onsdag den 10. december 2014

Jeg kan slet slet ikke følge med

 
 Lige om lidt bliver jeg 35 år...... Det er jo ingen alder!
Alligevel føler jeg mig til tider gammel - eller gammeldags....

Jeg husker tydeligt den jul hvor min mor havde gået arbejdsløs i en periode,
penge var ikke noget vi som sådan snakkede om i min barndom,
vi har aldrig manglet noget, men vi har heller aldrig ødslet pengene væk.

Den jul havde min mor alligevel formået at spare sammen til en vild julegave til min far,
under træet lå der et Canon kamera, et som han havde ønsket sig i mange år.
Min far har vel været 40 år gammel og vi er i start 90´erne.

I går til juleafslutning med mit rytmepigehold snakkede vi om julegaveønsker.
Det er enormt hyggeligt at høre, hvad pigerne hver især drømmer mest om.
De går i 3.-5.klasse og er en meget blandet flok piger.

Det der kan chokerer mig er, at piger på 11 år ønsker sig et Canon kamera eller en Mac Book!!!
At piger helt ned i 2. klasse ejer en iPhone...
Hvad dælen skal vi købe til dem, når de skal konfirmeres eller bliver student??
En rejse til månen???

Jeg ved godt at forbrugsfesten tog overhånd for nogen år siden,
men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad det gør/har gjort ved vores børn.

Hvad gør I Jer af tanker om gaver her i juletiden?

14 kommentarer:

  1. Ih hvor kan jeg godt følge dig. Min nevø ønsker sig kun en MacBook - og kan ikke forstå at det har man da ikke lige julegavebudget til.
    Vores unger er 1 og 4 og de får lidt legetøj - ikke noget stort 200kr hver - pengene er små som studerende og arbejdsløs. Adventgaver i år har jeg købt brugt og det er kun den store der får dem. Jeg købte en hel kasse med spil og dem får hun et af hver weekend.

    SvarSlet
  2. Normalt giver vi vores drenge små ting eller tøj de alligevel mangler, og gerne noget jeg selv har syet og det plejer de at blive glade for. Mine svigerforældre giver altid børnene penge indsat på deres bankkonto, og det synes jeg er kedeligt, og derfor har vi i år købt en stor gave med lego til den ældste og for at der ikke gøres forskel får den lille også en større gave. Men det du nævner, det kan vi slet ikke følge med i, og jeg vil da prøve at præge mine drenge med at det ikke er det materielle som tæller.

    SvarSlet
  3. Det er et godt emne Libbie :-)
    Gisp - at så små børn har telefoner til mange tusinde kroner... Det kan meget let blive en spiral unde ende - og mon ikke nogle af disse børn får et chok når de flytter hjemme fra og skal klare sig selv...
    Vi lever af en indkomst i øjeblikket og det betyder at penge bliver brugt med stor omtanke hos os. Jeg bliver fortsat forundret over hvor meget vi kan spare ved at købe fx brugt (ny) ovn, vintertøj og julegaver (en brugt wii til 400 kr, da en ny selvfølgelig er alt for dyr). Børn bliver tidligt forbrugere nu om dage og jeg synes der er mange vigtige ting at lære dem - og vi forældre har en stor opgave med det. Så vores børn ved godt at tingene er brugte og at det kan fungere fint.
    (til gengæld er jeg blevet mad-snob og vil helst spise økologisk - så jeg er mad forbruger i stedet for tøj/teknologi/rejse forbruger - ingen er perfekte ;-))
    Men ingen tvivl om at forældres forbrugsmønster og gaveindkøb smitter af på vores børn.

    SvarSlet
  4. Nu kan jeg ikke snakke med som forældre med små børn, da mine er voksne. Drengene har ingen børn, så de får en gave, eller kontanter. Men datteren har børn, og der kan jeg kun undres når der laves ønskesedler for det er da ikke småting der ønskes til de små poder, den ene er da ikke gammel nok ril at give udtryk for hvad han kan bruge, så det er vel forældrene som ønsker for dem, det skal være mærkevare mm. Hvad skal man så gøre som bedsteforældre, give dem det som deres forældre ønsker, for i min verden kommer det ikke an på hvad ting hedder, eller hvad ting koster, men derimod at det er tanken som tæller.
    Vi forventer da heller ikke en iPhone, iPad eller lign. Fra vores børn.
    Så mon ikke man bare skal gøre som man selv har lyst, eller kan overkomme, vi har besluttet os for at vi ikke går med på den vogn, men giver det vi har lyst til, så må forældrene bytte gaven, hvis den ikke er god nok.

