torsdag den 23. juni 2011

Dårlig joke

.....jeg tænker faktisk ekstremt dårlig joke/plat form for humor(!) For det må da være en joke....eller....der er vel ingen i dagens DK der sætter sin baby til salg på DBA???? Eller er det et råb om hjælp...
Fik det helt skidt da de sagde det i radioen og Victor studsede og sagde: "mor kan man godt det?"

Mine børn er IKKE til salg *smiler* men nogen gange når de er "in that mood" så må man gerne låne dem :)

Har igen så mange projekter i gang og hovedet lagrer nye idéer hele tiden, hvor kommer det fra? Sådan har jeg aldrig haft det før.


Lillemus (læs; min store pige) har det for tiden svært med morgenmad hvis hun ikke må få hvidt brød med nutella/marmelade. De traditionelle morgenmadspakker hænger hende langt ud af halsen kan jeg godt fornemme. Så i morges stod den på frugtskål og ristet rugbrød hvilket hun nød.


Producerede min første lap i aftes (sent). Victor får konstant huller på knæene "jamen mor det er fordi vi leger hund" (hmm) Syns ret godt om resultatet, sådan en smule retro inspireret, nu er jeg spændt på hvordan jeg får lappen syet på buksen :)


Nu har jeg taget mig sammen til at finde stjernerne frem. Den kvikke læser husker at jeg tidligere har skrevet "ups" - stjernerne er mit hængeparti! Jeg har lovet Anna en stjernehimmel over hendes seng ligesom Emil har (jeg må i gang med fiskesnøren)


Til slut en glædelig mail-nyhed. Har "været til" udsalg hos Stof&Stil og juhu min pakke er på vej med fine fine fede stoffer. Kan næsten ikke vente.

Håber på stort bål i aften i tørvejr med glade børn!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)