tirsdag den 2. august 2011

Ferieplakat


Ferie er skønt. Ferie er hygge. Ferie er afslapning, kolde sodavand, pølser på grillen, bare tæer, sol, fodbold i haven, snobrød, vandkamp osv

Vi har været heldige. Vejret er super lækkert og ungerne kommer alt for sent i seng hver aften(!)
Som i dag(!) hvor naboerne (dem med haven hvor der ingen ukrudt er og alle buske/træer nænsomt klippes med ført hånd) inviterede på en øl - hvilket udviklede sig til at vi bestilte pizza og jeg hentede 2 flasker Moscato D´Asti. Super hyggeligt!!

MEN når ferien er slut og hverdagen sætter ind, vil mine børn uden tvivl sige:"ej vi lavede bare INGENTING i vores ferie!"
Derfor har jeg købt pap, som er blevet inddelt i små felter. Her tegner/skriver Anna og Victor så dagligt hvad vi laver. Til sidst har de hver deres ferie-plakat og kan huske alle de ting vi har lavet. Lige fra en tur i friluftsbadet med en pakke kiks til turen i sommerland.

Grib idéen!

4 kommentarer:

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)