fredag den 12. september 2014

Hvad jeg drømmer om, som man godt kan leve foruden


PH5 lampe (gerne brugt) // Kubus // Biotherm Skin-Best // Royal Cph fad

PH lampen er jeg blevet rigtig vild med, selvom at jeg for 10 år siden virkelig synes
den var afskyelig og klodset. Nu drømmer jeg om at have én hængende over sofabordet.

Den hvide kubus er så fin og enkel og vil passe godt ind hos os.

Biotherm cremen er min daglige luksus, den er fænomenal og især til mig,
 som efter 3 graviditeter fik en del pigmentfejl i ansigtet, omkring øjnene især.

Det lille aflange Royal Cph. fad er så smukt og virkelig luksus!
 


Mors dags platte 1992 // Molecyle 01 // Mågestel lysestage // Royal Cph lysestager

Mors dags platten med pandabjørnene er så smuk og oser af kærlighed. Jeg leder i alle de genbrugsforretninger jeg kommer forbi, men er desværre endnu ikke stødt på den.

Molecyle parfumen dufter fantastisk, krydret med en hel del mystik.

Mågestellets lysestage leder jeg også efter, men det er der vist mange der gør.
Jeg drømmer om en enkelt bare til mine stilleben.

Royal Cph. fyrfadsstagerne har jeg kigget på i længe til mit køkkenvindue.
Den smukke dybe blå farve vinder mere og mere indpas i mit hjerte.

 
 
Kay Bojesen elefant // Meyer Lavigne vase // Liebe toilet skilt

Den klassiske elefant er da cute og dejlig rund. Den er dyr,
men ville være så fin oppe på mit skab sammen med min samling af lyngby vaser.

Vasen med ansigtet skulle jeg virkelig vænne mig til,
men jeg synes den er et sjovt moment til indretningen.

Liebe skiltet må jeg bare eje!
Selvom at jeg nok skal tigge og bede manden om nye huller i væggen i 1 år.
 
-
 
Om 95 dage er det min fødselsdag og om 105 dage er det jul!
 
Hvad drømmer du om af ligegyldige ting?

18 kommentarer:

  1. Libbie, jeg tror jeg har panda-platten, hvis du er interesseret...

    SvarSlet
  2. Jeg drømmer om en crenit-skål, en top laber keramik thekande, en panton standerlampe og en plakat fra FDB.... og jeg har fødsesldag om 89 dage...

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønne ønsker, der er simpelthen også bare så mange fede thekander lige pt, jeg er især vild med dem i stentøj

      Slet
  3. Jeg drømmer om... Ja, det ved jeg faktisk ikke.
    Jeg synes lige jeg tænkte på noget den anden dag, men nu er det væk.
    Et nyt køleskab er måske lidt kedeligt at sætte på listen ;o) ???

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er så sød Maj!
      Et nyt køleskab ville heller ikke være af vejen hjemme ved mig.

      Slet
  4. Åhh jeg drømmer også tit om en masse fine ting! Får dem bare ikke skrevet ned, så glemmer dem ofte igen! Så helt nødvendige er de jo så ikke!
    Desuden kan jeg godt skyde en hvid pil efter alt hvad der har med boliginteriør at gøre, især hvis jeg præsenterer det for manden, for han synes allerede vi har alt for meget "dims", hvilket vi IKKE har! Jeg har fødselsdag om 28 dg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop for ikke at glemme kører jeg med en ønskeseddel hele året rundt :)
      Så kan jeg slette og tilføje.
      PS min mand synes også vi har for meget dims

      Slet
  5. Skønne ting! Jeg har et Liebe skilt du gerne må købe, hvis du vil? :-)

    SvarSlet
  6. Uh, her kan jeg være med, jeg har så fin en liste der hele tiden bliver opgraderet. Jeg har en fimmel med kaffekrus... !!! Alle mulige forskellige , i et stort miks, på mine synlige hylder i køkkenet. Jeg ønsker mig bla. et kaffekrus fra Royal Copenhagen, i musselmalet megablå, eller magnolia koppen Flora også fra R.C. Jeg har et stort ønske om en dag, hvor pengepungen er lidt større at investere i coco chanel no.5, vasen egg dot fra casalinga i blå eller grøn. Ja jeg ku blive ved. Men jeg elsker også at gå i genbrug og finde små søde ting der passer til mine stilleben, en flot lille keramik vase, en platte osv. Apropos platter, så ejer jeg kun en mors dags platte, som jeg dog elsker vildt. Den er fra 72, og forestiller en hoppe, der nuldrer sit føl med mulen, medens den dier hos hende. Men jeg er også hestefreak. :0) Og jeg håber på at nogle af ønskerne opfyldes om 64 dage. :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ELSKER også kaffekrus og ville gerne have flere, men hvor mange er det legalt at have????? Jeg har solft lidt ud i mine Kähler for at gøre plads til lidt RC :)

      Slet
  7. Skønt Libbie. Uh ja, jeg elsker fødselsdag og jul;-)
    Af unødvendigheder ønsker jeg mig blandt andet: Friisenborg fødselsdagstog, Liebe-kop med MIG, fad til stilleben, lækkert garn og meget mere.
    F-dag om 88 dage:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også at skrive ønsker ned, men bliver altid så skide praktisk!! Du skal da have Liebe kruset med MOR

      Slet
  8. Jeg drømmer om, at finde flere vintage RC tallerkener i genneren - eller B&G vintage stel! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejlig drøm :) Jeg er stadig træt af at jeg ikke deltog i lodtrækning om mandens bedstemors smukke B&G stel med gule blomster...

      Slet
  9. Åh jeg har det på samme måde; især hvis der er andre og vigtige ting at tænke på, kan drømmene om ligegyldige ting være - ja netop ligegyldige...

    Fx drømmer jeg om en større entré, da det vil gøre livet lettere i dagligdagen at vi ikke skal stå fire mennesker på 1,5 m2 for at tage sko og jakker på, hvor der flyder med sko og jakkerne hænger i lag - men på den anden side er der jo folk der klarer sig med mindre...

    Men det vigtigste er netop at vi er fire - og ikke kun tre, som jeg nogle gange frygter. Så det er den ikke-ligegyldige drøm for mig.

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)