Viser opslag med etiketten Genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Genbrug. Vis alle opslag

torsdag den 3. maj 2018

Attitude til livets fest

Attitude er en lille ting, der gør en stor forskel ✌🏼

Attitude er en lille ting, der gør en stor forskel!

Læser I med hos min veninde Maria?

Maria skriver de skønneste, velovervejede og pænt formulerede indlæg. Seneste indlæg om en bæredygtig garderobe. Læs det!

Sådanne indlæg sætter gang i mine tanker om min egen garderobe. Den er ikke altid super velovervejet, jeg er ofte styret af min impulsivitet. Jeg lever livet efter det kodeks, at livet er en fest. Derfor bruger jeg min garderobe på kryds og tværs. Jeg har som sådan ikke noget "fint" tøj, der hænger og venter på én eller anden stor fest. Jeg mikser og makser alt sammen og vil allerhelst ud af døren med et smil på læben.

Jeg elsker, at alt er tilladt, og at alle farver kan sammensættes, som man vil. Søde Dorte, som jeg efterhånden har fulgt i rigtig mange år, har også skrevet om sine tøj-tanker. Jeg elsker, at Dorte på mange punkter er ligeså "vanvittig" som mig selv.

Jeg køber rigtig gerne brugt, og mange af mine garderobe-skatte er genbrug. Når jeg handler brugt, vil jeg allerhelst bruge trendsales. Synes kommunikation med sælger er god her, og man kan nemt søge på favorit mærker og få overblik over, hvad der er til salg lige p.t.

Nu hvor sommeren banker på, blomstrer det jo også op med masser af skønne loppemarkeder, og lur mig, om ikke der også er enkelte tøjstativer med lidt godt hængende derude i sommerlandet.

Nyd solen, foråret, at alt grønnes. Lev livet. Smil og giv dine nærmeste et ekstra kram.







tirsdag den 26. september 2017

Vi bliver nød til at tænke anderledes!


Vi så jo alle "Kurs mod fjerne kyster" og nød Mikkel Beha´s beroligende stemme, der tog os med rundt om i verden.

Det afsnit hvor Mikkel viser hvor meget skrald der svømmer rundt i vores have, gjorde stort indtryk på mig. Jeg tænkte, vi bliver nød til hver især at gøre noget! og tænke HVAD kan JEG gøre, som kan gøre bare en lille forskel.

Jeg begyndte at genbruge plastikposer. Det være sig dem vi tømmer for rugbrød og andre tør varer. En tom havregrynspose, som dog er af papir, fungerer fint som emballage til en madpakke der skal med på farten f.eks.

Idéen med genanvendelige net til indkøb af frugt i løsvægt, udsprang i en samtale med min mor. Vi snakker tit og er gode til at brainstorme sammen.

Så nu er den her. Nettet som ikke fylder alverden, og som gør det nemt at samle sine frugter eller andre grøntsager i når du står nede i butikken. Samtidig er det er overskueligt for kassedamen at se, hvad det er du gerne vil købe.

Du slipper til gengæld for alle de dumme tynde poser, som alligevel ryger i skraldespanden når du kommer hjem.


Vi deler naturligvis opskriften ganske gratis og elsker love-links af enhver art.

Og der var 2 hæklede net til 10 stykker frugt i supermarkedet. Det forreste har jeg foræret til hende der fik ideen @libbiem (se tidligere opslag ) Har du brug for et, så skriv en kommentar, og jeg hækler et til dig. Du behøver ikke tagge nogen, du skal bare følge mig. Jeg trækker en vinder fredag d. 29/9 #sparpåplastik #frugtpose #hækletfrugtpose #genbrugspose #miljøvenlig #plastfri #genbrug #filethækling #filetcrochet #bomuldsgarn #hækle #crochet #astridhækler2017

