onsdag den 28. oktober 2015
Tror det ventede på mig...!
Jeg indrømmer det gerne: "Jeg er en sucker for gode fund!"
For snart, eller over, 1 år siden stod dette runde palisander sofabord i et vindue nede i byen i en nedlagt butik (dem er der mange af her i byen, desværre, altså de nedlagte butikker....trist!)
Nå men jeg skrev til ejer via Messenger, og vi aftalte faktisk, at jeg skulle komme forbi og kigge på det. Men det lange af det korte er, at aftalen gik i vasken gang på gang, og pludselig var bordet væk, og jeg tænkte øv-bøv ris til egen røv fru Melchart - det var nok solgt til anden side...
Nu vil skæbnen så, at sofabords-ejer sælger hus og skal flytte. Derfor holder han flyttesalg hele uge 42. Jeg får mig naturligvis først nulleret sammen til at tage derned sidste dag 1 time før lukketid.
Emil finder hurtigt lidt Ben10 legetøj og er mega glad, jeg betaler, og fruen af huset siger så: "Skal du ikke have sofabordet med Libbie?"
Jeg tænkte ikke 2 gange, slog til, og håbede på mandens forståelse (og han er heldigvis både forstående og meget tålmodig)
Så således gik det til, at vi nu har fået det smukkeste palisander sofabord, som har så flot en glød efter en ordentlig omgang olie og kærlige småreparationer.
Synes bordet passer godt ind i stuen, i et skønt mix sammen med alle de andre træsorter, ja her er jeg ikke så sippet, som I nok kan se.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
I har det så hyggeligt, en skøn stue at besøge!
SvarSletKan godt huske da du viste bordet første gang (for længe siden) på Instagram - godt det endte hjemme hos jer. Glæder mig til at se det "live" en dag ;o).
Knus Pia
Hvor er det smukt - et godt fund.
SvarSletHvor er det flot, det passer jo så fint hjem til jer kan jeg se.. :)
SvarSletWow hvor et smukt bord!
SvarSletDet måtte gerne bo i min stue :-D.
Sikke et smukt bord. Og jeg synes, det er skønt at se en, der 'tør' mixe træsorterne, det ser jo godt ud
SvarSletHvor er det flot! Det passer rigtig godt ind i jeres stue.
SvarSletK.h.
Christina