Viser opslag med etiketten Andre bloggere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Andre bloggere. Vis alle opslag

tirsdag den 13. august 2019

Det hemmelige projekt til Anna



Kan I huske at jeg sidst i januar måned begyndte at hækle Lutter Idyl´s sekskanter???

Jeg havde jo ryddet op i mit garn og fået det farvekoordineret. Pludselig kunne jeg se, at jeg havde en hel del farver, som sagtens kunne stå flot sammen, og et nyt stort projekt blev derfor startet op.

Ret hurtigt besluttede jeg mig for, at tæppet med sekskanterne skulle være en gave til Anna, når hun startede på efterskole her efter sommerferien. Anna vidste absolut ingenting - og kommenterede heller aldrig på hverken form eller farver.

Men Anna blev glad, da hun sad om bordet med en stor flok af hendes veninder, og jeg hæftede den sidste ende og sagde, så er det færdigt og jeg har lavet det til dig.

En tur forbi mormors vask og pres gjorde bestemt underværker på tæppets form, og jeg håber, at Anna vil bruge det på efterskolen. Der er lagt rigtig mange timer i tæppet(!) - ja jeg tror faktisk aldrig, at jeg kaster mig ud i et sådan projekt igen.... Shit en lang proces! Heldigvis har jeg mange veninder, som heppede på mig undervejs, og jeg er så glad for, at jeg kom i mål.

Jeg elsker frasen om, at der i sådan et tæppe her er hæklet enormt mange tanker og kærlighed med ind i trådene. Der er en del meditativ fordybelse ved at hækle synes jeg. Jeg kan på ingen måde undvære det mere. Jeg slapper af og stresser af ved det.

Måske jeg alligevel skulle gå i gang med et tæppe mere....


Tæppet inden vask og pres - en smule mere bulet efter at jeg har hæklet sekskanterne sammen.



tirsdag den 2. april 2019

TIP! Få brugt de helt små rester bomuldsgarn


Jeg er begyndt at følge Anja på hendes Instagram profil @eponas_dagbog

Hun er super dygtig og mega inspirerende. Men det var faktisk via Pinterest, at jeg opdagede de melerede grydelapper, som Anja har lavet. De er super nemme at hækle, og igen (igen igen) synes jeg, det er så fedt, at få brugt de små bitte bomuldsrester, jeg har liggende til noget fornuftigt.

Den melerede effekt kommer af at hækle med 2 tråde (nål 4), og det er udelukkende fastmasker, så alle kan være med! Grydelapperne bliver ikke helt ens, men farvespillet er nogenlunde det samme.


Opskrift på de lækre grydelapper finder du lige her









 

fredag den 29. marts 2019

Skønne kønne stjerner // Lille kosmetikpung


Pinterest inspirerer mig stadig rigtig meget, og den anden dag faldt jeg over en lille fin hæklet kosmetikpung i det fine stjernemønster.

Dygtige Anja linker til stjernemønsteret og har en fin vejledning liggende på, hvordan man nemt syer foer og lynlås i sit projekt.

Jeg købte engang en del DROPS Paris 8/8 (fejlkøb) - men til dette projekt er garnet helt perfekt, så jeg må hellere lave nogen flere!









fredag den 14. juli 2017

Larksfoot Pattern - det nye sort!

Jeg indrømmer det gerne. Jeg er SÅ bange for at slippe op for projekter på camping 🙈 Tommi mener vi skal ha traileren med til mit garn 🤔 Måske slet ikke så tosset en idé... 😜 @kateelizabeth108 #larksfootpattern

Jeg synes, vi her i blogland og på ig har tærsket nok rundt i Granny Stripes i alle mulige afskygninger. Så da jeg den anden dag så et smukt tæppe på pinterest, måtte jeg efterforske mere i det sirlige flotte mønster.

Lad mig sige det sådan - jeg tror på, at det her mønster bliver det nye sort!

Hos Kate Elizabeth på bloggen lizziebellablog.com fandt jeg en udførlig (godt nok engelsk) DIY på mønsteret som hedder Larksfoot Pattern

Møjsommeligt fik jeg knækket koden og helt uden hjælp fra min mor!! Det sgu ret fedt.

