Det hemmelige projekt til Anna

Kan I huske at jeg sidst i januar måned begyndte at hækle Lutter Idyl´s sekskanter???

Jeg havde jo ryddet op i mit garn og fået det farvekoordineret. Pludselig kunne jeg se, at jeg havde en hel del farver, som sagtens kunne stå flot sammen, og et nyt stort projekt blev derfor startet op.

Ret hurtigt besluttede jeg mig for, at tæppet med sekskanterne skulle være en gave til Anna, når hun startede på efterskole her efter sommerferien. Anna vidste absolut ingenting - og kommenterede heller aldrig på hverken form eller farver.

Men Anna blev glad, da hun sad om bordet med en stor flok af hendes veninder, og jeg hæftede den sidste ende og sagde, så er det færdigt og jeg har lavet det til dig.

En tur forbi mormors vask og pres gjorde bestemt underværker på tæppets form, og jeg håber, at Anna vil bruge det på efterskolen. Der er lagt rigtig mange timer i tæppet(!) - ja jeg tror faktisk aldrig, at jeg kaster mig ud i et sådan projekt igen.... Shit en lang proces! Heldigvis har jeg mange veninder, som heppede på mig undervejs, og jeg er så glad for, at jeg kom i mål.

Jeg elsker frasen om, at der i sådan et tæppe her er hæklet enormt mange tanker og kærlighed med ind i trådene. Der er en del meditativ fordybelse ved at hækle synes jeg. Jeg kan på ingen måde undvære det mere. Jeg slapper af og stresser af ved det.

Måske jeg alligevel skulle gå i gang med et tæppe mere....

Tæppet inden vask og pres - en smule mere bulet efter at jeg har hæklet sekskanterne sammen.