Min mor skrev en sms til mig i går: "Anna hyggede sig helt vildt i krea-klub, de andre piger synes
hun er sjov, og så har hun sin mors "skrækkelige" humor" *ha ha* min mor har ret,
min humor er sort - meget sort, og jeg tænker, at ja man skal kende mig for at vide, at det
pis jeg ofte siger er meget kærligt ment og for sjov!
Jeg prøver faktisk også på at lære mine børn ironi og synes,
det er enormt vigtigt, at man kan grine af sig selv.
Jeg har heller ingen problem med at stille mig op sammen med mine rytmepiger
og danse Macarena foran 150 børn og deres forældre fra byen,
for jeg har det sjovt(!) og tænker, at det er det livet går ud på.
Jeg vægter meget højt, at mine børn har det godt, alle børn skal have det godt. Jeg er ofte den
første til at give folk roser, når de gør noget godt, men jeg står også altid forrest i rækken når
der er noget jeg er utilfreds med, og er desværre ikke bange for at sige min mening.
Jeg laver aldrig en status opdatering på facebook for at gøre opmærksom på mig selv.
Nogen skriver: "Så er den gal igen..." eller "Store beslutninger skal træffes" eller
"FUCK hvor er skuffet" - Synes simpelthen det er så plat, for straks er der 10 der spørger
"ej hvad er der galt søde...?" omg så skriv da "Så er den gal igen, hunden har tisset på gulvet"
eller hvad der nu er sket. Eller grib knoglen og ring til din veninde og fortæl...
Jeg magter det ikke...
Det giver mig mange hug.
Det gør, at mange har en mening om mig..
Jeg beskriver tit mig selv som en mokke, mine veninder brokker sig og modsiger mig.
Veninderne er tætte på mig, de ved hvor de har mig og jeg er der altid for dem.
Jeg er ærlig overfor dem, og det tror jeg ikke de er det mindste i tvivl om.
Jeg er ikke overfladisk. Jeg er ikke bange for at tage fat om følsomme emner.
Jeg er følsom - meget følsom, har let til tårer hvad enten de er lykkelige eller ulykkelige.
Min familie og vores venner betyder alt for mig, og jeg værner og passer på dem!
Jeg går ikke vildt meget op i mode, vælger som oftest min egen stil. Gider ikke ligne alle andre.
Gider heller ikke vælge den vej som alle andre gør, dog uden at være modsat. Det er bare
kedeligt i længden. Hvis moden siger, at det er yt at gå i tunika, tænker jeg who cares??
Jeg er en tænker, jeg analyserer alt, vender og drejer og snakker, jeg snakker meget....tror jeg...
Jeg er lykkelig, lykkelig for at jeg tog ansvar for mit eget liv.
Lykkelig for at jeg valgte at blive lykkelig.