Så knækkede jeg koden til Larksfoot Pattern, som jeg har fundet på lizziebellablog.com 😍 Hvor er det fedt med al den inspiration og alle dem der deler ud af deres erfaringer, viden og kunnen på nettet 💪🏼 Den ene garnnøgle er det nye Rainbow garn fra @hobbii.dk super lækker kvalitet til prisen, men om den kan kaldes pertroleum 🤔 ej lad os kalde den flaskegrøn 😄😄@kateelizabeth108 #lizziebella #larksfootpattern #larksfootblanket -

Så lad os kalde det projekt handskerum #2



onsdag den 1. marts 2017

Frøsnappere med et groft twist

• Friskbagte frøsnappere 👌🏼• Opskrift fra @mormedmegetmere 😜 Så er der sofa tid!.....strømperne har @karinbennetsen lavet til mig 👌🏼

Jeg har fulgt Pernille i mange år efterhånden og elsker hendes skønne billeder af al den lækre mad, hun tryller frem. Heldigvis deler hun flittigt ud af sine opskrifter, og jeg har nu prøvet på at "gøre-hende-efter" med de grove frøsnappere med lækker karamel.

De blev drøn gode, men øvelse gør mester, og jeg håber min næste portion bliver lidt pænere....

Opskrift finder I lige her

tirsdag den 31. januar 2017

Skam dig, mor!

• tidsfordriv •

Man kan næsten ikke åbne en avis, eller tænde for fjernsynet uden at høre om, hvor uopdragne og overforkælede børnene af min generation er.

Som forældre har vi åbenbart helt forkert fat i grydeskeen, og den måde, vi rører i familiesuppen på, burde være helt og aldeles anderledes. Det er nu kommet så vidt, at man taler om shaming af mødre og fædre, altså decideret offentligt af-skamning af folk, der ikke er helt oppe på øverste trin i familievæddeløbet.

Det drejer sig ikke bare om nogle få ting, men om stort set ALT: Tag bare ipad’en, som i visse familie omtales som den tredje voksen. Den, der giver et par kvarters mulighed for ro og afslapning efter en hektisk post-reform-skoledag, og måske endda mulighed for at forældrene kan nå at hakke alle de kilo grøntsager, gode forældre husker at give deres børn til alle måltider.

Men Ipaden, eller den tredje voksen - er nu blevet et problem, som vi skal skamme os over at udsætte vores børn for. For den manglende voksenkontakt kan være skyld i en vifte af spændende problemer, hvilket betyder, at hvis ens barn har svært ved et eller andet, og man en dag gav dem en Ipad, er det kun (og udelukkende) forældrenes skyld, at det problem er opstået.
 
Noget andet er sukker. Nu skal enhver forældre med respekt for sig selv have en sukkerpolitik. En art regelsæt, så alle børn i familien, ved hvad de har at forholde sig til, og hvad de kan regne med. Og mens mor og far så står med hele hovedet inde i spisekammeret og skovler mørk chokolade ind i hovedet hver eftermiddag klokken 17:20 for at komme i mål henne ved aftensmaden, serveres kærligt udskårne radisser til de stakkels unger, som ikke må kende glæden ved sukker.
 
Er man en af de forældre, der ikke har en sukkerpolitik, kan man bare tænde for fjernsynet og lære om, hvor forkert man gør det.

Forældre kan også shames - eller skammes - ved sengetid. For en undervisningsminister sagde for nyligt, at det var forældrenes pligt at læse med deres børn tyve minutter om dagen.
Læg dertil den pligt, det er at børste tænder to minutter, læse lektier og i øvrigt lege (for heller ikke her kan børn overlades til sig selv) med ungerne i en halv time om dagen, og det hele peger i retning af, at vi ved sengetid ikke har nået alle de minutter med de forskellige aktiviteter, vi burde.

Og har man husket at lære ungerne at interessere sig for en halv times sport hver dag? Det bør man nemlig også.

