Hvem ville du ringe til??

For noget tid siden læste jeg på Facebook om en pige i København, som (og nu nærlæste jeg ikke) men hun fortalte om Tinder for veninder, hvor man kan “date” piger med det formål, at finde nye veninder.  Nøj det er smart.

For veninder betyder alt. Jeg har på et tidspunkt, her i mit voksne liv, faktisk ønsket mig nye veninder, men det er ikke bare sådan ligetil, at finde en masse nye. Men jeg har lært, at hvis man åbner sig op og byder på en kop kaffe, så vil kvinder rigtig gerne snakke og have nye bekendtskaber. Jeg har veninder der går mange år tilbage, egentlig ikke nogen fra hverken folkeskole eller min tid på gymnasiet. Dem vil jeg hellere kalde bekendtskaber. Der skete bare noget i årene efter. Jeg tror, at eftersom jeg ikke begav mig til storbyen og læste på universitetet, men i stedet valgte at få børn gjorde, at mange af pigerne ikke kunne spejle sig i min hverdag, dengang. Så glider man fra hinanden.

Både igennem bloggen og instagram har jeg lært fantastiske kvinder at kende. Venskaber jeg ikke vil være foruden. Her i vores lille by har jeg igennem mit hækle-/strikketøj, som jeg næsten slæber med overalt, kommet i snak med rigtig mange kvinder, forskellige kvinder. Kvinder som spørger interesseret ind til mit håndarbejde, og så er man i gang med snakken. Gir´ det mening?

Forskelligheden i mine veninder værdsætter jeg rigtig meget. Jeg gør brug af dem på hver sin måde. Jeg har nogen veninder, jeg hellere vil diskutere børneopdragelse med end andre, eller konflikter med børnene, hvordan takler vi dem. Så er der nogen, jeg kan drøfte bøger med, og andre ved jeg slet ikke læser andet end den nyeste krimi. Tænk det lidt ligesom, hvis du var med i tv-programmet “Hvem vil være millionær?” – Hvem ville du ringe til? Det kommer jo klart an på spørgsmålet!

Filosofi og idéhistoriker Jonas Holst beskriver det sådan her:
”Livlinen er et oplagt billede på venskabet. Dels er du garanteret ikke i tvivl om, hvem af dine venner du skal ringe til. Du kender dem hver især rigtig godt og ved, hvilke styrker og svagheder, de har. Og du ved, hvordan de netop komplementerer dig, så du selv er i stand til at gå videre. På den måde er den gode ven jo netop en livline, der hjælper dig i dit liv – ligesom du er livlinen for vennen, når det er ham eller hende, der har brug for dig.”

Brug hinanden. Nyd hinanden. Se hinanden.