    SvarSlet
  5. Sjovt du netop skriver dette indlæg om børns ønsker. Jeg spurgte nemlig min klaverelev i går om det samme og jeg var squ ved at falde af klaverbænken over hendes ønsker bl.a. en MacBook og iPhone puha det sørme nogle dyre gaver, synes jeg.

    SvarSlet
  6. Pyha nogle ønsker... ja der ville vi bestemt heller ikke kunne være med, og jeg håber at vi kan præge vores to banditter til at forstå det ikke er navnet og prisen der er det afgørende, men tanken bag. Vi prøver at lære dem at hjemmelavede gaver og genbrugsgaver kan være lige så gode som skinnende nye og kendte mærker, hvis det er noget man kan bruge og er glad for, så betyder navnet ingenting. Begge vores har (snart) egen lille notebook, men det er mandens og mine aflagte, og knægten der fik faderens for noget tid siden, elsker sin som det rene guld, og Dullen venter spændt på at min bliver sat op til hende. De følger spændt med når farmanden eller jeg sætter en gammel sag i stand til noget fint og næsten nyt, og tøj fra H&M har heldigvis højere kurs end meget andet, da de har de sjoveste print og er dem begge børn bedst kan li :)

    SvarSlet
  7. Mine drenge har ikke store ønsker (11 og 13 år) og dog... de ønsker sig rollespilsting og det er ikke helt billigt. Men det er ikke i en prisklasse med Iphone og den slags. De har hver en smartphone som til fulde opfylder deres behov og er ikke interesseret i hvilke mærke den er.
    Til foråret skal Oliver konfirmeres og der er det planen at han skal have en bærbar computer i gave af os.
    Vi har gennem årene prøvet at lærer dem at man kan ønske sig lige det man vil men at man ikke skal regne med at alle ønsker bliver opfyldt. Og det er, hvis jeg selv skal sige det, lykkes ganske godt.
    Da Oliver holdt fødselsdag for 14 dage siden sagde han; det betyder ikke noget med gaverne, bare jeg har en god dag med hele familien. (Der er flere studerende i familien hvor pengene er små) der smeltede mit moderhjerte altså lidt :)
    Drengene har meget flot "mærketøj"synes de selv... Men det er altså mit eget mærke. De vil nemlig gerne gå i det tøj som Mor syr :)
    Ellers er deres tøj ikke noget specielt mærke.
    Og da en af dem i sommers blev spurgt hvorfor han gik i de bukser svarede han: Fordi jeg kan og fordi jeg ikke gider ligne dig...

    Kh. Linette

    SvarSlet
    Svar
    1. Seje børn du har, det er fandme flot tacklet i det forbrugssamfund vi har, hatten af for det... :0)

      Slet
  8. Synes det er så synd at det er blevet en selvfølgelighed at børn får store gaver til jul...særligt fordi jeg desværre som "gammel" bankrådgiver ved at det ofte sker med en overtrukket konto eller træk på kreditten :o(. Er sikker på at børnene hellere vil gå et nyt år i møde uden skulle lytte til forældre der skændes om økonomi.

    Når man (bare) får store gaver gør man i sidste ende også sine børn en bjørnetjeneste - de vaner de får med hjemme fra hænger nemlig ved - har ikke tal på hvor mange unge jeg har været vidne til har fået et chok uden lige den dag de er flyttet hjemme fra....hvor skulle pengene nu komme fra?

    Det er nok svært at ændre børnenes ønsker, men så synes jeg man skulle give dem penge, så de selv opdager hvor mange penge ønskerne koster - det er noget andet at skulle bruge egne penge/selv betale end at få...

    Kh. Pia - der heldigvis stadig har drenge der elsker at lege og være kreative (=masser af ønsker, der er til at indfri)

    SvarSlet
  9. Jeg hader simpelthen denne del af julen... Jeg mener når julen begynder alt for meget at dreje sig om gaver, og der opstår skuffelser hvis ønskerne ikke bliver opfyldt... Og ja, det er svært at følge med, når klassekammerater får større og større gaver, samt mange af dem... Jeg forsøger at gå mod strømmen, men det er svært og man bliver stresset pga. julegaveræs...