Opskrift net til frugt

Idé Libbie Melchart - opskrift og design Astrid Melchart

Bomuldsgarn 55 g – nål 2,5
Farveskift efter behag J

Hækl 2 lm, hækl 6 fm i 1. lm – brug evt. en tråd eller maskemarkør nu

Hækl 2 fm i hver m = 12 m

Hækl skiftevis 1 fm, 2 fm i næste m =18 m

Hækl      ”         1 fm, 1 fm, 2 fm i næste m = 24 m

Hækl      ”         1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm i næste m = 30 m

Sådan fortsættes der med at øge med 6 fm på hver omgang til der er = 120 m

Hækl 1 km i næste m, 5 lm, spring 1 m over, 1 stgm, 2 lm, spring 1 m over, 1 stgm, fortsæt sådan hele vejen rundt, slut af med 2 lm. 1 km i den 3. lm af de 5 lm = 60 huller 

Hækl 5 lm, 1 stgm i næste stgm, 2 lm, 1 stgm i næste stgm, fortsæt sådan hele vejen rundt, og slut af med 2 lm, 1 km i den 3. lm af de 5 lm

Nu kører det, så du hækler i alt 15 rækker og her slutter du omgangen som du plejer, derefter 1 km rundt om de 2 lm, 3 lm, 1 stgm, 2 stgm om de 2 næste lm, fortsæt med stgm hele vejnen rundt, afslut med 1 km i 3. lm

hækl 3 lm 19 stgm, 26 lm, spring 14 m over, 46 stgm, 26 lm, spring 14 m over, 26 stgm, 1 km i 3, lm

3 lm, 19 stgm, 35 fm omkring de 26 lm, stgm til næste hank, 35 fm om hanken, stgm det sidste stykke, afslut med 1 km i 3.lm. Og hæft

RIGTIG GOD FORNØJELSE




torsdag den 21. april 2016

Våde tandbørster i toilettasken

Photo from libbiem

Kender I det???

Og jeg har ofte 5 våde tandbørster nede i min sammen med min creme, pudder etc etc
It´s not nice!

Så da jeg så en frotté-sag ala denne på fantastiske Pinterest, fandt jeg straks et gammelt håndklæde frem. Det er super praktisk og samtidig smart, at den nemt kan ryge med i vaskemaskinen, hvis den bliver nusset.

Photo from libbiem

....og når man så ser sine opslagstavler igennem på Pinterest, tænker jeg, at mit mål må være, at lave 1 ting derfra om ugen. Jeg er max inspireret.

onsdag den 28. oktober 2015

Tror det ventede på mig...!

Photo from libbiem

Jeg indrømmer det gerne: "Jeg er en sucker for gode fund!"

For snart, eller over, 1 år siden stod dette runde palisander sofabord i et vindue nede i byen i en nedlagt butik (dem er der mange af her i byen, desværre, altså de nedlagte butikker....trist!)

Nå men jeg skrev til ejer via Messenger, og vi aftalte faktisk, at jeg skulle komme forbi og kigge på det. Men det lange af det korte er, at aftalen gik i vasken gang på gang, og pludselig var bordet væk, og jeg tænkte øv-bøv ris til egen røv fru Melchart - det var nok solgt til anden side...

Nu vil skæbnen så, at sofabords-ejer sælger hus og skal flytte. Derfor holder han flyttesalg hele uge 42. Jeg får mig naturligvis først nulleret sammen til at tage derned sidste dag 1 time før lukketid.

Emil finder hurtigt lidt Ben10 legetøj og er mega glad, jeg betaler, og fruen af huset siger så: "Skal du ikke have sofabordet med Libbie?"

Jeg tænkte ikke 2 gange, slog til, og håbede på mandens forståelse (og han er heldigvis både forstående og meget tålmodig)

Så således gik det til, at vi nu har fået det smukkeste palisander sofabord, som har så flot en glød efter en ordentlig omgang olie og kærlige småreparationer.

