Sidste weekend drog vi til Lalandia, hele familien. Skønt. Tid til ro og familiehygge. Jeg nyder, når vi er sammen på den måde. Børnene elsker aktiviteterne og vi voksne, mine forældre, min storebror og min mand, ja vi får ro til at sidde og snakke sammen. Det er en tilbagevendende tradition, vores julegave fra mine forældre, og jeg elsker, at vi alle synes det er en skøn idé.
Jeg havde brug for at starte op på et nyt hækle projekt, og fik med min mors hjælp påbegyndt et slumretæppe i sarte pasteller. Jeg synes, det er total hyggeligt og ren zen for sjælen at sidde og hækle de sirlige zig-zag rækker. Det får tankerne til at flyve, og giver mig masser af ro.
Så nu er Netflix sat på stand-by. Jeg besidder desværre den egenskab, at jeg kan blive helt panisk, når jeg først bliver grebet af en serie derinde. Lige et afsnit mere, og et til og pludselig er klokken over midnat....
De sidste par dage har jeg haft masser af tid til at hækle løs på tæppet.
Emil lavede et voldsomt crash tirsdag aften, lige omkring sengetid. Han løb hen og kastede sig ind i vores sækkestol, men hamrede så panden direkte ind i hjørnet af sofaen! Nu skal man bare slet ikke tage fejl af en sofa´s trækonstruktion....
Det gav en stor åben flænge i panden, og vi hastede til skadestuen, hvor han blev syet sammen med 5 sting. Så det gav lige et par dage hjemme i sofaen med masser af hygge og forkælelse.
Det skal dog slet ikke være nogen hemmelighed, at jeg panikkede fuldstændig, da Emil tog hænderne væk fra panden og blodet stod ud fra den gabende flænge......
ja jeg overvejede faktisk at ringe 1 1 2!!!!
Det kan vi så grine af nu, men puha det var ikke en sjov oplevelse!