    SvarSlet
  10. Søde Libbie, det er et super vigtigt emne at tage op.
    Jeg er aldeles ligeså "gammel" omkring dig med dette med mine for nyligt 33 år;-)
    Min klasse er 5. nu og alle har jo enten iphone eller ipad nærmest. Vildt!
    Kærestens niece ønsker også en MacBook og tænker at hvis alle bare går sammen.... Jamen, hvad tror de lige man giver for.

    Vi giver Magnus hjemmehæklet legemad, en turtle jeg er igang med og en plakat Mikkel laver. Tænker at han i det nye år får et legekøkken, når IKEA har tilbud.
    Det er jo ikke gaverne der skal tælle...men glæden og hyggen.
    Tænk at det jo er folk på ens egen alder, der også fastholder overforbruget... Tsk tsk!
    Dejligt indlæg:-):-)

    Kram kram

    SvarSlet
  11. Hvor er det dejligt at læse, at jeg ikke er den eneste der kan undre mig over gavernes størrelse. Mine nu 16 og 18 årige børn, fik deres første lille billige mobil i 6./7. klasse..... En enkelt af dem ejer en iphone, en 4er , tror jeg det er, købt brugt for egne sparepenge. Vi har et gavebudget der siger 800 kroner pr. barn. Under juletræet kommer ting som, lækre parfumer, lingeri, "flyttehjemmefra " udstyr, musik, dvder og tøj. Jeg kender mange der har et helt "almindeligt forhold til gavebudget, og tæker lige som os. Og så kender vi dem, hvor det ikke kan blive stort og vildt nok. Du har ret Libbie, men vi kan jo også se det ved konfirmationen. Jeg tænker ofte, at hvis de skal hentes i store amerikanerbiler, holde fest med dans og musik, store dyre gave til 5- 10.000 kr, ja hvad skal vi så forældre så finde på, den dag de finder deres hjertenskær, og skal giftes ?? Vi hverken kan eller vil, være med på det niveau. Vores 3 børn , havde ved konfirmationen, selv arr. kørsel fra kirken. Den ene gang blev vores tvillinger hentet i den gamle trækvogn, pyntet med flag , bøgegrene og balloner, trukket hjem fra kirken af deres bror, og anden gang, var det lillebror der blev hentet i vores trillebør, pyntet i sønderjyskes farver. Det var så festligt, og noget der blev lagt mærke til, blandt alle de monsterstore biler. Nej, folk skulle lige tage og klappe hesten.

    SvarSlet
  12. Jeg tror det er mange som tenker som deg, jeg gjør i alle fall det. Vi har et ansvar overfor våre barn. Vi kan ikke skjemme dem bort, det vil ikke gagne dem i det lange løp. Vi gir absolutt ikke slike dyre ting, og kommer ikke til å gjøre det heller. Godt å se alle kommentarene som viser at flere tenker slik :)

    SvarSlet
  13. Åh Libbie!
    Godt indlæg. Jeg gør mig umage for at undgå at give mine unger alt. Det er godt at lærer at ting koster og at penge ikke kommer af sig selv. Jeg prøver også at lærer dem at julen ikke kun er gaver. Det er traditioner, dufter, samvær-...
    Jeg mener at vi snart når til et punkt hvor vores børn ikke længere ønsker sig noget. Konfirmander som ikke kan finde på en gave... Vi er der jo næsten som voksne
    Derfor er jeg begyndt at give gaver, som børn rent faktisk mangler: sokker, gode bukser, skihandsker...'Også til mig selv og kæresten. Hvorfor skal julegaven være ekstra romantisk, når han nu mangler hæleløse træsko, som han tager på i haven hver dag??
    Vi må ændre noget. I vores familie har vi sat os fælles mål. Vi vil gerne være gældfri og gerne til Frankrig til sommer. Vi kunne godt låne pengene til ferien. Men vi vil hellere sparer sammen - så må der jo spares et andet sted. Og ungerne er involverede. Vi er simpelt hen i gang med at gøre os fri at skammen over ikke at have alt. Det er ok. Og det gør ikke julen ringere.
    faktisk før det julen bedre. At vi laver selv og ønsker os ting som kan gøre vores hverdag bedre. Om man har den ene telefon eller den anden - det er kun skønt en uges tid. Men lune fødder i uldne futter - se det bliver man glad for hver morgen. Men mange får bare hjemme futter når de ikke har, for der skal jo ikke mangle - men det må der egentlig gerne.
    Jeg er åbenbart også gammeldags! Men jeg mener det er en pligt at lærer unger og os selv.
    Tak for indlægget
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)