Photo from libbiem

Photo from libbiem

Synes bordet passer godt ind i stuen, i et skønt mix sammen med alle de andre træsorter, ja her er jeg ikke så sippet, som I nok kan se.

torsdag den 16. juli 2015

"Du skal være her inden far kommer hjem...!"



(Nu ved jeg med sikkerhed, at min far ikke læser med her på bloggen)...

Men for 1 uge siden så jeg Milles DIY på en rigtig sommerlig Off-Shoulder, og med så meget andet tænkte jeg, sådan én vil jeg da også ha´!!

Jeg sms´ede straks et billede af Mille i sin skjorte til min mor, og spurgte til hvordan min fars skjortebeholdning så ud. Hun svarede (og jeg citerer): "Kæft den er sød, kan du ikke smutte herhjem kl.15 så finder vi da en! Ingolf skal bare ikke opdage det, for han har pt. ingen kasserede!"

Ha ha ha

Så i kaffetidens skumring gik vi på rov i fars garderobe, og jeg er sikker på, at han griner, når jeg fortæller ham det. Jeg er nemlig enormt dårlig til at holde på hemmeligheder af den slags!

Men altså ind forbi Milles blog og gør hende kunsten efter, det er virkelig nemt. Jeg har dog gjort ærmerne korte men ellers ingen ændringer. Thumbs Up for Mille.

onsdag den 15. april 2015

Second Hand



Som den kvikke læser, nok for lang tid siden, allerede har opdaget, så går jeg ind for genbrug. Jeg er ikke fanatisk, men synes bestemt heller ikke, at der er noget nedværdigende i at bruge andre folks aflagte.

Min røde Danefæ forårsfrakke er købt på Trendsales, og mine Lola Ramona støvletter har jeg købt brugt via instagram. En hel del af min garderobe er også second hand, og tit køber jeg også brugt overtøj til drengene. Jeg kan for eksempel godt lide kvaliteten i Molo´s tøj, men er for nærig til at betale fuld pris!

Shopper du second hand online? Hvis ja, hvor?

onsdag den 8. april 2015

Gemte skatte



Da vi overtog huset i maj 2009 hang den røde Fog & Mørup lampe ude i udestuen. Vi klippede den ned, og arkiverede den i kælderen sammen med temmelig meget andet....

Jeg har haft den fremme mange gange. Havde faktisk også købt spraymaling til den, men fik mig aldrig taget sammen. Det er jeg glad for nu, hvor den "bare" har fået sig en ny ledning og hænger og pynter med sin originale røde farve.



....og nu skal I bare slet ikke være i tvivl om, at jeg jo har sådan en mand, som bare elsker når jeg skal ha´ ham til at fixe noget praktisk for mig...

Men heldigvis indrømmer han gerne, at lampen hænger fint i køkkenet nu og giver et hyggeligt lys.

onsdag den 22. oktober 2014

Michael Andersen keramik

 
Jeg har mange svagheder, og jeg samler på rigtig mange ting, og forskellige ting.
 
Michael Andersen´s keramik har jeg en ganske særlig svaghed for, det eventyr startede
med, at vi arvede den smukkeste vase lavet af ham. Jeg er så glad for dens form og farve.
 
Her i weekenden fandt jeg så den smukke enkle lysestage på et lokalt loppemarked,
tænk sig, jeg synes faktisk tingene har meget mere sjæl og charme end det nye man kan købe.

Derfor har jeg det også lidt anstrengt med når noget bliver relanceret....

Jeg synes, de nye Lyngby vaser er smukke, ingen tvivl om det, men den gamle glasur som er lidt gylden er mere mig, og enkelte dele af Bjørn Wiinblads reproduktion kan jeg også godt lide,
det er nok mere tanken om, at ALLE nu kan få fingrene i det, der ikke tiltaler mig,
men var jeg den der kunne tjene en ekstra skilling gjorde jeg det jo også.
 
 

lørdag den 21. juni 2014

Lørdagens lopper


Sidste weekend klappede min mor og mig lige de 3 genbrugsbutikker af,
 som ligger indenfor overskuelig afstand af byen.

