Jeg brugte 2016 på at ændre på mine madvaner og ikke mindst resten af familiens. Min gode mad-karma smittede hurtigt af, og jeg kan mærke, at det giver mig energi at kræse for ganerne.
Så jeg bager rigtig meget efterhånden. Nyder at fylde børnenes maver med hjemmebagte pølsehorn, grovboller o.m.a. - det gør også mine morgener meget nemmere med frisk hjemmebag til madkasserne.
Men jeg kan også sagtens blive fristet og variere, som de her proteinboller fra Kohberg, de er lækre, kompakte og nemme at hive ned af hylden, når det lige skal gå stærkt.
Annas version af en lækker madpakke, her foroven, med salat, kylling, avocado og et par skiver agurk.
Men jeg bager også gerne søde sager! Tit imens jeg laver aftensmad, og alligevel har min plads i køkkenet. De her scones er nemme og lynhurtigt spist! Prøv dem.
Opskrift Scones
225g hvedemel
3 tsk bagepulver
25g sukker
1 tsk vaniljesukker
1/2 tsk salt
50g koldt smør (jeg bruger Lurpak)
1 1/2dl kærnemælk
En håndfuld hakket mørk chokolade
Mel, bagepulver, sukker, vaniljesukker og salt røres sammen. Tilsæt smør i små klatter. Rør. Tilsæt kærnemælk og chokolade. Rør med grydeske til dejen samler sig. Rul dejen ud til ca. 1 cm tykkelse og udstik i små runde kager på ca. 6cm i diameter. Pensl med kærnemælk og bag i ca. 10min ved 200g til de er gyldne.
Ingen spons, blot go´ madpakke-karma fra mig til Jer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)