Skam dig, mor!

Man kan næsten ikke åbne en avis, eller tænde for fjernsynet uden at høre om, hvor uopdragne og overforkælede børnene af min generation er.

Som forældre har vi åbenbart helt forkert fat i grydeskeen, og den måde, vi rører i familiesuppen på, burde være helt og aldeles anderledes. Det er nu kommet så vidt, at man taler om shaming af mødre og fædre, altså decideret offentligt af-skamning af folk, der ikke er helt oppe på øverste trin i familievæddeløbet.

Det drejer sig ikke bare om nogle få ting, men om stort set ALT: Tag bare ipad’en, som i visse familie omtales som den tredje voksen. Den, der giver et par kvarters mulighed for ro og afslapning efter en hektisk post-reform-skoledag, og måske endda mulighed for at forældrene kan nå at hakke alle de kilo grøntsager, gode forældre husker at give deres børn til alle måltider.

Men Ipaden, eller den tredje voksen - er nu blevet et problem, som vi skal skamme os over at udsætte vores børn for. For den manglende voksenkontakt kan være skyld i en vifte af spændende problemer, hvilket betyder, at hvis ens barn har svært ved et eller andet, og man en dag gav dem en Ipad, er det kun (og udelukkende) forældrenes skyld, at det problem er opstået.
 

Noget andet er sukker. Nu skal enhver forældre med respekt for sig selv have en sukkerpolitik. En art regelsæt, så alle børn i familien, ved hvad de har at forholde sig til, og hvad de kan regne med. Og mens mor og far så står med hele hovedet inde i spisekammeret og skovler mørk chokolade ind i hovedet hver eftermiddag klokken 17:20 for at komme i mål henne ved aftensmaden, serveres kærligt udskårne radisser til de stakkels unger, som ikke må kende glæden ved sukker.

 

Er man en af de forældre, der ikke har en sukkerpolitik, kan man bare tænde for fjernsynet og lære om, hvor forkert man gør det.

Forældre kan også shames - eller skammes - ved sengetid. For en undervisningsminister sagde for nyligt, at det var forældrenes pligt at læse med deres børn tyve minutter om dagen.
Læg dertil den pligt, det er at børste tænder to minutter, læse lektier og i øvrigt lege (for heller ikke her kan børn overlades til sig selv) med ungerne i en halv time om dagen, og det hele peger i retning af, at vi ved sengetid ikke har nået alle de minutter med de forskellige aktiviteter, vi burde.

Og har man husket at lære ungerne at interessere sig for en halv times sport hver dag? Det bør man nemlig også.

Eksperterne er over os, og de hamrer vores utilstrækkelighed og vores manglende nærvær ind i hovederne på os, indtil det eneste, vi kan tænke på, er, hvor forkert vi gør det.
Sjovt nok er mange af eksperterne del af bedsteforældregenerationen, og dem, der burde have lært mig og min generation at vise nærvær. Vi, der er forældre i dag, er nemlig del af den generation, hvor vores forældre kom hjem, tændte cigaretten (indendøre) og i samme bevægelse tændte avisen for at sætte sig bag den og blive væk.
 

Mor skulle have ro, når hun kom hjem, og børn blev rost for at kunne klare sig selv. En god aftensmad var frysepizza eller lørdagskylling, og grøntsager kom på dåse eller glas. Skolen var noget, man passede selv, og forældrearrangerede legeaftaler fandtes ikke.
 

I min generation, hvor børnene er blevet et succesparameter, vi skal forholde os til, har vi derfor travlt med at undskylde, at vi ikke hele tiden er i direkte kontakt med vores børn - eller sørger for, at de er i direkte kontakt med hakket grøntkål og sukkerfri figenstænger.

 

Eksperterne er over os, men måske - og kun måske - er det på tide, vi holder op med at skamme os og i stedet putter en frysepizza i ovnen, sætter os med Ipad og unger og hygger igennem med en pose skumfiduser helt uden at skamme os.

 

Derefter kan vi måske leve lidt på kanten og lade ungerne lege uden opsyn? For der er også nærvær i at bryde eksperternes regler og holde op med at skamme os og i stedet gøre som bedsteforældregenerationen og bare læne os en lille smule tilbage.

Det gik jo helt godt alligevel med os, gjorde det ikke?

 

Artikel skrevet af Julia Lahme, som er fast klummeskribent for Pindle Odense

 

Jeg har blot kopieret hele artiklen. Kunne ikke selv have brølt det bedre end vores kære Julia gør!!
.....og kan I så alle have en helt fantastisk dag