fredag den 7. november 2014

Tør du være den du i virkeligheden er?

 
 
Anna kom hjem en dag og sagde:
"Mor nogen af pigerne i klassen synes det er vildt underligt,
 at du blogger og ligger billeder ud på Instagram...."
 
Hmm, okay(!)
 
"Hvad mener du?" spurgte jeg
 
Det kunne hun ikke rigtig svare på, men det fik mig alligevel til at tænke.
 
Jeg ved at nogen bloggere er anonyme, så anonyme at Deres familie end ikke ved at de blogger.
 
Jeg er ikke anonym - as in overhovedet ikke! Alle må læse og kigge med, og ja så kan jeg
jo heller ikke fordømme nogen i at have en mening omkring det jeg gør/laver.
 
Derfor svarede jeg Anna:"Jeg blogger fordi jeg kan. Jeg synes det er fedt, og du skal være stolt
over, at din mor ikke er sådan en kedelig én som ikke tør være en smule anderledes...."

Sådan opdrager jeg også mine børn, de skal ikke nødvendigvis følge strømmen.
De skal være deres egne og gøre som de selv vil (et langt stykke hen af vejen)
 
Jeg ved, at rigtig mange læser med herinde, og rigtig mange kigger på mine IG billeder og
det er dejligt! Jeg vil hellere blogge og smide billeder på IG end lave en unødig status opdatering
på facebook, selvom at det til tider virker til at være meget mere legalt....

Når jeg skriver her på bloggen tænker jeg, og det er sundt.
Det er ofte befriende at få tanker ned på skrift. Ren zen for mig.

Tak fordi I læser med.
 


19 kommentarer:

  1. er helt enig :) god weekend. kh Pia

    SvarSlet
  2. i 2011 blev der regestret ca 74.000 blogge i danmark ..
    vi trækker lige dem fra der ikke har børn ca 25.000
    så er der de "døde" blogge ca 10.000
    så er der private blogge man kun kan se hvis man er inviteret 5000
    så er blogge om tøj - smykker - politik - butikker - mad - de kendte... osv 15.000
    så er der blogger hvor de ikke har børn over 5-6 årig ..15.000
    lad os så antag der er ca 4000 blogger der har børn i mellem 3 - 18 år og op efter der skriver aktivt og har en IG og FB ... tror tallet er laver ... så kan vi nu gå ud fra at på dit barns skole eller min datter skole sidder ca mellem 5 10 forældre der er blogger eller mindre og her er det så at jeg godt kan forstå at en del børn undre sig over det du og jeg laver fordi vi kan ... vi er sjælende hehe ... min datters mor ... mig ... er den eneste i hendes klasse der blogger og ligger billeder ud og IG om dette ... jeg kender ingen i min bekendes kreds der blogger jeg kender kun blogger fordi jeg blogger ... jeg har de fleste tal fra nettet ...

    SvarSlet
  3. Jeg blogger for sjov på min private blog http://hvisvindenvender.blogspot.dk/ og så blogger jeg professionelt på MS Bloggen her http://blog.multipelsklerose.dk/ (der får jeg løn for at blogge) Inden jeg i 2010 blev bedt om at blogge for MS Bloggen anede jeg ikke, hvad en blog var. Heldigvis har vi nogle gode teknik mennesker der har lært os en masse og derfor lavede jeg også mine egne private blogge. I England er blog verdenen kæmpe stor. Jeg har en engelsk blog mere for den engelsk del af familien kan følge med http://oddparent.blogspot.dk/ Jeg er bevist om nu mine børn går i skole, at spørge dem, inden jeg bare smider billeder på af dem på bloggen. Det er vi også blevet undervist i på MS Bloggen. Jeg er meget åben og ærlig på mine blogge og ikke anonym. Vi lærer også vores børn at anderledes er ok men det kommer ret naturligt, når de er to-sproget og deres far er engelsk. De er jo allerede der anderledes og elsker det:)

    SvarSlet
  4. Kunne ikke være mere enig i dit svar kære Libbie. Rigtig god weekend

    SvarSlet
  5. Så sandt som det står skrevet:-)

    SvarSlet
  6. Jeg er SÅ enig - skønt at der er nogen der tør være anderledes, vise det de er stolte af og lære deres børn, at man skal stå ved det man føler for og gerne vil dele med andre. Jeg elsker at læse med her :-)
    /tina

    SvarSlet
  7. Godt svaret! :D

    Og jo.. måske er det underligt - men det er tiden! Og tænk, hvad det giver dig af kreative, personlige og sociale muligheder, som andre mødre, der måske bare går hjem fra arbejde og så ellers er husmor, på ingen måde får?

