onsdag den 2. marts 2016
En ny sæson
Lige om lidt starter campingsæsonen 2016 op for os. Vi glæder os alle rigtig meget til at hente campingvognen hjem igen fra dens vinteropbevaring. Få den gjort ren og fyldt op, klar til at trille ud af indkørslen.
Alle børn har faktisk efterspurgt hvornår vi skal af sted igen. Et ret godt tegn på, at de også nyder vores weekendture hvor tempoet sættes ned, og vi alle bare er tilstede.
Jeg synes, det er rart, at vognen er udstyret med dyner, sengetøj, håndklæder og et godt basis spisekammer, så vi kun skal tænke på at pakke tøj til alle, når vi vil af sted. Tit afhænger vores ture nemlig af vejrudsigten, så beslutningen om en tur kan godt blive besluttet i en fart.
Her i starten af sæsonen benytter vi os dog af et opvarmet fortelt, med 5 mand har vi praktisk nok et stort fortelt, og så er det rart at der er varme på. Vi medbringer en elvarmer, som er ret effektiv, men har dog overvejet en mere økonomisk gasovn, som én af dem her, det eneste der holder os fra det er pladsmangel/vægt. Måske der er plads i år nu vi har fået en større bil.
I år triller vi nok til Fyn og ser, hvad de har at byde på, men tanken om sommerferie i det nordtyske f.eks. Plön tiltaler mig også rigtig meget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej med dig
SvarSletJeg er fast læser af din blog og bor i Nyborg på Fyn. Hvis I tager til Fyn den første weekend i juli kan I overveje at gøre stop i Nyborg, hvor der er middelaldermarked. Det plejer at være hyggeligt.
http://www.nyborgslot.dk/planlaeg-besoeg/kalender/2016/danehof-2016/
Mvh Louise
Tusind tak Louise for din søde kommentar. Det er hermed noteret i notesbogen. Det lyder spændende og helt sikkert noget for drengene tænker jeg.
Sletkh Libbie
Dejligt at dine børn allerede glæder sig. Og kan også klart anbefale Middelaldermarkedet.
SvarSlet