Godmorgen

Eksperterne er over os, og de hamrer vores utilstrækkelighed og vores manglende nærvær ind i hovederne på os, indtil det eneste, vi kan tænke på, er, hvor forkert vi gør det.
Sjovt nok er mange af eksperterne del af bedsteforældregenerationen, og dem, der burde have lært mig og min generation at vise nærvær. Vi, der er forældre i dag, er nemlig del af den generation, hvor vores forældre kom hjem, tændte cigaretten (indendøre) og i samme bevægelse tændte avisen for at sætte sig bag den og blive væk.
 
Mor skulle have ro, når hun kom hjem, og børn blev rost for at kunne klare sig selv. En god aftensmad var frysepizza eller lørdagskylling, og grøntsager kom på dåse eller glas. Skolen var noget, man passede selv, og forældrearrangerede legeaftaler fandtes ikke.
 
I min generation, hvor børnene er blevet et succesparameter, vi skal forholde os til, har vi derfor travlt med at undskylde, at vi ikke hele tiden er i direkte kontakt med vores børn - eller sørger for, at de er i direkte kontakt med hakket grøntkål og sukkerfri figenstænger.
 
Eksperterne er over os, men måske - og kun måske - er det på tide, vi holder op med at skamme os og i stedet putter en frysepizza i ovnen, sætter os med Ipad og unger og hygger igennem med en pose skumfiduser helt uden at skamme os.
 
Derefter kan vi måske leve lidt på kanten og lade ungerne lege uden opsyn? For der er også nærvær i at bryde eksperternes regler og holde op med at skamme os og i stedet gøre som bedsteforældregenerationen og bare læne os en lille smule tilbage.

Det gik jo helt godt alligevel med os, gjorde det ikke?
 
Artikel skrevet af Julia Lahme, som er fast klummeskribent for Pindle Odense
 
Jeg har blot kopieret hele artiklen. Kunne ikke selv have brølt det bedre end vores kære Julia gør!!
.....og kan I så alle have en helt fantastisk dag

mandag den 18. juli 2016

Gør en forskel

Instagram media libbiem - Lucky me 🍀 Den skønneste pakke fra @tante.traad som jeg vandt i fredags. Nu er lageret fyldt op!

Jeg har modtaget endnu en lækker præmie vundet hos Tante Tråd på hendes instagram profil.

Tine, som er kvinden bag Tante Tråd, er helt fantastisk. Hun har så mange bolde i luften. Hun samarbejder bl.a. med min mor, hvor de udvikler gratis mønstre til små fine håndklæder og karklude.

13487659_10154225134317278_605697757_n

Samtidig har hun også startet sin egen indsamling til Knæk Cancer. Indsamlingen er p.t. på næsten 40.000kr. Det er simpelthen bare så super flot og beundringsværdigt.

Her har min mor også været ind over. Sammen har de lavet dette flotte Knæk Cancer mønster, som sælges for 50kr. Hele beløbet går ubeskåret til indsamlingen. Køb mønsteret her i shoppen og vær med til at gøre en forskel.

tirsdag den 12. juli 2016

Jeg vandt noget garn

Instagram media libbiem - Godt at sende sin mor @59astrid på camping, så hun ku blev færdig med mit tørklæde hæklet i det skønneste bløde garn 😘 Mutti du er en knag ❤️

Tilbage i marts måned vandt jeg en lækker Give Away hos kreative Elena. Hun udloddede i samarbejde med Woolspire.com nogen nøgler garn af mærket "Du Store Alpakka"

Jeg tilkøbte ekstra nøgler og har fået min mor til at hækle dette 2 meter lange lækre bløde tørklæde.

Jeg er fuldstændig vild med det!

Jeg er vild med de douche farver, som er så fint krydret med den sennepsgule. Min mor er en ørn til at få farver og bredde til at være et fint miks-maks, lige som jeg gerne vil have det. Tilfældigt. Intet mønster.

Instagram media 59astrid - Pga kølig forår er jeg igang med et  #halstørklæde i det lækreste garn #dustorealpakka #åbentVmønster #tillibbie #dennegangharhunselvbetaltgarnet

Hvad skal jeg nu sætte hende i gang med....?

fredag den 27. maj 2016

Den kan godt tåle at blive omtalt igen

Photo from libbiem

Syede denne Off-Shoulder sidste sommer, nu er den klar igen, nystrøget og dejlig sommerblå.

