 
Nå, men da min yndlingsvoks var puttet i kurven, blev jeg opmærksom på eco.kid
Kender I deres produkter?
Jeg gjorde ikke, men produktet tiltalte mig meget,
 fordi de skriver:"modvirker og beskytter mod lus vha naturlige olier" 
 
Jeg synes næsten, at jeg ugentligt læser på skolens intra:
OBS OBS der er konstanteret lus på skolen!
 
Jeg har selv rettet henvendelse til billigvoks.dk
og fik straks lov til at teste shampooen + én voks til Anna´s lange hår og én til Victor´s korte.
 
 
Produkterne er super lækre, duften er særdeles god, sådan lidt naturagtig, de er drøje i brug, dog har jeg nok en lille tendens til overforbrug af shampoo (for det skal jo skumme sådan rigtigt)
Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg vil fortsætte med brugen af dem.
 
Prisen passer også til min pengepung, hvilket er et stort stort plus.
 
Det skal hertil også siges, at jeg aldrig før har prøvet andre lignende produkter, men min frisør fortæller mig, at der findes lignende, som også modvirker mod lus.


 
Læs evt. mere om filisofien bag eco.kids HER