onsdag den 22. januar 2014

Tanker og gode kærlige minder

 
Et nyt projekt så dagens lys mandag aften.
 
Min mormor har nemlig sagt ja til at flytte på det plejehjem, som min mor og mig besøgte.
 
Hun får et dejligt lille værelse med plads til de møbler, som betyder noget for hende,
hendes lænestol skal stå ved det vindue, der vender mod øst og giver hende udsigt til
en dejlig have med plads til hendes elskede fuglehus.
 

Det er enormt hyggeligt at sidde med, og jeg er blevet vild med håndarbejdet!

Sidder lidt i min egen verden, så tråden syer mange tanker
og masser af kærlighed og gode minder med ind i stoffet.
 
 
Så jeg gik i gang med at sy en pude til hendes nye hjem.
En hjemmelavet indflyttergave.
Kan slet ikke vente med at vise hende den!
 
 
Blev færdig sent i går aftes...
Har så svært ved at finde min seng for tiden, bliver mere og mere et udpræget B-menneske!
 
Nu skal jeg bare have fundet stof til bagsiden og syet den færdig.
Har opdaget fejlen og måske jeg laver det om.
 
Sidder her til morgen og tænker, om I mangler Binemor børnetøjet...?
Eller om det er ok, at bloggen afspejler at min kreativitet tit springer fra projekt til projekt?

10 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at din mormor har sat ja til plejehjemstilbudet... Det lyder også som et rigtigt dejligt sted... :0) En mormor der selv har været kreativ med håndarbejde hele sit liv, vil da elske din pude... Også selv om der har sneget sig en bette fejl ind... Dejlige farver du har valgt... :0)

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt både for din mormor men bestemt også for jer i familien, at din mormor nu kommer et sted hen, hvor der er nogle til at give et knus og hjælpe med at huske på de små vigtige ting i hverdagen.
    Jeg savner ikke din børnetøj. Hvis du syede børnetøj for dine læseres skyld, så ville jeg savne din sjæl og dine tanker, som du deler med os. Jeg vil langt hellere følge med i, hvad der sker i dit hovede og dit liv.

    SvarSlet
  3. Skønt. Min morfar skal netop også flytte på plejehjem-det bliver rigtig godt:-)
    Sikke en skøn indflyttergaven. Måske synes jeg ikke umiddelbart at fejlen behøver rettes;-)
    Jeg synes så godt om din blog og at den rummer så meget Libbie -ikke kun børnetøj.
    Kh Jonna

    SvarSlet
  4. Libbie du har et stort hjerte, hvor er din mormor heldig, at hun har et barnebarn som dig.
    Jeg syntes du skal vise hvad hjertet og kreativiteten flyder over med, for det er nemlig lige det, der gør, at du er den du er, det er altid spændende at kigge forbi ved dig.

    De kærligste hilsner fra mig.

    Mona

    SvarSlet
  5. Sikken et dejligt indlæg! Tak for det :-)

    SvarSlet
  6. For en fin idé om å gi henne en slik flott pute. Den vil pynte fint opp.
    Kjenner ellers veldig igjen det der med å ikke få lagt seg - jeg er B-menneske de lux! :)

    SvarSlet
  7. Jeg synes det er dejligt at følge med i alle aspekterne af dig og din kreativitet - men vil da stadig gerne have et kig på det inspirerende børnetøj ind imellem

    SvarSlet
  8. Sikke en skøn pude, fejl eller ej. I fortiden lavede man jo, med vilje, altid en fejl, for det var kun Gud der var fejlfri, så det er måske helt godt den er der?
    Synes det er dejligt med andet end børnetøj, når det ikke lige er børn i den aldersklasse i omgangskredsen.

    SvarSlet
  9. Hvor dejligt for både jer og din mormor. Håber hun hurtig falder til. Hun bliver da super glad for den pude. Den er så fin.
    Ja gu mangler jeg Binemor børnetøj :-) Nej nej elsker at se alt hvad din kreative hjerne fremtryller.

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)