lørdag den 5. november 2016
Giftkage [:Giftigkage:]
Ét af mine til dato mest populære indlæg på bloggen, er opskriften på den grusomt grønne giftkage eller giftig-kage, som Emil kalder den. Så tænker, at den sagtens kan klare at blive nævnt igen og nu med helt friske billeder.
Den er lynhurtig at mixe sammen, og alle elsker den svampede søde kage.
Opskrift
250g smør (jeg bruger Lurpak)
250g sukker
250g mel
3 æg
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniliesukker
1½ dl mælk
1 spsk mandelessens
3 spsk grøn frugtfarve
Smør og sukker piskes godt sammen, æg tilsættes, pisk godt.
Bland mel med bagepulver og vaniliesukker. Kom det i smørblandingen sammen med mælk, mandelessens og frugtfarven. Rør godt sammen.
Bages i en lille bradepande ved 180g (varmluft) i 20-30min
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Herlig kage og flot grøn farve, den tror jeg at jeg vil bage til næste Halloween :-)
SvarSletRigtig god weekend.
rigtig god halloweenkage - ser meget uuuuuuhyggelig ud! :0) kh Ulrike tak for opskriften, det skal prøves...
SvarSletUhmm, jeg synes altså den ser god ud på trods af den giftiggrønne farve :-)....
SvarSletYay! Den ser mega-lækker ud og vækker barndomsminder! Vi skal holde forsinket Halloweenfest i weekenden, og denne her kunne være perfekt. MEN hvor stor/lille er en "lille bradepande" egentlig???? Takker på forhånd for svar - KH LIlly
SvarSletCa. 25x34cm, du kan også nemt lave den i en springform :)
SletTAK for hurtigt svar <3
SletKan huske min mor lavede grøn kage, da jeg var barn og elskede det.
SvarSletJeg har aldrig lavet en, men det skal jeg da prøve nu, hvor du har været så søde at ligge opskriften ud.
Den ser lækker ud...og er sikker på jeg score plus point ved ungerne og nok også ved Jesper ;-)