Det er altid hyggeligt, og som regel spotter vi tit de samme interessante ting.

De fine frokosttallerkner med rådyr fik jeg 3 med hjem af,
de er ikke ens og kostede den nette sum af 5kr pr. stk.

Manden er jo jæger og Victor snakker hele tiden om hvornår han må få jagttegn,
så de skal nok falde i god jord hos knægtene på matriklen.

Jeg tænker, at de sagtens kan gå sammen med både mine jule-og morsdags platter.
 
 
 Og 2 skønne krus som jeg vil drikke kaffe af i campingvognen.

Der stod faktisk 4 på hylden, ikke ens i motiv, hvorfor købte jeg mon kun disse 2....?!
Så typisk mig at fortryde..

onsdag den 14. maj 2014

Alle de gamle garnrester // Upcycling


Min mor har hæklet det vildeste store tæppe til mig ud af sine mange garnrester.

Det er tykt og blødt og skaber en hyggelig stemning i udestuen.
 
 
Hun har brugt 7-8 tråde ad gangen alt afhængig af garnets tykkelse.
Til sidst var det så tungt, at hun måtte sidde med det på gulvet..

Tak mor, I love it!

onsdag den 19. februar 2014

Teak is in the house!!

 
Vi har arvet denne skønne velholdte teak skænk ved min mands familie.

Jeg er helt vild med den og synes den passer perfekt ind hos os i entréen,
ja jeg kunne måske også finde på at stille den ind i køkkenet!

Der er noget med teak og hvide vægge...

Vasen arvede vi også. Jeg har googlet mig frem til, at det er en Michael Andersen

Ikke at det har nogen betydning som sådan, men jeg bliver altid så nysgerrig, når det
kommer til stempler og tings oprindelse. Vasen har en smuk form og farven dejlig at kigge på.

Jeg går ikke vældig op i indretning. Jeg vil gerne bo pænt, men jeg kan ikke leve i
"Bo Bedre" stilen, her skal være plads til børnene og møbler må ikke koste en formue.

Derfor køber jeg ofte eller faktisk næsten altid brugt.



I køkkenet har vi en hvid trompetlampe hængende fra Fog og Mørup.
Den købte jeg i sin tid på auktion i sølle forfatning. Men en tur ved autolakeren
og en postkasserød ledning gjorde underværker.

Nu overvejer jeg at købe én mere til stuen, over sofabordet, så har brugt et par aftener på at snuse rundt hos DBA på iPad´en. Man kan få meget for pengene tænker jeg! Den røde til 575kr ville være
mega fræk i køkkenet og så kunne den hvide blive flyttet ind i stuen.

Jeg må have drøftet og overtalt min dejlige mand *ha ha ha*
Han synes ofte, at jeg er fyldt med gode idéer!

fredag den 14. februar 2014

Upcycling endnu engang

 
På pintereste så jeg en idé, hvor man havde 2 gamle bluser,
klipper "bunden" af den ene og "toppen" af den anden og syer dem sammen til en vaks lille kjole.
 
Tænkte på den sorte sweater (fejlkøb), som lå allerbagerst i skabet og kun har overlevet
fordi den har været tosse-dyr. Nu har jeg klippet lidt af den i længden og syet et skørt på den.
 
Voila en ny kjole

I skulle alle prøve at gå på Pinterest og søge på "Upcycling Clothes"
*omg* der kommer bare så mange spændende idéer frem!!

just take the top of a tank top and the bottom of a mens work shirt-tada one of a kind dress!
Se f.eks. denne her!

Det er det øverste af en undertrøje/tank top, som er syet på en gammel skjorte.
Ærmerne på skjorten er så brugt til 2 små lommer.

Must try this...

søndag den 19. januar 2014

Andres aflagte hænger på mig

 
Nogen dage når der er overskud til det, DRØNER jeg i byens genbrug.
Tager en hurtig runde og somme tider er jeg mere heldig end andre.
 
