fredag den 7. oktober 2016

Min oktober

Vi er på sidelinjen ⚽️

....blev skudt i gang med et fantastisk døgn i Horsens sammen med min mor og mine 2 skønne kusiner. Vi er en meget lille familie, og jeg føler mig enormt privilegeret over det stærke bånd, der er imellem os. Mine kusiner er nogen fantastiske selvstændige kvinder, og det var så skønt at have dem "for mig selv". Snakke, hygge, drøfte, grine og tænke tilbage. Vi nød lidt rødvin sammen, spiste lækker mad og rockede sammen med Danser med Drenge på Horsens Ny Teater. Mega fedt og noget jeg helt klart stemmer for, at vi gør igen.

....indeholder den 12. krea weekend, her i weekenden. Endnu engang skal jeg mødes med Lena, Pia og Gitte. Mine skønneste veninder. Er så beriget over Deres venskab og at vi i så "høj" en alder har fundet hinanden. Har lukket hinanden ind i vores liv og kan drøfte alt sammen.

....giver mig motoriske udfordringer og sved på panden. Jeg er startet på det fedeste gymnastik hold, som kombinerer god grundgymnastik med fede rytmer, balance og smidighed. Jeg udfordres, og de små grå arbejder på højtryk, men hold nu kæft hvor jeg elsker det.

....byder på ferie i uge 42. Jeg har nogen dage fri sammen med alle tre børn og håber, at vejret bare er nogenlunde, så vi kan komme af sted på årets sidste campingtur. Hygge, spille og drikke varm kakao. Lave popcorn i fælleskøkkenet og bage boller, som skal spises med koldt smør.

....kommer til at blive hyggelig med mørket udenfor og lys indenfor. Victor er vores lille hyggespreder. Han elsker at tænde stearinlys og er så god til at skabe stemning, lige når jeg allermindst tænker på det.

....skal jeg huske at gøre lidt ekstra ud af Halloween. Kan mærke, at det er en tradition, jeg ikke kan komme udenom mere, og når jeg nu også let og elegant springer påsken over, så må jeg hellere tage mig sammen. Vi må have købt nogen græskar og uhygge lidt udenfor.

....vil jeg i år prøve at pakke sommertøjet væk og skabe overblik i garderoben. Lige nu kører jeg tag-den-øverste-i-stakken system. Jeg kan slet slet ikke overskue skabene.....og uheldigvis er der jo kun mig selv til at gøre noget ved det!

....så kommer jeg ikke udenom, at Emil har sidste dag i børnehaven og skal starte i skole den 1. november. Så har jeg 3 skolesøgende børn. Det er da vildt. Ret vildt.

....vil jeg sidde i sofaen med min familie omkring mig og nyde og værdsætte. Vi har det alle godt, og sikke et forår/sommer vi har haft. Fyldt med mange gode minder og skønt samvær med mange dejlige mennesker, som jeg ikke vil undvære i vores liv.

Jeg håber, Jeres efterår bliver dejligt og tak fordi I læser med.

🍂🍁 Klar til efteråret?? Tjek lige nyhederne fra Ricola 👍🏼 Cranberry beriget med C-vitamin til at booste snuen væk og Apfelminze, med sin sødmefulde balance mellem det frugtige og friske 💨 Én af mine skønne følgere kan modtage et Ricola kit med flere varianter af den velkendte kräuterbonbon samt en skøn Herb Tea. Smid en sød kommentar herunder og jeg finder 1 vinder i morgen 🍂 #ricola #reklame  @lahmekommunikation

2 kommentarer:

  1. Så mange spennende planer. Høres ut som en fin høst (forår) :) Jeg må også rydde bort sommerklærne og finne frem vinterklærne til barna. Det er en stor jobb ... og en smule kjedelig. :)

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)