onsdag den 2. marts 2016

Temafester

Photo from libbiem

Jeg er vild med temafester, i flæng kan jeg nævne, at jeg har deltaget i en værkstedsfest med kedeldragter, overalls, olie og store dæk. Bierfest, med masser af farverige dirndl´s, mænd i læderbukser, ternede duge og store fadøl i alt for tunge glas.



Vi var til Charlston party hos min skønne veninde for nogen år siden, hvor vi var i korte kjoler med lange frynser og førte os frem med elegante cigaretholdere. Jeg havde endda iført mig en paryk!

Den mest gennemførte 80´er fest, ved samme veninde, med neon farver, Ball bluser og masser af lækker musik og sprut i lange baner.

Min erfaring er, at man bliver mere løssluppen til temafester, det hele er lidt mere komisk fra starten af, og man har noget at grine af. Det bliver ikke så stift og pænt.

Det sidste nye hernede i Sønderjylland er Bonderøvsbal. Hvor man har halmballer som pynt, mænd i overalls og ternede skjorter, store gummistøvler osv. Det gad jeg godt prøve!

For inspiration så se her hos fastelavn.dk, så får man lyst til at sende indbydelser ud med det samme.

1 kommentar:

  1. Vi har haft nogle skønne fester sammen 🎉💃🏼🍻og du har fuldstændig ret, festen bliver bare sjovere når man er klædt ud 😜Vi var til bondebal sidste år i byfesten, det var også mega sjovt. I år står den på "kutterbal" så på med vaders, fiskegrej eller lækker matros-tøj....du er hermed inviteret 🎣🐠🐟😉😘

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)