tirsdag den 20. maj 2014

Et farverigt skønt univers


Lørdag tilbragte jeg hos søde Pia i hendes farverige palæ i hjertet af Gråsten.

Pia havde også inviteret mine skønne veninder Pia og Lena

Jeg elsker at komme i sådanne hjem, hvor jeg bliver så enormt inspireret af farver,
små dimser, lækkert tilbehør og finurlige anderledes måder at skabe sig et hjem på.

Pia forstår, om nogen anden, at gøre sit hjem lækkert med de varmeste farver, store
billedcollager af dem hun elsker og gamle istandsatte møbler som rummer alskens
kreative ting. Pia indretter med et glimt i øjet, men tænker også praktisk i de løsninger
hun sammensætter. Store vinduer med herligt lysindfald og små hyggelige
hjørner med madrasser og puder til hendes to børn.
 
 
 Pga. manglende energi, ovenpå træls sygdom som bare ikke ville slippe mig, havde
jeg overgivet mig og fundet mit evighedsprojekt frem igen.

Jeg nød at have roen og bare sidde og hygge med pigerne, god kaffe, et overdådigt
brunch bord og mine fine gule retro stoffer. Det bliver altså bare så fint.
 
 
 
 Kæreste Pia, endnu engang tusind tak for invitationen, det var så dejligt at se dig igen og
bare hygge-sludre og inspirere hinanden. Du er en dejlig gæv pige, og jeg håber snart vi ses igen.

Tænker også, om der snart igen er grundlag for et blogtræf hernede sydpå...

11 kommentarer:

  1. Det ser virkelig hyggeligt ud! Der kunne jeg også godt bruge en dag på at kigge på skæge detaljer.
    Håber du er blevet rask?
    Solhilsner Stine

    SvarSlet
  2. Hvor ser det fint ud. Dejligt med sådan en hyggedag. Blogtræf..... Behøver du spørger :-) Selvfølgelig er der grundlag for det.... Hvis altså også os lidt mere nord fra må komme med :-)

    SvarSlet
  3. Et hus fuld af farver, jeg er vild med det. Jeg er meget mere til farver end bare det hvide. Og sikke nogle lækre billeder du har fanget.

    SvarSlet
  4. Hvor er det hyggeligt hos Pia :-) Der er ikke noget som en dag med tøser, snak og håndarbejde. Jeg er også klat på et blogtræf igen.
    Kh Line

    SvarSlet
  5. Sødeste Libbie, selv tusinde tak for jeres besøg. Det var så hyggeligt, afslappende og skønt at snakke med jer. Og tusinde tak for de søde ord om vores dejlige palæ ;) Det glæder mig at du, og andre, kan inspireres.
    Jeg er helt sikkert klar på et blogtræf -du er jo så god til det med at få sådant organiseret <3
    Håber at du har fået det bedre! Kærligt smil fra Pia

    SvarSlet
  6. Super lækkert arbejdsværelse! Jeg så også de billeder på Instagram, og tænkte at du har så dejlige "arbejdsvilkår" :o) Troede at det var dit hjem, så det hjælper at læse teksten. Og hov, klikkede på linket til Pias blog - hende kender jeg, vi sad sammen til blogtræffet. Virkelig imponerende med hendes hjem!

    SvarSlet
  7. Skønne billeder.
    Blogtræf-jeg håber også at kunne komme ned fra nord;-)

    SvarSlet
  8. Jeg ville elske et blogtræf - Jeg tør bare ikke melde mig til, der sker ALTID et eller andet så jeg ikke kommer afsted alligevel :0(
    Med mindre selvfølgelig I holder det her ved mig ;o)

    SvarSlet
  9. Det ser rigtig hyggeligt ud. Og ja et blogtræf det ville være så fint :-). Bare sæt igang.. :-)

    SvarSlet
  10. Det bliver så godt det tæppe!!! Tak for endnu en hyggelig dag i dit selskab. Tror også sagtens jeg kunne lokkes til at køre til blogtræf sydpå igen ;o)))

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)