tirsdag den 30. august 2011

Tager det overhånd

Er hoppet med på trenden og har nu farveopdelt vores bogreol.
Det ser virkelig total godt ud. Skaber langt mere ro i stuen fornemmer jeg.... Læste dette indlæg hos Line og lovede, at vise frem hvad jeg havde brugt tid på(!)

Må sige, at jeg godt nok får ryddet op OVERALT i huset for tiden....
Tager det overhånd, når alle børnenes tegninger, papirsklip, papmache uhyrer og andet godt (fra dagpleje til nu) er blevet sorteret og pakket i plastikkasse på loftet?
..eller når jeg den anden aften gik amok og sorterede vores bestik (hold k... hvor ligger der mange nullermænd i bestik-bakkerne!) fik gjort rent, sorteret elastikker, de der pose-lukke-dimser osv
..eller når slik-kassen bliver vendt på hovedet og slikket bliver sorteret efter størrelse....

Men det gir´ mig en SKØN følelse!

I dag skal Emil og mig til baby-salmesang oppe i kirken, med efterfølgende kaffebord (mums), jeg er spændt på om Emil ignorerer sangen fra min blide røst og kravler op på prædikestolen(!)

9 kommentarer:

  1. Wow sikken en energi du har..
    Og på trods af at Emil også gerne vil hygge lidt med dig om natten! :o)

    Det er da bare med at udnytte det..
    Nogle gange bliver man bare grebet af et eller andet uforklarligt og får oprydnings-rengørings-krafter som en tornado - det er nok godt nok det er sådan :o)

    SvarSlet
  2. Det ser godt ud med reolen. Jeg havde også engang farveopdelt mine bøger, men synes det var irreterende, når man skulle finde en bestemt bog, man ikke kunne huske farven på, så gik tilbage til opstilling efter forfatter, men jeg har heller ingen bøger i stuen. De er indtil videre pakket væk på "roderummet".

    Du har da vist en energi ud over det sædvanlige. Er det, fordi du ikke får nok søvn om natten??.

    SvarSlet
  3. Synes det er med at gribe energien til den slags når den endelig viser sig:) Jeg ville også SÅ gerne farveopdele mine bøger i reolen, men det kan mon bedre og mere fornuftige halvdel ikke lige se det smarte i. Så kan han jo ikke finde en bog, når han skal bruge den. Det kan der jo også være noget om, hehe.

    SvarSlet
  4. Så fik du det gjort, hva? det ser knald godt ud :o)
    Og når du engang ikke kan finde flere steder at rydde op og sorterer, så siger du lige til ikke ? ;o)
    Håber det var godt i kirken idag.
    Knus

    SvarSlet
  5. Det ser kanon godt ud med den farveopdeling. Det ville bare aldrig gå i vores reol, der både indeholder min faglitt., Farens faglitt., børnebøger, skønlitteratur, cd'er, spil mv. Vi må opdele i ovennævnte kategorier i stedet - ellers finder vi aldrig det, vi skal bruge :)
    Kh Line

    SvarSlet
  6. Hvis de synes det tager overhånd derhjemme, må du gerne fortsætte her!...betaler gerne benzinen - og underholdning/forplejning til Emil er allerede i huset ;o)...fristet?

    SvarSlet
  7. Pernille: Kender alt for godt til tornado-tendensen, pludselig kan man sagtens overskue alt og som en hvirvelvind går man i gang :)

    Rie: Så mange bøger har jeg heller ikke.... *smiler* ja Emil kræver sin mor for tiden(!) men det er jo ikke noget man kan tillade sig at klage over når jeg har barsel :)

    Malene: Jeg spurgte ikke om lov, og manden opdagede det ikke engang før jeg orienterede ham :)

    Lena: Du kender da ikke til begrebet "rod"!!

    Line: Din samling er også noget større end min :) Jeg har dog sat kogebøger for sig selv og alt min faglit. står stadig på kontoret (men det er jo også et luksusproblem) *smiler*

    Pia: TOTAL fristet! Hvis du kan få Emil til at spise så rydder jeg gerne op :)

    Piger/kvinder I er fantastiske! Tak for Jeres herlige kommentarer :)

    SvarSlet
  8. Hvor er det vildt, at du sådan får ryddet op. Er der mulighed for, at du kan sende det i min retning? For her RODER overalt - i skabe og skuffer, i rum og reoler, og jeg trænger til ro og rene linjer!

    SvarSlet
  9. Wow.. det ser faktisk ret fedt ud.. Mon jeg skulle gøre noget lignende med vores rodebutik..

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)