Livsanskuelse, venindetid, strik og bølger

Det er slet ikke nogen dum ting at have overskud og energi til, at se og drøfte sit liv og det man gør med sin tid.

Livsanskuelse. Forståelse af tilværelsen.

Meget kan vi ændre. For livet handler om at flytte sig, og have evnen til at fordybe sig i hvad gør én godt, og hvad gør én glad. For mig skal livet ikke bare blive en tromme-rum. Det er livet for kort til.

Jeg vil gerne have rutiner, men rutinerne skal ikke blive dræbende og overskygge, at jeg måske gerne vil dreje til højre, i stedet for altid at gå den samme vej.

Endnu engang har jeg mødtes med mine 3 veninder. I et skønt sommerhus, så tæt på havet, at vi ikke kunne undgå at høre dets brusen. Varm kaffe i koppen og masser af skønne dybe samtaler hen over bordet. Vi har rykket os enormt, siden vi første gang prøvede at mødes. Vi følger med i hinandens liv og glædes. Børneopdragelse, bekymringer, arbejde, forældre, når vi mister, ægteskabet, kærlighed, mad, hverdagen, rutiner. Jeg elsker det. Elsker at vi vokser, og kan rumme hinanden.

De synes, jeg var stille, men jeg var blot dybt koncentreret.

Strikkede som en gal og fik lært at lukke masker, tage ind og tage ud. Fedt. Nu er jeg i gang med det ene ærme og er spændt på resultatet af min dybblå enkle sweater.

Det smukkeste ved ægte veninders venskab er, at de kan vokse adskilt uden at vokse fra hinanden.



.....og der stod jeg så tidligt søndag morgen iført nattøj, Pias gummistøvler og godt kamufleret af min højt elskede høstjakke.