søndag den 19. juni 2011

I symaskinens skær

Sad hele eftermiddagen/aftenen i går og drønede derudaf med maskinen. Jeg var lige i det hjørne hvor intet kunne stoppe mig! Blev færdig med tæppet til min dejlige svigermor, så nu kan hun lune sig under det når svigerfar er i skoven og hugge brænde *smiler* Jeg har taget super gode billeder af det, men måske hun kigger med her, så I må vente i spænding til jeg har afleveret gaven.

Valgte også at give min garderobe et lille løft.



Havde denne kedelige tunika som blev til en dejlig løs bluse med detaljer, gule naturligvis(!) hvad ellers....
Er godt tilfreds med resultatet, en bluse med kant det kan vi li´

Fik også tid til en lille havevandring og skød lidt billeder til Jer
Vores dejlige udsigt nu uden store buske :)



Projekt ny terrasse og tænker lidt om lampen er kitch eller ok retro?? Indtil videre får den lov at hænge!


1) Lækker frokost (blåostesalat) mums mums - skriv hvis I vil ha´ opskriften.
2) Det skønneste stof som min mor forærede mig i dag!!!
3) Det kan man da kalde retro (!) "Symaskineolie" - min far mener det er tid til 1. service af min maskine...

Håber at I har nydt Jeres weekend ligeså meget som mig. I morgen er det atter mandag, men ugen byder både på stort Sankt Hans bål, måske et festival besøg med alle børn (hvis vejret arter sig), grill-hygge med gode venner og måske den sidste hæk der skal klippes.

2 kommentarer:

  1. Du er da bare slet ikke til at stoppe :o) Blusen er blevet vildt flot.

    SvarSlet
  2. Tak søde. Hovedet sprænger snart af alle de idéer jeg har!

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)