Jeg er jo gammel hestepige. Min bedstefar havde et mindre stutteri med Nordbaggere. Skønne skønne yderst tålmodige dejlige heste, som jeg brugte næsten al min tid på. Jeg elskede det og tænker, at jeg har været heldig at jeg havde muligheden, for hestesporten er dyr.
Det gav også min far, bedstefar og mig et helt specielt bånd fordi vi arbejdede sammen om at holde styr på hingstene, de hopper der kom og skulle ifoles, markarbejde, fodring osv
Jeg selv fik mig en flot sort Dansk Varmblods hoppe, Beirs Smut hed hun. En skøn ældre hoppe, som alligevel havde en del mere temperament end Nordbaggerne.
Jeg kan også huske, at hvis jeg manglede udstyr havde jeg to valg. Vi kunne køre 15km sydpå til Løgumkloster, hvor der lå en lille velassorteret hestebutik, ellers gik rejsen 48km nordpå til Kolding. Vi valgte som oftest at køre til Løgumkloster, for man tog ikke bare et smut til Kolding dengang. Om sommeren købte jeg dog også en del når vi var rundt på hestemarkeder. Der var udstyret tilpas billigt, og man kunne handle med sælger. I dag er udvalget meget større bla på nettet og jeg kan stadig falde i dvale over de fede styles man kan få som rytter.
Hos Hest og Co. er der utrolig mange effekter at kigge på både til hest og rytter, se her
Jeg er især ret vild med de jakker som Equipage laver, de er tilpas sporty på den fashionable måde.
er selv gammel ridepige. Og ihhh hvor jeg savner det og ser frem til den dag mine unger er blevet ganske store, måske jeg er at finde på ryggen af en hest igen
SvarSlet