onsdag den 20. august 2014

Boring black // Transformation

 
Nu lufter jeg lige nogen tanker, ikke noget man som sådan skal hænge mig op på eller tage vildt seriøst. Blot en spredt tankestrøm, om en transformation der har luret her henover sommeren.
 
 
Min garderobe!
 
Min garderobe er underlig. Den er et stort sammensurium af tøj købt i Føtex, dyre klassikkere, H&M stangvarer, basistøj, tøj købt på nettet, tøj købt tilbage i 2007, tøj fra genbrug og tøj jeg har fået.
 
 
Hele sommeren har jeg rendt rundt sådan her, i mine sorte shorts købt i den lokale dameforretning.
 
Andet kunne jeg ikke holde til pga varmen, og noget har nok forandret sig henover sommeren..
 
MIG
 
Jeg er forandret...
 
Jeg er også blevet lidt tyk (igen) og måske er det derfor,
 at jeg synes den sorte farve er mest klædelig til mig.
 
 
Så den anden aften tømte jeg mine tøjskabe, stærkt inspireret af Trine, kender I hende?
 
 Hun blogger på Den lille Recessionista og jeg synes hendes tankegang og hele
processen vedrørende hendes garderobe er super inspirerende.
 
Jeg er sådan én der har gemt 8 par jeans fra min tynde periode, og come on HVIS jeg nogensinde bliver SÅ tynd igen, så vil jeg nok gerne have nogen nye, tror I ikke....
 
Det hele røg, ud til højre og kraftig sorteret!
Noget fik jeg solgt, noget blev givet væk og en del afleverede jeg hos Røde Kors.
 
Det føles super godt og gav luft på hylderne + at jeg nu faktisk kan overskue hvad jeg har!
 
 
Nu er jeg mega spændt på hvad jeg får syet i weekenden, for planen er klart,
 at jeg hovedsagelig vil sy tøj til min nye mere klassiske og enkle garderobe.

Bestemt nogen efterårskjoler og jeg vil også gerne finde et lækkert bluse mønster,
sådan lidt oversize som sidder pænt. Stofferne ligger klar. Mon det lykkes?

25 kommentarer:

  1. Åh jeg skal dælme også have ryddet ud.. Mit nye fortsæt er at jeg kun køber kvali. Og så ud med alle de der forkerte impulskøb. Det letter nemlig gevaldigt! Både i skab og hoved :)
    Henriette // www.blondinemor.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så ret Henriette. Jeg kan ikke kun købe kvali eftersom lønnen ikke er stor nok og med hus og 3 børn, tja... Men jeg er også godt nok tilfreds med en skjorte fra Vero Moda til 150kr og så tænker jeg at den må holde så længe den kan (jeg skal jo så bare lige huske at smide den væk når den ikke er pæn mere...)

      Slet
  2. jeg kender det godt...det med at gemme tøj. Min vægt har ligget ret stabilt de sidste mange år (+ - et par kg), men alligevel har jeg gemt tøj som jeg ikk brugte, for måske det kom på mode igen?
    Da jeg for år siden skulle flytte smed jeg ud, sorterede og kiggede med "kritiske øjne". Det hjalp og jeg har styr på hvad der er i skabet nu (selvom man aaaaltid synes man mangler tøj, - typisk kvinder?).
    Hvis der er noget tøj jeg er i tvivl om jeg kan undvære har jeg en gammel rejsekuffert i kælderen som jeg opbevarer det i. Jeg glemmer det ikke, men hvis jeg efter ca ½-1 år finder det og ikke vil bruge det ryger det fluks til genbrug.....det er et godt råd.

    // Rikke //
    Mit element

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk også en kasse på loftet med noget hengemt tøj i.... Kan ikke engang huske hvad der er i (ups) men i mit klædeskab fungerer det sådan at den øverste hylde som jeg slet ikke kan nå uden stol, nu gemmer på det tøj der ryger næste gang.

      Slet
  3. Jeg har løbende det sidste års tid ryddet op i skabet, først noget virkelig slidt tøj, så de ting jeg havde gemt men stadig ikke brugte og til sidst sorteret i stilarterne, for det hang bare slet ikke sammen og hvilken lettelse at jeg nu kan overskue hvad jeg har og ikke mindst mangler :)
    Glæder mig til at se hvad du får suppleret med ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har farve-sorteret bunkerne det giver mig meget bedre overblik og ja mit problem er nok også at det "vilde" tøj jeg har tit mister min opmærksomhed.... Men så er det jo godt jeg kan få det solgt :)
      Tak for din kommentar

      Slet
  4. jeg har gang i den helt store oprydning af tøj og ting det er hårdt både fysisk og physisk men meget rart bagefter så jeg kan godt følge dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kiggede også på min bogreol og tænkte "Hvorfor gemmer jeg alle de magasiner?" Jeg kigger jo aldrig i dem, men uha de har jo også kostet 69kr pr stk....
      De ryger i aften!
      Tak for din kommentar søde Helle

      Slet
  5. Jeg tror at vi alle igemmen årerne forandrer stil. Jeg kan huske, da jeg fik MindsteDatter for 6 år siden gik jeg meget i en bestemt stil. Og jeg kan se at det som var mit yndlingstøj for 2 år siden, ikke længere er det samme. Jeg har perioder med farver, og perioder med sort/hvid/grå. Noget af mit tøj er mega gammelt. og noget er sprit ny.
    Jeg kan fuldstændigt sætte mig ind i din tankegang. Og jeg smider også tøj ud en gang imellem/eller sælger det. Og har også gemt for småt tøj. Og smider det pludselig ud. For selvfølgelig vil vi helre have nyt tøj end hoppe i de gamle jeans. (ihvertilfælde for det meste).

