torsdag den 17. september 2015

En lille historie om et sødt øgenavn

Photo from libbiem

Da jeg var en lille pige, havde vi her i byen en stofbutik, som Bente ejede, "Stof-Bente", det kaldes hun stadig, selvom butikken ikke har eksisteret i over to årtier. Men heldigvis Bente er stadig ferm til både at hækle, strikke og ikke mindst sy patchwork. Hun er på instagram nu @bente_s_hansen og er til stor inspiration.

Hun har syet nogen super fede puder i patchwork, som min mor straks forelskede sig i, og sådan lidt henkastet sendte hun mig et screenshot af dem og skrev: "Sådan nogen ønsker jeg mig!"

Så jeg er gået i gang, for hvem vil ikke gerne glæde sin mor.

I går nede i krea kælderen fik jeg syet en del på den første pude, og man kommer langt når snakken går lystigt, og der er kaffe i koppen.

Photo from libbiem

Inden krea var jeg lige et smut forbi min faster og onkel, som også bor her i byen.

Min faster har ligesom mig et svagt hjerte for kongeligt porcelæn og andre smukke ting. Derfor havde hun tænkt på mig, da en flyttekasse med dette stel dukkede op i skuret.

Så aftenens franske vafler blev smukt serveret på kagefad med guldkant.

Lidt kongelig har man vel lov at være...

6 kommentarer:

  1. Lækre stoffer og kager :-)
    Dejligt at din mor ønsker sig hjemmelavede gaver :-)

    SvarSlet
  2. Hold op, hvor er det bare pænt det patchwork, Libbie!

    SvarSlet
  3. Smukt arbejde...den skal mor nok blive glad for ;-)

    SvarSlet
  4. Du er simpelthen så dygtig til det patchwork.
    Nu har jeg jo selv forsøgt mig med et lille projekt, og jeg er virkelig imponeret over at du syr den ene smukke ting efter den anden :)

    Kh. Linette

    SvarSlet
  5. Ren eye-candy :)
    Det er hårdt at være dronning ❤️

    SvarSlet
  6. Sikke et flot patchwork. og skålen er jo så smuk.

    joan/wooz.dk

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)