Den super nemme easy peasy DIY finder I hos dygtige Mille

tirsdag den 12. april 2016

Rejse klar

Photo from libbiem

Anja´s supernemme DIY på et pas-etui har jeg luret på siden hun smed det på bloggen i 2014...

Photo from libbiem

Det tog ikke mere end 20min at sy den!

Den er super praktisk, fremfor den frysepose vi ellers har haft passene samlet i, når vi har været på tur alle 5.

tirsdag den 9. februar 2016

Halvt brød - halvt kage

Photo from libbiem

Tilbage til det med at blive inspireret og ikke mindst fascineret i og af blogland.

Jeg læser flittigt med hos en del madbloggere. Helst dem, der ikke er alt for spelt- og økofikseret. Jeg mærker tydeligt, at det bliver en killer for mig, hvis jeg allerede på forhånd ved, at jeg ikke kan opstøve halvdelen af ingredienserne fra opskriften nede i den lokale Brugs.

Hos Mie, der blogger på Madling.dk er der masser af lige-til-at-gå-til opskrifter, og jeg fik afprøvet hendes kanelbrød i går eftermiddags og mums siger jeg bare. Kanelbrødet er lidt en mellemting imellem brød og kage, det dufter og smager dejlig sødt. Jeg tilsatte dog lige 2 mosede bananer, blot fordi de lå og rynkede lidt ad mig i frugtskålen. Næste gang jeg bager det, vil jeg prøve at tilsætte lidt groft mel, for at se hvordan det virker.

Ungerne spiste det endnu lune brød med velbehag, og for mig er der bare ikke noget bedre end at bage noget, der hurtigt bliver spist. Emil fik endda et stykke med i madpakken, for som min veninde Maria så klogt har oplyst mig om, og jeg citerer hende lige:

"Jeg giver dem tit med i madpakke og frugtpose til ungerne, og det har jeg slet ikke dårlig samvittighed over. Det er en kage, ja. Men det er stadig en hel del sundere end mange af de frugtyoghurter, mælkesnitter og hvad man ellers fylder børns maver med i dag. De her muffins er lavet af rene, økologiske råvarer – det er rigtig mad, som kroppen kan genkende og anvende. Det må alt andet lige være noget sundere end alle de tilsætningsstoffer, farvestoffer og konserveringsmidler, vi ellers får indenbords. Også selvom man får lidt sukker og fedt med i købet."

torsdag den 16. juli 2015

"Du skal være her inden far kommer hjem...!"



(Nu ved jeg med sikkerhed, at min far ikke læser med her på bloggen)...

Men for 1 uge siden så jeg Milles DIY på en rigtig sommerlig Off-Shoulder, og med så meget andet tænkte jeg, sådan én vil jeg da også ha´!!

Jeg sms´ede straks et billede af Mille i sin skjorte til min mor, og spurgte til hvordan min fars skjortebeholdning så ud. Hun svarede (og jeg citerer): "Kæft den er sød, kan du ikke smutte herhjem kl.15 så finder vi da en! Ingolf skal bare ikke opdage det, for han har pt. ingen kasserede!"

Ha ha ha

Så i kaffetidens skumring gik vi på rov i fars garderobe, og jeg er sikker på, at han griner, når jeg fortæller ham det. Jeg er nemlig enormt dårlig til at holde på hemmeligheder af den slags!

Men altså ind forbi Milles blog og gør hende kunsten efter, det er virkelig nemt. Jeg har dog gjort ærmerne korte men ellers ingen ændringer. Thumbs Up for Mille.

torsdag den 7. maj 2015

Måtte låne tusserne af Victor



....men så gik det også ret stærkt med at sætte skønne farver på den printede illustration, som Gabriella har lavet. Jeg bøjer mig i støvet for den kreativitet, hun altid flotter sig med! Hendes blog er bestemt et besøg værd.

Tegningen er nu sat i glas og ramme, klar til at blive givet til min dejlige mor.

Hvis du også har lyst til at låne ungernes tusser, så finder du illustrationen hos Gabriella lige her og nu er det jo Mors dag lige om lidt....

