mandag den 18. maj 2015

3 dages arb og 4 dage fri

DET sku være mit slogan, hvis jeg stillede op til folketingsvalget!



For med 4 dage fri til, at gøre lige hvad man har lyst til, det er da skønt!

Vi fik besøgt oldemor på plejehjemmet. Hun havde det godt, så der blev grinet og snakket.

Vi kørte til Haderslev, så Victor kunne deltage i Vesterskovsløbet. Han løb 2,1km på 10,13 (wtf det er jo lynhurtigt...!)

Vi fejrede min mors fødselsdag med lækre grillpølser, rødvin og bailey til kaffen.

Jeg havde venindetid i Ribe med lækker frokost på Quedens Gaard og skøn shopping! I låve it...



Jeg fik afprøvet Xenia´s lækre opskrift og vi smovsede i kylling og flødesovs fredag aften.

Min mor inviterede Emil og mig på brunch i Haderslev lørdag formiddag. Vi valgte Cafe Glas og råhyggede med kaffe ad libitum.

Jeg fik besøg af Lena og Sofie til kaffe lørdag, og imens Emil og Sofie kastede sig over Brio banen, kunne vi sidde og kaffe den med hver vores patchwork projekt. Se det er kvalitets tid!



Jeg sad selv lørdag aften med håndbold på den ene kanal(!) og grand prix på den anden, hvor jeg uheldigvis slog om, alt imens Johnny Logan sang "Hold me now" i nogen alt for stramme bukser og så havde han også lige glemt, at tage skjorte på under vesten. To much skin!!

Så jeg drak et ekstra glas rødvin og syede videre på mit patchwork. Mit humør var lige til SATC!

Jeg fik løbet godt 4 km i en fin tid søndag formiddag, lige sådan en hurtig indskydelse, da min mor tilbød at sidde ved Emil imens. Men fint nok at få trænet når jeg er tilmeldt Femina kvindeløbet næste onsdag.

Jeg lokkede også Emil med en tur på kirkegården i strid blæst, og sammen fik vi besøgt mine oldeforældre, min fars forældre, min dejlige bedstefar og unge mennesker jeg har kendt, som desværre mistede livet alt for tidligt.

Jeg håber også at I har nydt fridagene.

6 kommentarer:

  1. Virkelig skønne billeder og dejlige dage I har haft.

    SvarSlet
  2. Sikke en dejlig weekend du har haft, mun har også været super god med bl.a fødselsdagsfest for min kære mor og lidt kreaprojekter

    SvarSlet
  3. Hvis du stiller op til folketinget, så ville jeg helt bestemt stemme på dig. For det slogan er lige noget vi kan bruge :)
    Tusind tak for et par skønne timer, det må vi gøre noget oftere :)

    SvarSlet
  4. Hold fast du nåede meget.... Jeg havde kun fri i 3 dage, og jeg nåede at gøre hele hytten rent, invitere mand og søn til lækker mad hos Fru Dax på Rømø, at se Downton Abbey, og nyde go rødvin fredag aften.... :0) Men det var heller ikke så ringe endda...

    SvarSlet
  5. Jeg stemmer 110% på Libbie-partiet :-)
    Skønne dage, skønne ord, skønne billeder.
    Kh

    SvarSlet
  6. Du får helt sikker min stemme hvis du stiller op til valget.
    Hvor lyder det skønt med alle de ting du har brugt fridagene til :)
    Jeg havde også fri de tre dage før Kr. himmelfarts dag, da vi havde travlt med at gøre klar til Olives konfirmation netop den dag.
    En super skøn dag for alle. Og hvor var jeg dog glad for mine fridage bagefter, de var tiltrængte.
    Lange weekender burde være en lov!

    Kh. Linette

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)