mandag den 18. januar 2016

Så fandt jeg kreativiteten igen

Photo from libbiem

Når Pia, Gitte og Lena sidder omkring mig, er det ingen sag at finde hverken energi eller kreativitet frem. Den blomstrer ligefrem, og jeg stor nyder det.

Et døgn, hvor vi ikke skal tænke på andet end hvilke stoffer der passer bedst sammen, og om vi vil have en kop kaffe mere... Vi inspirerer hinanden, viser ting fra Pinterest frem, som vi overvejer at lave, drøfter muligheder, snakker politik, børneopdragelse, ægteskab, skole, arbejde, madopskrifter, familie, økonomi osv osv

Det må være enhver kvindes ret!

Vi mødtes for 10. gang til krea weekend og denne gang hos mig, og regnede os frem til, at vi siden januar 2013 har mødtes 3 gange årligt.

Pia og mig mødtes for første gang, da jeg afholdt blogtræf i Kolding i september 2011. Kan I huske der var noget der hed blogtræf?? Det var sgu hyggeligt!

Her i december måned startede vi endnu en ny tradition, nemlig at mødes i Vejle og spise lidt lækker mad sammen og ønske hinanden en god jul.

Vi er såmænd også blevet så tætte, at jeg ikke var det mindste i tvivl om at invitere til fest, da jeg valgte at fejre min halvrunde fødselsdag i december 2014. Vi er veninder nu og deler alt!

Photo from libbiem

Photo from libbiem

Jeg fik denne gang gjort et patchwork projekt færdig. Fik startet et nyt op og fandt langt om længe mit broderi, som har været forsvundet i næsten 1 år. Fedt!

Vi fik også startet et fælles projekt. Vi vil gerne have noget, så vi kreativt kan dokumentere vores weekender. Det skal jeg nok vise frem, når det begynder at tage form.

Håber I andre har haft en dejlig weekend med masser af sol, frost og krea.

2 kommentarer:

  1. Jeg får sådan en lyst til at ønske jer tillykke med jeres venskab. Hvor er det dejligt at man kan mødes på den måde, og i sandhed blive "rigtige veninder".
    Kh
    Maria

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det bare super hyggeligt, gid det var mig der var til krea weekend.

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)