God fornøjelse

torsdag den 26. februar 2015

Fra Boot Cut til Straight Legs

 
Jeg har for nogen tid siden arvet de her lækre bukser ved en dejlig tøs, men de var med Boot Cut/Leg* og jeg ønskede mig mere Straight Legs looket, for at blive rigtig glad for dem ku´ jeg mærke.
 
What to do?
 
Fandt lynhurtigt denne DIY hos Maria, og så var der bare ingen tid at spilde.
 


Nu er de helt perfekte og det var virkelig super nemt!
 
Måske I allerede kender Beth Huntington The Renegade Seamstress?
 
Hun er virkelig sej til upcycling af tøj! Hun har lige lavet et indlæg, hvor hun syer en varm nederdel ud af en gammel jakke, og hendes noget ældre indlæg, hvor hun laver en Maxi Skirt ud af en gammel kjole har jeg for længst arkiveret.
 
Hun har også lavet en DIY om from Bootcut to Skinny Jeans som er værd at kigge på. 
 

*Boot Cut jeans har ekstra vidde i benåbningen.
Benet bliver gerne først videre et stykke ned på læggen,
således at de kan komme udenpå et par støvler, deraf navnet boot cut.

onsdag den 17. december 2014

Når kameraet tømmes


Den anden aften fik jeg tømt kameraet og fandt flere gode "skud" af patchwork toilettasken,
måske I kan huske den(?), for jeg har nemlig før vist den frem
 
Men den kan sagtens tåle lidt mere billed-spam tænker jeg.


 
 Så får man helt lyst til at starte et nyt projekt op...
Jeg har jo rester nok liggende klar til formålet!


Billede lånt fra IG hos Pia

Se feks lige her hvor sej min dejlige veninde Pia er!!!

Jeg er vild med hendes sammensætning af både print og farve.


Billede lånt fra IG hos Pia



tirsdag den 21. oktober 2014

Abstrakt hama

 
I weekenden legede jeg med perler sammen med Emil.
Nu er der lidt nyt pynt klar til ophæng.
Tak for inspiration Gabriella



lørdag den 11. oktober 2014

Æ Krea Piche bød til træf

 
 
Dagen i dag har jeg brugt sammen med 28 skønne, kreative, livsbekræftende kvinder i et borgerhus i Rødekro. Det var "Æ Krea Klub" med formand Lise i spidsen, der havde indbudt til kreatræf, så både bloggere og flittige instagram´mere var inviteret denne gang. Det er simpelthen bare så vildt energi-givende at mødes på den måde! Jeg elsker det. Glædes over at møde nogen af de kvinder, som jeg allerførste gang sagde hej til for 3 år siden, da jeg selv holdt blogtræf i Kolding. Vi mødes så sjældent, men et unikt bånd holder os sammen føler jeg. Igennem blogverden og instagram følger vi, på sidelinjen, med i hinandens liv og når vi så mødes igen, er det som at gense gamle veninder.
 
Jeg havde i dag pga tidsmangel valgt at tage lidt patchwork med, og jeg nød faktisk at sidde sammen med hækle pigerne og bare snakke. Maria har jeg ikke set i længe(!) og det var dejligt, at se hendes smil igen (tror hun grinte meget af mig....eller var det med mig?) Hun havde Malene med, hvis blog jeg fulgte med dyb respekt, da jeg startede med at blogge. Skønne Lene var der også, Lene som er så dygtig og sirlig med alt hvad hun laver! Mette var også kørt til Rødekro, Mette som jeg også er specielt knyttet til, tror bare det sagde klik første gang hun vrissede af mig.
Dygtige Anja var der sammen med hendes dejlige milde babypige Mila,
og smukke Jo stod også pludselig foran mig med hendes dejlige smittende smil.
Søde Helle, som jeg mødte til træf i Vejen, fik min gave da vi havde pakke-leg,
det var så rørende at se, hvor glad hun blev for det iPhone sleeve jeg have syet.
Nu håber jeg det lever op til hendes forventninger!
Dygtige Trine sad også ved mit bord, Trine som er så fantastisk til at hækle
brugbare ting i de smukkeste farver og mønstre. Og Mona kom(!) stor-smilende ind af døren.
Mona du er altid så positiv og dejlig at være i rum sammen med!
 
