onsdag den 29. juni 2011

Hvad skal I?


 
Jeg elsker ferietiden. Elsker den danske sommer når det ikke regner(!) Men når solen skinner her i vores land, jordbærerne er søde, bierne summer, myggene sværmer og vinden er lun, ja så er der da intet bedre sted at være...

Sidste år havde vi en pragtfuld sommerferie. Vi tog den sådan lidt "dag-til-dag" - kiggede på hvordan vejret blev, kiggede på hvilket humør ungerne var i og tog så en beslutning inden vi satte os sammen og spiste morgenmad. Så var der som regel én af børnene der spurgte hvad vi skulle lave og så kunne vi svare: "I dag skal vi i Zoo" eller "I dag skal vi en tur til Tyskland og handle" eller "I dag skal vi ud og sejle en tur" eller "I dag skal vi slappe af herhjemme"

Ungerne nød det. Der var ingen stress. Vi tog det som det kom og brugte også et par dage hjemme bare med hygge i haven. For børn har jo også brug for at slappe af og komme ned i gear ligesom vi voksne! Ferie for mig er ikke nødvendigvis at man skal pakke bilen og "flytte hjemmefra" for at hygge sig.

I år bliver sommeren også sådan for vores vedkommende. Vi har planer om bl.a. en tur i Legoland (som absolut ikke skal foregå i 30 graders varme), vi skal ud og sejle - ungerne skal fiske efter krabber og nyde vandet, vi skal til stranden, til Sjælland og besøge gode venner, spise store is, grine, grille og måske en tur på restaurant alle 5.

Grunden til dette indlæg er spiret op efter en samtale, hvor jeg møder en mor sammen med sine 2 piger, jeg har også alle børn med mig og hun spørger så meget naturligt (for det gør man jo!!!) "Hvor skal I så hen her i ferien???" - hmm jamen vi skal som sådan ingen steder, svarede jeg...og så vidste mor´en slet ikke hvad hun sku sige og Anna kiggede på mig og sagde: "Jo mor vi skal da ud og sejle og til Legoland!"

Jeg følte mig faktisk en smule som "en dårlig mor" - det der med at vi ikke skal 14 dage sydpå som "alle andre skal".... Blev lidt små-fornærmet så gad ikke engang spørge mor´en om hvor de skulle hen, for det var tydeligt at de skulle ud og rejse!

Har efterfølgende tænkt meget over det og nej!! jeg skal ikke have dårlig samvittighed, jeg skal kigge på mine børn og tænke at de jo hygger sig, hygger sig når vi er omkring dem, når vi er sammen som en familie og laver noget.

Så jeg vil fremover huske at spørge dem jeg møder her i denne søde sommertid: "HVAD skal I så lave her i ferien?"

(skønt at kunne dele et tanke-dilemma med Jer)

Hører gerne hvad I andre har af planer for sommeren!

2 kommentarer:

  1. Ved du hvad Søde, det er helt okay ikke at skulle rejse hjemmefra i sin ferie, det skal du ikke have dårlig samvittighed over. Vi skal jo godt nok i sommerhus (og have besøg af gode venner der), men vi bliver her i DK, og børnene glæder sig helt vildt. De nyder bare at være sammen med os, og så tror ikke det betyder så meget om det er på Costa Del Terrasse eller "Italien".
    Ferien er til for afslapning og ting vi har lyst til, og som måske ikke kan lade sig gøre i hverdagen.
    Knus

    SvarSlet
  2. Det var da en skøn måde at vende den på, Binemor! Du har helt ret - det er jo ikke LOKATIONEN, det hele kommer an på. Det er hyggen, samværet, afslappetheden etc. Vi orker meget sjældent at 'skulle en masse', når vi endelig har fri - og vi orker heller ikke en masse rejsen frem og tilbage for at komme HEN til et eller andet sted, hvis vi i stedet kan gå at hygge og bare være sammen lokalt og i hjemlige omgivelser :-) (Dermed ikke sagt at vi aldrig kommer 'ud' og at det er en dårlig ting, etc.)... KH L

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)