søndag den 17. juli 2011

And the award goes to..

Jeg har modtaget en Award fra søde søde Pia med bloggen "mum22boys"
Pia´s blog har jeg fulgt lige siden hun sendte mig en kommentar på et af mine indlæg den 6. juli. Pia er trofast, hjertelig og også ny her i blogland, ligesom mig, så vi komplimenterer hinanden godt!...Hendes blog er bestemt et besøg værd, find hende her.

Så modtog jeg faktisk også en Award fra skønne Maria som har bloggen "Dankebaar"
(altså hele 2 award´s DET ER EN FANTASTISK FØLELSE!)

Maria´s blog fandt jeg frem til, fordi hun ofte kommenterede på de samme indlæg (hos andre) som mig. En dejlig blog hun har sig! Maria er ferm med en hæklenål, hun tager nogen dejlige billeder og virker som en pige med ben i næsen. Én dag tog hun kontakt til mig - og vupti nu er vi i gang med at arrangere BLOGTRÆF for alle der har lyst! Jeg har endnu til gode at møde Maria "in real", men jeg glæder mig rigtig meget til at få fornøjelsen.


Med Awarden følger også lidt "arbejde", reglerne er at man skal:

1) Linke til den man har modtaget Awarden af (og indsætte Award billedet)
2) Give den videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere
3) Svare på 5 spørgsmål

Spm. 1: Hvorfor begyndte du at blogge?
Min mor (som er mega kreativ) har læst blogs i laaaang tid. Hun har fortalt vidt og bredt om alle de kreative kvinder der findes i DK, og jeg har været fast aftager på masser af hendes designs.
Jeg begyndte at læse blogs i marts måned 2011 og fandt hurtigt Lullaby & La La - blev helt vild med hendes måde at sætte farver sammen! En hel ny verden åbnede sig for mig, for "hallo" der er andre kvinder der også elsker farver, retro, lopper osv. Her i byen skiller jeg mig nok meget ud. eftersom "alle" næsten bor sort, hvidt, stål og en lille bitte smule rødt eller lime-grønt *griner*.
Én dag havde min veninde lavet en give away på 4kg stofrester. Jeg meldte mig med 1 lod og skrev, at hvis jeg vandt så ville jeg prøve at sy noget. Den fangede min mor, og 3 dage efter kom hun anstillende med en symaskine til mig. Tror hun krydsede alt hvad hun kunne for, at jeg ville blive bidt af det, og min far tænkte garanteret "åh endnu en døgnflue". Men jeg blev bidt, sådan helt vildt bidt og kan slet ikke stoppe nu. Startede med at sy en pose til barnevognens regnslag, så gik jeg videre med legetæpper og nu syer jeg hagesmække og bukser på livet løs. Det er da for fedt!

Spm. 2: Hvilke blogs følger du?
Min blog-roll er lang. Men jeg sorterer også ofte i den. Jeg vil gerne, at folk "vedligeholder" deres blog. Der skal ske noget! Jeg ved godt, at vi som kvinder/mødre har mange gøremål, men jeg laver ofte mange indlæg og gemmer dem, så er det nemt lige at udgive noget én dag hvor alt brænder på(!)
Jeg kan godt lide at læse om alt hvad livet indebærer - følge hinandens hverdag med kreativitet, sygdom hos børnene, lækre opskrifter på gode boller, ting der skal tages stilling til osv

Spm. 3: Favorit farve(r)?
Gul, gul, gul.........orange, brun og lidt sort.

Spm. 4: Favorit film?
"Forrest Gump" og "Sex And The City" (falder helt i staver over, at de er så slanke, spiser lækre frokoster konstant, går i tårnhøje stilletter uden at lave anstrengte grimasser og har det fedeste tøj + at de ser godt ud når de vågner om morgenen! - Det gør jeg ALDRIG)

Spm. 5: Hvilke lande drømmer du om at besøge og hvorfor?
Klart USA - landet trækker bare i mig på en eller anden måde. Kan ikke sige hvor i USA jeg helst vil hen, måske New York, men så på den anden måde vil jeg nok også være total bange for at blive bestjålet(!)
Jeg er trygheds-narkoman og elsker vores lille DK. Har en mand der har rejst verden rundt og set så utrolig mange fede ting. Jeg har kørt igennem Sverige, set lidt af Norge, været i Harzen og i Lido d´Jesolo (dansker Italien). Håber, at vi engang kan pakke alle børn og tage ud i verden og opleve noget. Jeg er ikke så vanskelig og er nem at imponere!

Jeg har valgt at videregive Awarden til:

1) Fr. Hølls Skriverier
fordi hun har en simpel blog ligesom mig. Der bliver gjort lidt loppekup, plukket lidt flyvehavre og jagtet dejlig dreng, som er begyndt at kravle! Hun har 3 børn, ligesom mig, og virker bare sådan helt nede på jorden. Det kan jeg godt lide!

2) Paddehatten
fordi Line også har hjertet på det rette sted. Hun skriver også om alt mellem himmel og jord. Er i gang med et stort projekt(-sengetæppe) *smiler* som hun mener er blevet hende for stor en mundfuld, men jeg tror på hende(!) Hendes blog er hyggelig og nem at gå til.

3) My My-børnetøj
fordi hun er sindsygt dygtig bag en symaskine!!! Hun inspirerer mig i den grad til at kæmpe og blive bedre.

4) Auvills Univers
fordi hendes univers for tiden handler om en nærtstående fødsel. Hun fanger mig bare med sine enkle indlæg og de ting hun får fra hånden.

5) De Små Ting
(hun har godt nok 108 faste meeeen) synes hun fortjener en STOR award. Jeg læser denne blog og følger livet i den lille familie. Nyder historierne, billederne af søde Elias og det hele sætter mit eget liv i relief. Vi skal blive ved med at huske at værdsætte de små ting i livet!!

Jeg håber alle 5 dejlige kvinder vil tage imod min award!

3 kommentarer:

  1. Tusind tak for den fne award... Tager gerne imod :)

    Rigtig god søndag.

    Kh
    Kathrine

    SvarSlet
  2. Kathrine: Hvor er jeg bare super glad for at du vil modtage! Og, ej verden er lille, kan det passe at du bor i samme opgang som min "gamle-søde-veninde-af-familien" Bine??? :)

    SvarSlet
  3. Jeg takker mange gange for de fine ord og er netop i gang med at videresende den :)

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)