onsdag den 5. december 2018

Livsværdi



For nogen år siden byggede min mand, hans bror og far et shelter oppe i Deres skov. Med den perfekte beliggenhed og skønneste udsigt ud over mark og vand, fik de bygget en skøn stor shelter. Vi elsker at være deroppe, og i sidste uge mødtes vi der med et vennepar og Deres 2 herlige knægte.

De havde medbragt 3 levende høns, som vi fik hugget hovederne af, flået og skåret ud. Drengene var meget optaget af hele processen og endnu mere af, om ræven fandt hønsehovederne, som de lagde ud i skoven til den.

Der er bare noget helt specielt ved at være i en skov. Det er så dejlig primitivt. Se på drengene samlet om bålet, og fascineret rode i gløderne med en pind, og få lov til at holde den i vejret imens den brænder. Så er man tilstede.

De store drenge kom med mændene på både natterend til havet og rundt i skoven, samt fik afprøvet natteskydning med luftgevær mod dåser. I skal ikke være i tvivl om, at jeg holdt gang i bålet med den ene hånd og havde godt fat i rødvinen med den anden!…..

I en hektisk hverdag, hvor jeg er meget online og jonglerer med mange forskellige aftaler, både mine egne og børnenes. Holde styr på Anna´s arbejdstider hos bageren, hvornår det er min tur til at køre til gymnastik, mit eget gymnastik, drengenes håndbold, svømning, aftensmad, vasketøj, størrelsen på nullermændene, motion og jeg kunne sagtens fortsætte. Da nyder jeg disse afbræk. Mega meget back to nature(!)

Hvilket bringer mig hen til noget helt andet, som min veninde og mig drøfter. Hun blev nemlig spurgt af hendes coach, hvad hendes værdier er….

Livsværdier er vigtige for os allesammen!

Hvad er dine værdier?

Jeg er slet ikke i tvivl om, hvad mine værdier er!

Men der er mange og er det ok?

Det er det vel hvis jeg lever dem ud. Så en værdi ikke blot bliver til et ønske.

Hold fast i dine værdier.

Rigtig god onsdag til Jer alle!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)