mandag den 12. maj 2014

Det er de små detaljer der tæller


Jeg er simpelthen så glad for kittelkjolen. Pasformen er så behagelig og intet der strammer.
 
Jeg droppede brystlommerne, måske mest for at forenkle processen for mig selv,
når det nu var første gang, jeg kastede mig ud i et nyt mønster.
 
Jeg har lavet stikninger med turkis tråd og kom frem til at bruge
turkise knapper påsyet med postkasserød tråd, bare fordi...

Jeg elsker hvordan man kan fremhæve eller nedtone farver i stof ved at bruge forskellig
tråd, kantbånd, knapper og piping. Det er én af de processer jeg elsker allermest.
At lege med farver og print.
 
Bæltet, som kjolen er født med, droppede jeg også for ikke
at skabe for meget fokus på min ikke-eksisterende talje,
men jeg har sat bæltestropperne på fordi den detalje virker ret godt.
 
På min næste vil jeg påføre piping ned langs knapperne og op til kraven starter,
synes det ser super fedt ud og piping gør kun noget godt for hjemmesyet tøj.

Det er sjovt, som kjoler har vundet indpas i min garderobe, og jeg har svært ved at
gennemskue, om det er min alder der har indflydelse herpå eller moden.

Men når jeg surfer rundt og suger inspiration til mig,
 synes jeg der er flere og flere kjoler på de tynde modeller (ej skrev jeg lige det!)
Men hallo de har jo ingen inderlår...!

Jeg har bl.a. set en kjole hos Esprit.dk som jeg har lagret i hukommelsen.
Den er sådan lidt buksedragt-agtig og jeg tænker, at i det rette løse viskose stof
kunne den være enormt rar at have i garderoben, når solen vælter ind over DK

 

9 kommentarer:

  1. Den er simpelthen også bare så fin! - og ja du har helt ret, når man bruger tid på detaljerne bliver resultatet også bare det mere lækkert!
    Den der esprit kjole er da for lækker!

    SvarSlet
  2. Uhh den er så fin og det er sådan noget fint stof. Og du har helt ret med detaljerne, for med piping i en anden farve, ville den jo få et helt andet udtryk!

    SvarSlet
  3. Den er så gennemført Libbie! Jeg går i gang med min på torsdag, har jeg lovet mig selv:-)
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  4. Den er mega fin. Jeg har samme overvejelser som dig om at lave mere pipping... måske jeg lige skulle få smækket min kjole på bloggen også... Jeg er også helt pjattet med pasformen og synes det er de ekstra timer værd... Altså i forhold til en jersey t-shirt kjole... Den er virkelig fin - tak fordi du skubbede til mig...
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  5. Den er simpelthen så fin :-)

    SvarSlet
  6. Sikke en fin kjole du har lavet - og sikke fine detaljer. Jeg tror, det er den tid, man bruger på detaljerne, der er allerbedst givet ud, når man syer selv. Det er ikke den ekstra aften, man brugte på at sy kjolen, man husker efterfølgende, men at man faktisk fik syet noget man synes er fedt at bruge. Jeg klikkede lige ind på Esprit-kjolen. Jeg syede - før bloggen - en lignende kjole på basis af Fernanda buksedragten fra Stof 2000. Her brugte jeg overdelen og syede så bare et rør på istedet for buksedelen - det fungerede rigtig fint. Held og lykke med det.

    SvarSlet
  7. Den er SÅ flot - rigtig fine detaljer.

    SvarSlet
  8. Jeg elsker også at lege med detaljerne. Pipingbånd er så fedt, små stofrester, knapper, lommer og ja hvad man ellers kan finde på.
    Da jeg bar barn og teenager så man aldrig mig i kjole, men i dag har jeg ofte kjole på, det er mere feminint end mange andre beklædningsdele. Måske derfor du har fået smag for kjoler?

    SvarSlet
  9. Den er virkelig lækker din kjole, libbie. Og med så mange smukke detaljer 😄

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)