Den anden dag var der gevinst.
 
Købte denne lækre røde Didriksons jakke til 50kr!!!
 
 
Og fine fine Gabor stilletter til 50kr også
 
Jeg fik også en lækker rød morgenkåbe til Anna til 40kr
 
Hvordan har I andre det med at købe andres brugte tøj til Jer selv??

onsdag den 6. november 2013

Hel-sol nederdel til mig selv!



Voila min første hel-sol-nederdel!

Syet af en gammel velholdt dug købt i genbrug for 15kr, så kan det ikke gå helt galt.

Den varmeste brændt orange farve med efterårs-print, det kan kun blive en dejlig onsdag.
 
 
Jeg brugte møgungens system til beregning af størrelse, yderst simpelt.
 


onsdag den 16. oktober 2013

Ligeså fræk som sin far

 
Kan I se det?
 
Glimtet i hans øjne - Emil er en frækkert, det er der vist ingen tvivl om!
 
Her i sine nye Baggy Leggins som er upcycklede af fars gamle t-shirt



Her oser hjemmet af efterårsferie

torsdag den 10. oktober 2013

Upcycling af for bred T-shirt


En kasseret T-shirt fra manden, og voila Emil fik nye baggy leggins med lomme på måsen.
 
 
Så bliver det ikke nemmere!

fredag den 27. september 2013

Når svigermor rydder op

 
Min dejlige svigermor kan gang på gang finde skatte frem til mig.

Denne gang ville hun kassere denne lille fine fine reol, tidligere teak, men malet råhvid.
Det er ikke en skam, den er så smuk!

Fik også et spejl med, det har jeg ikke fundet plads til endnu.
 
 
Kommoden står nu og pynter i køkkenet.

Anna og Victor har hver fået tildelt en skuffe til
papirer, tegninger, biler, perlebrætter og andet som normalt ligger og
flyder på køkkenbordet.

Ostemaden er Emils efterladte.....

Kan I alle have en skøn weekend, i aften står den på røde negle, stilletter og god rødvin.
Vi skal fejre en herlig 70´årig

mandag den 15. juli 2013

Mint er in

 
Turkis, mint, blå er mine sommerfarver anno 2013 kan jeg mærke.
Denne smuksak, til 15kr i genbrug, er til Emil
 

torsdag den 20. juni 2013

DIY Baggy Beanie


Den anden dag ryddede jeg op i Victors tøj.
Vi kasserede en del gamle Molo bluser, en smule forvaskede,
men Victor er også den tredje dreng, der bruger dem!
 
Nu er 2 af dem upcycled til Baggy Beanie´s



Mønsteret er fra Ottobre 4/2012
 
Jeg lagde mønsteret til fold, og genbrugte kanten forneden på blusen også.




Overlock "snipperne" sammen.



Læg huen ret mod ret og nål krydset sammen, så du er sikker på at du rammer plet.


Nålene just in case...


Overlock 


Ta-da
 
På denne lagde jeg til fold og fik "Molo" mærket med,
på den med bilerne lagde jeg ikke til fold og brugte et af mine egne mærker.
 Man kunne jo også bruge to forskellige prints. Mulighederne er mange.

 
Det er sgu da vaks...
 
Victor kan godt lide skater-modellen, som han kalder den,
den fylder heller ikke under cykelhjelmen.
 
Smid et link hvis I afprøver min DIY, vil elske at se flere modeller!

onsdag den 19. juni 2013

Soft Shell Recycle

 
Tommi havde en forholdsvis ny arbejdsjakke hvor lynlåsen var kaput.
Jeg klippede ryggen op, og fik et ok stykke rent sort soft shell (han er jo murer)
 
What to do?
 
Voila en temmelig stor pung/taske/penalhus/??
Den måler 17x32 cm
 
-----------------------------------------------------
 
Obs Obs
Har du set, at Inspirerende Christina afholder tema "Vi Genbruger" fra 1.-14. juli