    Men det er jo bare skønt med forandring.

    Jeg kan til gengæld ikke sige det så meget om min mand. Jeg tror faktisk det er fuldstændig samme stil han kører, som da vi blev kærester for 23 år. Og det er da lidt skræmmende. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du har ret Henny og jeg tror også det er dertil jeg er kommet. For jeg er jo ikke 20 mere og må vist til at tænke over hvordan jeg klær mig *ha ha*
      Ville elske at se et billede af din mand :)

      Slet
  6. Det er sjovt så forskelligt det kan være...i mit tøjskab holder overdele maks 1 år og derefter må de smides ud da de lugter (har det man nok vil kalde en stor tendens til at svede under armene). Så bukser er nok det eneste der holder længere og jeg er mest en kjolepige...så her hos mig bliver der ryddet ud løbende og det er vist strømperne der er noget af det ældste jeg har :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. *ha ha* ærlige Anne, ja noget tøj kan godt begynde at lugte kronisk som vi siger. Jeg tror også tit det er det billige tøj der ikke kan klare de mange vask. Mit tøj bliver også tit skævt.

      Slet
  7. Det er faktisk sjovt som vejret kan være skyld i at vi for øjnene op for at bruge mindre mængder tøj. Selv var det fordi jeg var blevet tyk, og derfor ikke havde ret meget tøj jeg kunne passe.

    Lige fortiden tænker jeg faktisk at jeg har lidt for lidt tøj. Men helt ærligt, jeg har tøj på hver dag, så så meget kan jeg da heller ikke mangle vel? :)

    Jeg glæder mig til at se hvad du får syet. Jeg har også selv en ordenlig bunke stof liggende som skal forvandles...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da vildt spændende Trine, tænk jeg vidste ikke at du også syede!!!

      Slet
  8. Sikke mange ben! :o) Sjove billeder!
    Jeg gemmer også en masse af mit tøj til "bedre tider" ;o) Selv om jeg ved godt at det er sund at rydde op i skabet og fjerne noget for altid. Typisk...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elena. Jeg tror vi alle gør det og vi har også alle prøvet at lave fejlkøb! Men mon ikke vi lærer det på et tidspunkt?....

      Slet
  9. Jeg er heldigvis godt til at få sorteret ud i garderoben 2-3 gange om året. Tøjet bliver sorteret i forskellige bunker. Det som veninderne kan bruge, det som er så pænt at det kan sælges eller byttes på Trendsales eller andre portaler, og det som ryger til genbrug eller skraldespand. Hvis noget af mit tøj ikke har været brugt i 6-12 måneder ryger det videre. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. 2-3 gange om året!!! Åhr du er sej - men du har ret. Hvert forår står jeg trist og kigger ind i mit skab og magter ikke at se på sommertøjet fra året før...

      Slet
  10. Hvor spændende med dine tanker om stil og forandringer:-)
    Jeg ryddede også op i søndags, men må gøre det igen... Lavede nemlig mange aaaaah-den-gemmer-jeg-lige-måske-jeg-vil-bruge-den;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. *ha ha* Jonna, jeg tror såmænd også bare det er fordi jeg bliver ældre (gulp) - men det føles godt

      Slet
  11. Jag behöver också rensa i garderoben (och i andra skåp!), hoppas att jag får tid och ork att ta tag i det snart.

    SvarSlet
  12. Jeg gjorde præcis det samme da jeg havde født i Maj forrige år, men det resulterede i at jeg har haft hvad der kunne hænge på et kvart tøjstativ (ca 10 bøjler) det sidste års tid, pga jeg tilfældigvis også valgte at gå på su samtidig med tøj udsmidning.. nu har jeg endelig fået købt lidt nyt og også begyndt at sy lidt selv..
    Glæder mig til at se hvad du får syet - MEN, hvad så med alle dine fine farverige kjoler du har syet så mange af på det sidste?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har solgt en del af dem, skykjolen, den med prikkerne og stjernekjolen har jeg stadig. Jeg er ikke gået helt i sort, og dem her kan jeg ikke skille mig af med.

      Slet
  13. For mig udelukker det ene ikke det andet - jeg ELSKER sort, men kan også finde på at tage "modige" prints på. Det kommer an på anledningen og humøret. Jeg sorterer med jævne mellemrum - det bliver jeg nødt til da jeg ellers ikke har plads til alt det jeg syer eller shopper.....efterhånden har jeg vel omkring 130 kjoler:-) og jeg har nok omkring 25 par bukser (har halveret det fornylig), men jeg går stort set heller ikke med det samme to gange på en måned.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  14. Jeg burde gøre det samme - rense ud og smide ud. Det tynger - og jeg kan snart ikke længere lukke skabet.. Et luksusproblem, men ikke desto mindre.. Du efterlyste et godt basismønster. Jeg har været rigtig glad for Grainline Studios Hemlock T-shirt. Det er et gratis pdf-mønster. Hvis du googler kan du se hundredvis af udgaver. Du er også velkommen til at kigge på min blog, da jeg selv har syet den nogle gange (jeg har faktisk en på lige nu:)).

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)