tirsdag den 22. august 2017

En løftet, men kærlig, pegefinger

H O M E ❤️


Lola siger og jeg citerer direkte:

Nøj det går stærkt, Informationsstrømmen vælter ind fra alle sider i en ganske almindelig familiehverdag, og ferietid udløser ikke ekstra hensyn. Er mennesker mon designet til at rumme så meget information på en gang?

Forstyrrelser og støjspredere kommer til fra ALLE tænkelige sider, og de virker ALLE til at behøve en stillingtagen og opmærksomhed NU... oveni alt det andet, der lige rumler i tankerne, som ikke har fundet rette plads på hjerneharddiskens lager endnu... tilfældigt portræt (som er virkelighed for mange)...

en sms med informationen "der er ny post til dig i den digitale postkasse fra kommunen"...
har desuden lovet svigermor at bestille billetter via billetnet, for hun kan ikke selv finde ud af det... men hvad var det nu for en kode, der blev brugt til det login... første, andet og tredje forsøg mislykkedes, der må ønskes en ny kode "skriv følgende bogstaver i feltet, som kan sikre, at du ikke er en robot", står der... er det et lille l eller et stort I, der står?... første forsøg kiksede... andet lykkedes...
ventetiden bruges på at irritere sig over alle de nye reklamer, der popper op på skærmen, blot fordi der er søgt efter en ny lampe én eneste gang...

i mailboksen ligger hele tre beskeder fra firmaer med nogenlunde samme ordlyd "tak fordi du handlede med os, vi har brug for din feed back, da den kan gøre os endnu bedre, vi vil derfor sætte pris på, hvis du vil bruge et par minutter på at give os feedback, fordi den betyder meget for os"...
der ligger også en invitation til en gammel vens 40års fødselsdag... venter lige med at svare, det kan jo være, at der dukker et bedre festtilbud op...

æv Henrik fra jobbet har ikke givet besked endnu, om han har mulighed for at rykke mødet efter ferien, måske har han ikke fået denne mail, måske har han glemt at svare... han får til på fredag, og er der ikke svar endnu, må han have en ny mail...

det er ansøgningen til teknisk forvaltning om ny carport, der ligger i den digitale postkasse med information om, at der mangler tre oplysninger, før den kan færdigbehandles... men hvilke tre? det er ikke helt tydeligt... et opkald til borgerservice for at få hjælp giver en automatisk telefonsvarer i øret med beskeden "der er travlhed lige nu, du er i kø som nummer 9"...

ventetiden bruges på at tjekke virusprogrammet, der melder fejl med behov for at genstarte computeren... journalnummer med mere på carportansøgningen skrives hurtigt på et papir, så info er i orden, når medarbejderen i borgerservice bliver af den levende slags... "du er i kø som nummer 5", siger stemmen...

den største søn kommer ind på kontoret og ønsker sig en fidget-spinner, som alle de andre har fået, og som "kan give mig ro i timen, hvis jeg er ukoncentreret, siger de andre"... sønnen får et svar i øst, selvom målet var, at det skulle have været mere velovervejet og lande i vest... men med alt for mange bolde i luften allerede, bliver forældresvaret ikke som ønsket... så sønnen er snart igang med at bestille sådan en, med forældrekreditkortet indenfor rækkevidde...

sms lyd fra mobilen... besked fra banken, at der ligger dokumentation i netbank... indtast af bruger-id, adgangskode og nemID login giver adgang og fortæller, at der har været et overtræk på 3200kr en halv dag, og banken derfor har overført penge fra en anden konto, og brevet gør ligeledes opmærksom på prisen ved overtræk i en meget lang fortælling...

den yngste søn fornemmer en mulighed på kontoret lige nu for at komme igennem med køb af ny bane til det spil, som han er meget optaget af... han fik nej til køb igår og besked om, at det skulle vente til næste måned for at spare lidt på forbruget... men idag får han nemt et uovervejet ja, fordi forældrehovedet er fyldt med koder, kontoovertræk, kreditkort og meget mere...

lillesøster kommer grædende ind på kontoret med ordene "de andre driller mig"... alle forældreram på harddisken er for længst brugt op, så svaret bliver af den "klassiske karakter"... "bare ignorer det, gå derfra eller hent en voksen... vi skal spise lige om lidt"...

Det kan godt være, at jeg skal høre for at være gammeldags og ude af trit med nutid og virkelighed... men jeg tror på, at der er en grænse for, hvad menneskers hjerne kan rumme, og at overbelastning skaber risiko for at folk brænder sammen. Og jeg tror også på meget af det gammeldags som godt for mennesker, fordi meget af det gammeldags netop giver "tøffe-tid", åndehuller nærvær og fællesskab. Med ønsket om mulighed for tøffe-tid til alle - også i hverdagen. Bedste hilsner fra Lola

Hvor har hun ret!

Vil I alle love mig at passe på Jer selv og hinanden.

De kærligste hilsner fra Libbie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)