Se lige her! I mandags var det tredje gang, vi havde åbent i vores Kreative Café, og 18 skønne kvinder mødte op. Vi kan slet ikke få armene ned. Hvor er det bare fedt, at vi her i vores lille lokalsamfund kan lukke dørene op og sammen udveksle erfaringer om håndarbejde generationer imellem.
Hver gang kommer der nye, som skal snuse til, hvad det er vi laver, naturligvis er der også et frafald, men efter at vi var 12 den første gang, 15 anden gang og nu 18 så er det en fantastisk stigning.
Man skal ikke hverken melde sig til eller fra, man møder bare op hvis det passer én. Jeg tror på, at det er den bedste måde at styre det på. Man skal ikke føle sig forpligtiget på nogen måde.
Næsten alle skal lige slå et nyt projekt op, lære nye masker eller et spændende hulmønster. Vi snakker garn typer, deler opskrifter og fif til hvordan noget eventuelt kan gøres nemmere.
Toftlund er en lille by, men med en fantastisk beliggenhed. Snakken går lystigt og man kan tydeligt mærke at alle brænder for enten at lære eller lære fra sig.
Jeg hækler stadig videre på mit blå tørklæde, det bliver så lækkert.
Kreativ Café har allerede åbent igen onsdag den 31. januar 2018 kl. 18.30 Vi mødes i Multisalen på Kulturtorvet i Toftlund. Alle er velkomne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)