Nogen mennesker sætter dybe spor i mit liv....
Min bedstefar, min elskede runde bedstefar...
Han sidder deroppe i den blå, blå himmel og kigger ned på mig.
Han holder øje med mig og holder hånden over mig.
Han er stolt af mig, meget stolt.
Jeg var hans pige....
.....åh hvor ville jeg forfærdelig gerne have at han havde nået at lære Anna, Victor og Emil at kende(!)
Han ville have elsket dem....
Åh ja...kender følelsen. Savnet efter dem kan være så ufatteligt stort - selv efter rigtig mange år. Men minderne har vi gudskelov altid:)
SvarSletTak for din søde kommentar Marlene!
SvarSletJa han døde da jeg var 15 år så minderne lever i bedste velgående må man sige :)