...og så sidder man her i sit køkken igen med sin halvlunkne kaffe, med en kreativ konto som er fyldt op, og idéer der bare skal afprøves. Jeg har skrevet en list over alt det, jeg skal have færdiggjort,
og afprøvet, så bilder jeg mig selv ind, at jeg nemmere kan overskue det.
 
Mon jeg når det hele i morgen....?
 
Kære alle, nye som gamle, tusind tak for en dejlig dejlig dag i skønt selskab, ja vi fik jo endda også besøg af Jyske Vestkysten, sjovt at journalisten troede hun skulle ud i borgerhuset og møde en flok pensionister som sad og delte ud af deres hækle-/strikke erfaringer...!
 
Og kære alle i Æ Krea Klub, tak for et super godt og givende arrangement, håber snart vi ses igen!
 
 
Jeg havde taget mit eget design på, faktisk første gang den kjole blev luftet.
En lækker grå vinterjersey med gule ærmer, som jeg har givet en sjov folde-detalje.
 
 
I know.........It´s a Libbie!
 
 

mandag den 22. september 2014

Om at glæde andre

 
Den anden dag viste jeg Jer, hvad jeg drømmer om.

Lørdag modtog jeg én af mine ønsker med posten fra betænksomme Katrine

Hun havde panda-platten stående bagerst i skabet, og ville gerne glæde mig.

Katrine du er fantastisk!!! Tusind tusind tak.


tirsdag den 16. september 2014

..det er fordi jeg elsker alt det blå

 
Stærkt inspireret af Katrine´s indlæg om platter må jeg også lige
dele min passion for den kongelige blå farve med Jer!
 
Jeg har arvet rigtig mange juleplatter, og vi bruger dem dagligt.
 
Jeg synes de udgør et pudsigt islæt på vores spisebord, og smukke ting skal jo bruges
 og ikke gemmes væk efter min mening.
 
 
Billedet her er lånt hos RoyalCph med Deres Christmas Tables anno 2013
Her er det Cathrine Raben Davidsen der har givet sit bud på et julebord.
Jeg synes det er så smukt og velovervejet.
 
 
Her vokser min flotte pilea sig stor og stærk sammen med mågen.
 
Koppen blev købt og sendt med posten, men ak den kom ikke hel frem, så Tommi
fik den møjsommelig limet og jeg fik hurtigt idéen med at bruge den til små skud.
 
Kageopsatsen har Tommi også lavet, og jeg glæder mig til at pynte den med juleslik.
Lige nu står den fremme i køkkenet med frugt på.
 
Elsker du det gamle kongelige, elsker du at hade det eller er det bare slet ikke din stil?

tirsdag den 2. september 2014

Et eller andet er der sat gang i...

 
I starten af året læste jeg et skønt motiverende indlæg hos Lisbeth, hun skrev bl.a.

Det interessante ved rod er, at det smitter af på rigtig mange andre livsområder.
Når vi roder rigtig meget i vores hjem, så roder det ofte også indeni.
Her tænker jeg igen på det lidt mere skjulte rod og ikke det, som opstår i løbet af en dag
 med børn der leger, og legetøjet der flyder for en stund.
 
Jeg tænker på rodet på loftet, rod i skabe og skuffer, i kælderrummet osv. alt det
der ikke lige bliver taget stilling til. Det der bliver gemt væk og bare ligger og samler støv i årevis. Ude af øje ude af sind siger man, men rodet er der desværre stadig,
selvom vi ikke kan se det, og det fylder i os, selvom det er gemt væk.
 
...og hvor har hun da ret!
 
Jeg rydder stadig op og har gjort det i en måneds tid nu. Det føles rigtig rart.
Det føles så enormt overskudsagtigt at få tømt ud og sorteret (og ikke mindst gjort rent i hjørnerne)
Men jeg mangler stadig meget, rigtig meget, og jeg tager kun én dag af gangen.
Men det skrider fremad og heldigvis, har jeg en yderst forstående
mand, som godt kan rumme, at traileren gang på gang bliver fyldt op.
 
"Når man først går i gang et sted, så sætter det gang i en masse
og pludselig kommer lysten til at fortsætte..." citat fra Lisbeth