    Ku' Anna bruge dit svar? :)

    SvarSlet
  8. Skønt indlæg, synes det var en super måde at forklare hende det på.
    Håber hun kan se at det er okay at ha en mor der blogger..

    Jeg er også begyndt at skære ned på facebook statusserne og bruge bloggen i stedet for.

    Knus<3

    SvarSlet
  9. Godt svar - det er jo lige præcis det det handler om. De andre kan ikke, tør ikke og har ikke noget at skrive om!

    SvarSlet
  10. Hmmm ja, der er jo forskellige meninger om alt. Jeg havde for et par år siden ( en ellers meget sød kollega :-) ) , der en dag sagde til mig, at hun ikke fattede det der med, at have sådan en blog. Hun mente, at det var et underligt behov for, at blive positivt bekræftet af andre mennesker.
    Så er det vi bare skal trække på skulderne og sige : "NÅ !" Vi ved jo, hvor meget positivt der kan komme ud af en kreativ blog. Jeg ville ihvertfald ikke undværre, det kreative netværk fuldt af søde mennesker, som jeg har fået via min blog :-)
    Og jeg giver dig 100 % ret. Vi skal turde være os selv og gøre hvad vi vil. Og det er kun godt for vores unger, at de har et forbilled, der ikke er bange for at stå frem
    ( så længe det er inden for lovens rammer hi hi )
    Kh Christina

    SvarSlet
  11. Det er med at holde på sin ret, til at gøre det der gør en selv glad - så thumbs op for svaret :) Man skal ikke forsvare sine egne interesser.

    - Anne

    SvarSlet
  12. Tror også der er mange der synes det er underligt og ikke har det behov. Ligesom der er folk der ikke vil på facebook - lad dem gøre hvad de synes. Jeg synes du er en supercool mor og du følger med tiden - det tror jeg er super vigtigt i forhold til vores unge mennesker.

    SvarSlet
  13. Det er en dejlig blog du har Libbie, og du - og dine børn - kan roligt være stolte af den. Så ærlig og hjertevarm, og med så meget kreativitet, som inspirerer så mange. Det er der sgu' ikke mange facebook profiler der er!

    For mit vedkommende er det også blevet en hobby; jeg elsker at tage billeder og redigere dem, og i mit tidligere job havde jeg ikke mulighed for at udøve mit kreative gen, hvilket jeg opnår igennem bloggen. For ikke at tale om alle de søde mennesker, med hvem man har et fællesskab; om det er syning, børn, madlavning, sygdomme, familiekonstallationer - nogle er man så heldig at møde irl, andre føler man at man kender blot igennem bloggen. Igen; dét er mere værd end en ligegyldig facebook opdatering!

    SvarSlet
  14. Du svarede så godt på det.
    Ja, at andre ikke læser blogs eller selv har må de da selv om... Jeg ville aldrig bytte. Tro mod sig selv, egne interesser og lyst til positivt livssyn og inspiration. Det er del af bloggeriet:-)
    Kh

    SvarSlet
  15. Jeg tror at sidst jeg lavede en statusopdatering på FB var da jeg fik Carla og hun er nu 3 år:-) Jeg synes at det at blogge giver mig en masse og de fleste der ved at jeg blogger, synes det lyder hyggeligt. Jeg lægger ikke hvad som helst på bloggen eller IG - Emil på 7 år vil spørges først og det respektere jeg selvfølgelig.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  16. Fedt indlæg Libbie :) Kan ikke være mere enig...

    SvarSlet
  17. Det er jo lige præcis sådan man skal prøve at påvirke sine børn og så håbe på at de vælger den vej som de selv føler er rigtig.

    Sjovt nok har mine unger altid været helt vildt stolte af min blog og af det at de af deres ideer jeg har lagt på den nu læses jorden rundt og laves af skoleklasser i USA og Japan. Det får de et megakick ud af. Faktisk har de altid været meget mere stolte af bloggen end jeg selv er, men deres venner (og især lærere) har jo også syntes at det var sejt, så så er det nok nemmere for dem at synes det er ok. Nu er de efterhånden nået en alder hvor de på ingen måde vil have billeder på bloggen og faktisk helst hellere ikke omtales for meget. de har altid godkendt alle billeder og nu spørger jeg også om lov før jeg skriver noget som helst om dem. De skal nemlig selv have lov til at fortælle deres historie.

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)