torsdag den 26. marts 2015

Lige nu læser jeg

 
Til jul gav jeg min far den her dokumentariske skildring af Shin´s grusomme opvækst, liv og flugt fra en arbejdslejr i Nordkorea. En beretning om den hidtil eneste person i Nordkoreas historie, der nogensinde er flygtet fra en koncentrationslejr.
 
Bogen giver et uhyggeligt indblik i de brutale og ydmygende forhold, som hundredetusindvis af fanger lever under hver dag, lige nu(!) i Nordkoreas koncentrationslejre.
 
Hovedpersonen i bogen hedder Shin (f. 1982), og er opvokset i Nordkoreas mest berygtede og forfærdelige koncentrationslejr, da han er barn af to politiske fanger. Dette gør, at han aldrig har mødt omsorg og kærlighed, men har haft et liv kun med tortur, tæsk, en daglig kamp om mad, og et samfund hvor man uden videre vil angive familie og venner, for at kunne overleve.
 
Det lykkes dog for Shin at flygte fra lejren, efter han har været indespærret og er blevet tortureret i flere måneder. Han flygter gennem et plaget Nordkorea, igennem Kina, videre til Sydkorea og derfra til USA, hvor han for første gang i sit liv, oplever hvordan det føles at være fri samt at få omsorg og kærlighed.
 
Puha det er barsk læsestof, og det skræmmer mig helt vildt, at man faktisk via google earth fysisk kan se arbejdslejrene i Nordkorea. Altså det sker lige nu! Men store nationer er så bange for den magt Nordkorea har bl.a. i form af Deres atomvåben. Amnesty International kæmper også en kamp for de omkring 200.000 mennesker der lever i lejrene, læs evt. mere i artiklen her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)